Utallige gange har Københavns Politi ryddet Pusher Street, beslaglagt cannabis for millioner af kroner og anholdt pushere.
Mange ministre og politikere har gennem de seneste årtier forsøgt at lukke ned for salget af hash på gaden, der også bliver kaldt for Danmarks mest kriminelle kvadratmeter.
Nu vil christianitterne have hjælp fra politikerne til at få lukket Pusher Street endegyldigt.
Beslutningen kommer i kølvandet på skyderiet i weekenden, hvor en 30-årig mand blev skudt og dræbt, mens fire andre blev såret.
Men det er langt fra første gang, at christianitter og politikere spørger sig selv, hvad man kan gøre ved den vold, som hashsalget medfører.
Volden og kriminaliteten har tråde helt tilbage til firserne, hvor de første rockergrupperinger begyndte at tage del i salget af hash.
Det fortæller René Karpantschof, der er historiker og forfatter, og som tidligere har forsket i Christianias historie ved Københavns Universitet - og som selv har en baggrund i bz-bevægelsen.
- I 1980'erne tager Pusher Street og hashsalget en drejning mod det, som vi kender i dag. Der fandt rockergrupper som Hells Angels og Bullshit ud af, at der var en god forretning i at møve sig ind og overtage dele af hashsalget.
Parteret og støbt i betongulv
Navnet Pusher Street opstod i slutningen af firserne. Selve gaden blev til et samlingspunkt for hashsalget, da christianitterne byggede en to meter høj mur i 1989, der lukkede for den gamle hovedindgang til fristaden på hjørnet af Bådsmandsstræde og Prinsessegade.
Ønsket med muren var, at hashhandlen skulle samles i Pusher Street og ikke sive ud til andre dele af Christiania.
- Christianitterne begrænsede hashsalget sådan, at det kun måtte foregå i Pusher Street. Før det kunne man, lige så snart man trådte ind ad indgangen på Christiania, møde pushere, der ville sælge hash, siger René Karpantschof.
Det var rockernes indtog på Christiania, der medførte brutalitet, og som gennem tidens løb har kostet flere liv.
- Hells Angels og Bullshit kommer godt og grundigt op at toppes om hashsalget, hvilket medfører en del vold i 1980'erne, siger René Karpantschof
Politirazzia på Pusher Street den 10. januar 2004.
Christianitternes modstand mod rockergrupperne nåede et hidtidigt højdepunkt, da man i 1987 fandt liget på den 27-årige portør Niels-Aage Albret, som var blevet parteret og nedstøbt i betongulvet på rockergruppen Bullshits tilholdssted.
Episoden førte til, at christianitterne ved en samlet aktion smed Bullshit på porten.
Svært opgør med rockere
Det økonomiske incitament har gang på gang fået rockergrupperinger tilbage på Pusher Street, og er ifølge René Karpantschof også en afgørende grund til, at det har været så svært for politiet og de lokale at gøre op med volden fra rockergrupperne.
- Det er kort og godt, fordi der er mange millioner på spil i det her.
Der er ingen officielle tal på, hvor mange penge banderne tjener på hashsalget, men i foråret beslaglagde Københavns Politi værdier for omkring 11 millioner kroner i en større sag om organiseret hashhandel.
Politiet har tidligere sagt, at de formoder, at der bliver solgt hash for op mod en milliard kroner om året.
Fra årsskiftet og frem til den 9. maj i år har Københavns politi ryddet Pusher Street 34 gange. Sidste år skete det 100 gange. Det fremgår af et svar fra justitsminister Peter Hummelgaard (S) til Folketingets retsudvalg.
- Efter politirazziaer kan man stadig se ryggen på de sidste betjente, der er på vej ud af Christiania, mens pusherne bygger nye boder op, siger René Karpantschof.
Politirazzia på Pusher Street den 17. juni 2016.
Notat: voldelig konflikt mellem HA og LTF
Der er også stadig problemer med rockergrupper på Christiania, men det er ikke helt de samme grupperinger, der fylder gadebilledet som i 1980'erne.
Et notat, som DR Nyheder har fået fra National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) viser, at der verserer en voldelig konflikt mellem Hells Angels og Loyal to Familia.
Notatet blev lavet efter drabet på den 30-årige mand, som ifølge DR's oplysninger havde tilknytning til rockergruppen Hells Angels.
Efter et fællesmøde søndag aften blev christianitterne enige om, at de vil have politikernes hjælp til at lukke Pusher Street.
- Det har været en udvikling, der er gået fra slem til værre. Vi har for et år siden besluttet, at vi ikke kunne tage ansvar for det marked mere. Men nu er det så slemt, at vi ikke kan magte, at Christiania og Pusher Street hører sammen, siger Hulda Mader, der er talsperson for Christianias pressegruppe til P1 Morgen.
Det ønske bakker Københavns overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S) op om. Landets justitsminister Peter Hummelgaard (S) vil også lukke Pusher Street, men siger også, at der ikke findes nogen nem måde at løse det på.
- Der er ikke nogen hurtig løsning på det. Vi har før forsøgt hurtige løsninger med bulldozere og et trecifret antal politibetjente. Denne gang må vi gøre flere ting, siger han til P4 København.
Ministeren siger, at der er tale om "nogle ret skarpe politifaglige skridt" for at stoppe efterspørgslen efter Pusher Streets stoffer, men vil ikke uddybe, hvad der ligger bag den betegnelse.
Tiden må vise, om politikerne og christianitterne i fællesskab kan få gjort op med den vold og kriminalitet, der i de seneste fire årtier har fyldt på Danmarks mest berygtede hashgade.
Indtil videre har de store summer penge, som rockerbanderne kan tjene på cannabis, holdt dem på Christiania.
Læs mere om, hvilke løsninger justitsminister Peter Hummelgaard (S) ser for sig for at komme kriminaliteten på Pusher Street til livs herunder: