Et hår i suppen må gæster på kæden Madklubbens restauranter stadig gerne brokke sig over.
Men ubehøvlede gæster, der går efter medarbejdernes seksualitet, køn, etnicitet eller udseende, har siden årsskiftet kunnet få et gult kort for dårlig opførsel og blive bedt om at forlade restauranten.
- Det har vi gjort, fordi vi har set, at der nogle gange var en udfordring med gæsters adfærd i vores restauranter, fortæller Anna Broe Askær, der er HR-direktør i Madklubben.
Og det gule kort skal forstås meget konkret. Det fysiske kort ligger nu klar bag disken i både København, Aarhus, Odense og Esbjerg, hvor Madklubben har deres restauranter.
Hvis en gæst opfører sig upassende, vil den medarbejder, det er gået ud over, starte med at henvende sig til sin leder på aftenen, fortæller Anna Broe Askær.
Og hvis ikke det lykkes for lederen at gå dialogens vej, vil gæsten med den upassende opførsel bliver bedt om at forlade restauranten.
- Så ville vi komme ned med kortet, og på det står, at det skal være rart både at spise og at arbejde hos os. Vi vil bede gæsten om at læse vores meget simple spilleregler, som er, at vi er fælles om at skabe en god stemning og skal respektere hinanden grænser.
De få gæster, der indtil nu er blevet præsenteret for kortet, har betalt deres regning og forladt restauranten. Og der har været én enkelt oplevelse med gæster, som er blevet mere utilfredse, fortæller HR-direktøren.
- Vi vil selvfølgelig helst undgå at give kortet. I fodbold bliver folk jo heller ikke glade for at få et gult kort.
Kommenterer på både udseende, køn, etnicitet og seksualitet
Ligesom de fleste andre virksomheder gør, spørger Madklubben med jævne mellemrum deres medarbejdere, hvordan de har det på jobbet.
Og her blev det klart, at ikke alle gæster opfører sig ordentligt. En trivselsundersøgelse viste, at 16 procent af de ansatte havde haft krænkende og uønskede oplevelser med gæster.
- Det blev også meget tydeligt, at folk jo har forskellige grænser for, hvornår de synes, at en gæst har været ubehagelig overfor dem eller gjort det utrygt.
Oplevelserne var primært uønskede oplevelser med gæster, der havde kommenteret på personalets seksualitet, etnicitet, køn eller udseende, fortæller Anna Broe Askær.
- Og så tænkte vi, at vi bliver nødt til at få gjort et eller andet for at gøre medarbejderne i stand til at håndtere situationerne. Så kom vi på idéen med det gule kort.
Selvom det gule kort har været taget i brug, så er det mere den symbolske værdi, der har vist sig at være den vigtigste.
- Det er bevidstheden for vores medarbejdere om, at ledelsen har deres ryg. Og det har vist sig langt hen ad vejen faktisk at være nok.
Gæster skal acceptere regler, når de booker bord
Det gule kort er ikke det eneste initiativ, som restaurantkæden har sat iværksat.
Ønsker man som gæst at booke bord på en af restauranterne online, bliver man bedt om at trykke godkend til en boks med en tekst, hvor der blandt andet gøres opmærksom på, at kæden ”ikke accepterer nogle former for diskrimination, racisme, queerfobi, chikane, fysisk eller psykisk vold.”
Hvis gæster ikke respekterer det, forbeholder Madklubben sig retten til at bede dem forlade restauranten, lyder det videre.
- Jeg tror, at det har den effekt, selvom man måske bare trykker godkend, at man ved, det er en arbejdsplads, hvor vi både respekterer vores gæster og medarbejdere, og at vi går op i, at man har det godt, siger Anna Broe Askær.
- Og jeg synes jo i virkeligheden, at det er lidt tankevækkende, at man skal have det her i 2024, hvor det jo bare burde være sådan her.