Der er i dag blevet skrevet danmarkshistorie.
Sådan beskriver DR Nyheders retskorrespondent, Trine Maria Ilsøe, den seneste udvikling i sagen mod den mangeårige chef for Forsvarets Efterretningstjeneste Lars Findsen, der i dag er blevet tiltalt.
- Det er ikke usædvanligt, at der kommer en tiltale, når man først har rejst sigtelse - og på et tidspunkt har fået Findsen varetægtsfængslet. Men det, der er spektakulært er, at det er landets siddende spionchef, der er blevet tiltalt. Det har man aldrig set før i danmarkshistorien.
Lars Findsen er blevet tiltalt for læk af højt klassificerede oplysninger. Han nægter sig skyldig. Ifølge anklagemyndigheden er det sket over en periode på 16-17 måneder.
'Ikke i den høje ende'
Det har tidligere været fremme, at Lars Findsen har været sigtet for ni forhold, men ifølge tiltalen er sagen blevet skåret ind til seks forhold.
Anklagemyndigheden oplyser i en pressemeddelelse, at der er rejst tiltale efter straffelovens paragraf 109 og/eller paragraf 152 om læk af statshemmeligheder. Lækkene er sket over for seks personer, heriblandt to journalister.
Anklagemyndigheden kræver fængselsstraf, og da sagen er rejst som en domsmandssag, kan kravet højst lyde på fængsel i 3 år og 11 måneder.
Straffelovens paragraf 109 er væsentligt mere alvorlig end paragraf 152.
109 handler om at røbe statshemmeligheder og har en strafferamme på 12 års fængsel, men paragraf 152 drejer sig om brud på tavshedspligten for offentligt ansatte.
Ifølge Trine Maria Ilsøe skal man bide mærke i, at anklagemyndigheden i pressemeddelelsen specifikt skriver, hvilken eventuel strafumåling man vil gå efter.
- Anklagemyndigheden har vurderet strafniveauet for det, Findsen er tiltalt for, og der har de ikke – selv hvis han bliver dømt efter paragraf 109 - ment, at man er oppe i den høje ende. Uanset hvad kan det ikke give mere end fire års fængsel, siger hun.
Dørlukning?
En anden ting, der hos domstolene er usædvanlig, er, at anklagemyndigheden mener, at hele retssagen mod Lars Findsen skal køre for lukkede døre.
Det udfordrer det hele grundlæggende princip i retssystemet, at der som udgangspunkt skal være åbenhed.
- I grundloven står der, at sager skal køre for åbne døre. Men det kommer ikke som den store overraskelse, at anklagemyndigheden vil forsøge at få den kørt bag lukkede døre.
Beslutningen ligger hos en dommer, og i behandlingen er der to ting, dommeren skal holde sig for øje, lyder vurderingen fra Trine Marie Ilsøe.
- Kan man retsikkerhesmæssigt have en spionchef i retten, uden at offentligheden må kende beviserne? Eller skal man på den anden side holde sig til det hensyn om, at der er nogle oplysninger i den her sag, der er så sårbare, at hvis de kommer frem, kan det skade Danmarks samarbejde med udenlandske efterretningstjenester?
Retskorrespondenten vurderer, at det bliver et stort juridisk slagsmål, allerede inden sagen for alvor kan komme i gang.
- Det ligger helt fast, at det er noget, som flere retsinstanser kommer til at tage stilling til.
Det er uvist, hvornår sagen skal for retten.