Den tidligere rigsantikvar og direktør for Nationalmuseet, Olaf Olsen, udarbejdede som ung kommunist under Den Kolde Krig en fortegnelse over 500 fremtrædende danske kunstnere og videnskabsmænd og videregav den til Sovjetunionens ambassade i København.
Oplysninger om politisk ståsted
Til 75 af navnene havde han lavet korte biografier, oplysninger om, hvor de stod politisk samt om de var Sovjetunionen venligt eller fjendtligt stemt, skriver Jyllands-Posten.
Oplysningerne om blandt andet den legendariske atomfysiker Niels Bohr endte siden hos den sovjetiske militære efterretningstjeneste.
Ikke landsforræderi
Danmarks fjende i Øst kunne ifølge historikere bruge oplysningerne til spionage og påvirkning af den offentlige mening eller som interneringslister i tilfælde af en besættelse af Danmark.
- Jeg følte det ikke som nogen form for kriminalitet eller landsforræderi, men så det som en orientering til den sovjetiske ambassades folk, så de vidste noget om de mennesker, de kunne komme til at møde.
Det værste vi har set
Lektor Regin Schmidt, der er historiker på Københavns Universitet og har været medlem af PET-Kommissionen, kalder det en af de alvorligste sager, kommissionen er stødt på.
- Vi taler om begyndelsen på Den Kolde Krig, på et tidspunkt hvor den var koldest, og hvor Stalin stadig regerede, siger han.
Reddet af hensyn til hemmelig kilde
Han mener, at listerne kunne være blevet brugt til at internere, deportere eller udrense dem, der var imod kommunismen, hvis Danmark var blevet besat af østlige styrker.
Forløberen for Politiets Efterretningstjeneste (PET) fik i 1951 kendskab til sagen og ville retsforfølge Olaf Olsen. Han slap dog på grund af hensynet til en hemmelig kilde.
Fortryder sin naivitet
Olaf Olsen siger til Jyllands-Posten, at han ikke dengang følte det som nogen form for kriminalitet eller landsforrædderi.
- I dag fortryder jeg og ville ikke have gjort det samme. Men dengang var jeg en ung, glad og naiv kommunist, siger han.