Rester af svin i de fleste piller

Uden at vide det spiser tusinder af muslimer i Danmark hver dag rester af svin. Langt de fleste lægeordinerede piller indeholder nemlig gelatine udvundet af grisehud, skriver dagbladet URBAN. Oplysningen ryster indvandrerkonsulent Fahmy Almijid, der vil have lægerne til at oplyse om det. Men det afviser lægerne og henviser til apotekerne eller indlægssedlerne i medicinen,

Uden at vide det spiser tusindvis af rettroende muslimer i Danmark hver dag rester af svin.

Langt de fleste lægeordinerede piller indeholder nemlig gelatine udvundet af grisehud, skriver dagbladet URBAN.

Oplysningen ryster indvandrerkonsulent Fahmy Almijid. 'Det er helt nyt for mig, og det er grotesk, at lægerne ikke fortæller det,' siger Almajid til URBAN.

Men det afvises pure af formanden for Praktiserendes Lægers Organisation, Michael Dupont: 'Nej, nu må det stoppe. Det må de spørge om på apoteket eller læse på indlægssedlen i medicinen. Det kan læger ikke bruge deres tid på. Her går grænsen,' siger han.

Men Fahmy Almajid er dybt uenig. Han mener også at medicinalindustrien bør tage et ansvar, men herfra er svaret også nej. Den mener ikke, at der er et problem.