Omkring 10.000 straffesager skal nu trevles igennem, fordi der er konstateret fejl i det system, politiet bruger til at behandle og rense data fra teleselskaberne.
Det betyder, at der i yderste konsekvens kan være sket et brud på retssikkerheden, mener Trine Maria Ilsøe, der er DR's retskorrespondent.
- Det her kan potentielt gå hen og blive en stor skandale. Det er et it-system, som har fejlet. Et it-system som i værste fald har betydning for, om personer bliver dømt eller frikendt.
Systemet konverterer data fra teleselskaber, så de kan sammenlignes og bruges i retssager.
En fejl har gjort, at der kan være oplysninger, der ikke er kommet med fra rådata til de behandlede data, og at politi, anklagere, forsvarere og retten derfor ikke har haft alle oplysninger tilgænglige i straffesager.
Fejbehandlingen er sket fra 2012 og frem til marts i år, og det kan dreje sig om afgørende oplysninger, der er udeladt.
- Når politiet vil prøve at bevise, at en person har været et bestemt sted på et bestemt tidspunkt, bruger man for eksempel historiske teledata. Det kan eksempelvis være, hvornår en telefon er gået på en bestemt mast, siger Trine Maria Ilsøe.
Kan dreje sig om centrale beviser
Rigsadvokaten og Rigspolitiet gennemgår alle sager, hvor fejlen kan være opstået, og de starter med de sager, hvor sigtede eller dømte sidder i fængsel.
Det drejer sig ifølge Rigspolitiet om cirka 10.000 straffesager, hvor teleoplysninger indgår. Udeladte oplysninger kan have stor betydning, siger retskorrespondenten.
- Vi har set sager, hvor anklagemyndigheden har sagt, at man kan fastslå, at en person har været et bestemt sted på et bestemt tidspunkt, men hvad hvis der har manglet nogle oplysninger for, hvor personen har været en time senere, som er vigtig for, at tiltalte kan føre sin sag på ordentlig vis?
Det er særligt i sager fra rocker-, bande- og narkomiljøet samt i drabssager, at teleoplysninger har en central rolle for bevisførelsen.
Hvis de i gennemgangen finder vigtige oplysninger, kan det ske, at en sag skal for retten igen.
- Det er også derfor, Rigsadvokaten åbner op for, at der i sidste ende måske er sager, der skal genoptages.
Forsvarsadvokater vil have rådata
Rigsadvokaten og Advokatrådet opfordrer forsvarsadvokater til at henvende sig, hvis de mener, der er sket en fejl i en sag, de kender til.
Hvis der i gennemgangen bliver opdaget manglende oplysninger, bliver den tidligere forsvarer kontaktet.
Helt konkret er rådata fra teleselskaber blevet konverteret, så de kan sammenlignes, men fordi teleoplysninger kan have så afgørende betydning, har forsvarsadvokater flere gange efterspurgt at få det ubearbejdede materiale.
- Hvis den her fejl viser sig at være så grel, som den umiddelbart ser ud til, så må man jo sige, at forsvarene har haft en pointe. Vi mangler stadig at se, hvad det munder ud i. Kan vi i værste tilfælde risikere, at der er uskyldige, der er blevet dømt, spørger Trine Maria Ilsøe.