Vi kan formentlig snart se frem til en hverdag stort set uden coronarestriktioner.
For i aften klokken 18.30 holder statsminister Mette Frederiksen (S) pressemøde om, hvad der skal ske med de nuværende restriktioner efter på mandag, når de står til at udløbe.
I går anbefalede Epidemikommissionen, at coronavirus ikke længere skal kategoriseres som en samfundskritisk sygdom, og at stort set alle restriktioner bør fjernes.
Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har også tidligere i dag meldt ud, at regeringen vil følge anbefalingerne.
Ingen mundbind i supermarkederne, intet coronapas på restauranterne og åbne barer og natklubber.
Og mens nogle er begejstrede for udsigten til et åbent samfund, er andre bekymrede.
Jeanet Jensen, 32 år, anlægsgartner
Hvordan har du det med, at samfundet kan stå foran en bred genåbning?
Jeg synes, det er fantastisk. Træt af nedlukning og træt af coronapas.
Hvad glæder du dig mest til?
Bare at kunne gå ud uden at skulle tænke på, at man skal have taget en test først, hvis man ikke er vaccineret, siger hun, der ikke er vaccineret.
Hvad ligger der bag dine overvejelser i det?
- At jeg ikke kender langtidsbivvirkningerne i det. Og så bliver jeg lidt stædig i forhold til det pres, der kom fra regeringen. Ikke tvangsvaccination, men presvaccination, som vi kalder det derhjemme. Så sætter jeg mig bare endnu mere på tværs og vil ikke have det.
Chuanping Lai, 32 år, freelance illustrator
Hvordan har du det med, at samfundet står foran en bred genåbning?
- En del af mig glæder sig til at vende tilbage til normalen. Men en del af mig er også lidt betænkelig, for der er mange smittetilfælde. Og jeg ved godt, at vi på et tidspunkt alle sammen får det, men jeg har meget små børn, der ikke er vaccineret.
- Jeg ved, at halvdelen af deres vuggestue allerede har haft det, og børnene virkede som om, de var okay. Men som forældre er det lidt skræmmende.
Hvad er du mest bange for?
- Jeg er mest bange for de sjældne tilfælde, hvor uvaccinerede små børn kan få problemer med sygdommen, og så eventuelle langtidsvirkninger. Jeg ville gerne have dem vaccineret, men de er begge under fem.
Lars Lennart Jensen, 56 år, hjælper i hjemmeplejen på Amager
Hvordan har du det med, at samfundet står foran en bred genåbning?
- Jeg har det lidt dobbelt med det - med de der smittetal. Jeg er ikke så bekymret for mig og kollegerne, jeg er mere bekymret for nogle af borgerne.
- De svageste af de borgere, vi kommer hos, der kunne jeg godt være lidt bekymret for, om det er for hurtigt, siger han og tilføjer, at han er bange for, at de bliver syge.
Asta Bødker Kammer, 77 år, beboer på Lindholm plejehjem i Nørresundby
Hvad siger du til, at der måske bliver lempet på restriktionerne?
- Det vil være dejligt. Det ser jeg frem til. Jeg er træt af det mundbind. Jeg føler, vi har været lukket inde i en boks, så det kan blive dejligt at komme ud af den.
Hvad glæder du dig til?
- Jeg ser frem til, at vi kan komme ud på nogle ture, få noget aktivitet igen, og der kan blive lidt mere liv hernede. Det vil være dejligt, siger hun og tilføjer, at selv med risikoen for at blive smittet, så vejer det tungere at komme ud på den anden side.
Ekspert: De fleste er klar
Selvom det kan virke voldsomt at indføre en fuld genåbning af samfundet, når smittetallene aldrig har været højere, vil størstedelen af befolkningen tage godt imod det. Det vurderer professor Michael Bang Pedersen fra Aarhus Universitet, der er leder af det såkaldte Hope-projekt, som under hele pandemien har undersøgt danskernes coronaadfærd.
- De fleste har haft fokus på samfundet, og om der var pres på hospitalerne. Det er der ikke i samme grad længere, og derfor vil de fleste formentlig tage godt imod nyheden, siger han.
Men der er også en mindre del af befolkningen, der vil være nervøse for at genåbne samfundet helt.
Og dem, der føler sig mest udsat, vil i større grad være bekymrede for at bevæge sig ud i et helt åbent samfund med tårnhøje smittetal, vurderer han.
- I dag er det lige under 30 procent, der føler sig udsat, og det er flere, end vi har set tidligere, siger Michael Bang Petersen.
Den gruppe vil ifølge ham nu føle, at det bliver op til dem selv at håndtere risikoen, hvor det tidligere har været samfundet, der tog ansvar for det. Derfor kommer det også til at være en udfordring for regeringen og myndighederne at kommunikere beslutningen ud til dem, der er bekymrede.
- Man skal kommunikere til dem, der har nogle bekymringer og sige til dem, at nu bliver det et individuelt ansvar. Man skal hjælpe den enkelte med at sætte risikoen i perspektiv, så man har en så præcis vurdering som muligt af, hvor stor risikoen er for mig, og hvordan man så skal håndtere det.
Og så handler det ifølge Michael Bang Petersen om at skabe en forståelse i resten af samfundet om, at der stadig er personer, der med god grund er bekymrede, og at vi derfor skal hjælpe hinanden ved eksempelvis at holde lidt ekstra afstand til udsatte og acceptere, at nogle håndterer tingene anderledes end andre.