Spejlet bliver pudset i et vanvittigt tempo, og dyner bliver iført rent, hvidt sengetøj og foldet på den der perfekte måde, man kender fra hoteller.
Hun er rutineret, rumænske Corinna Bianca, der med en særlig iver svinger pudsekluden og forsyner badeværelset med nyvaskede håndklæder.
I to år har hun arbejdet på Hotel Hillerød i Nordsjælland ansat af det danske rengøringsfirma Specialised, og med sin baggrund i Østeuropa ligner Corinna Bianca de andre ansatte i firmaet.
- Vi har primært udenlandsk arbejdskraft. Der er ganske enkelt ikke danskere, der ansøger, siger den danske ejer af firmaet, Lars Larsson.
Vilkår skræmmer danskere
Specialiseds rengøringspersonale på Hotel Hillerød får løn efter, hvor mange værelser de når at gøre rent i timen.
For at opnå en timeløn på 115 kroner har de 20 minutter til at skifte sengetøj og gøre et hotelværelse rent. Det er en timeløn, der er cirka tre gange så høj som i Corinna Biancas hjemland, Rumænien.
Men det er ikke vilkår, der tiltrækker jobsøgende med dansk statsborgerskab. Derfor ville der ikke være noget firma, der hed Specialised, hvis ikke det var for de udenlandske statsborgere, vurderer Lars Larsson.
- Grundlæggende tror jeg ikke, at vi havde en virksomhed. Det er et fundament, at vi også har udenlandsk arbejdskraft for at kunne løse de opgaver, som vi har i dag, siger han.
Flere udenlandske hænder
Lars Larsson er langt fra den eneste virksomhedsejer i Danmark, der er glad for at ansætte udenlandske statsborgere.
For tre år siden besad arbejdere fra udlandet, hvad der svarer til godt 107.000 fuldtidsstillinger i Danmark.
I dag er det tal steget til godt 130.000 - en stigning der svarer til 21 procent, viser nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Østeuropæere har skrappere krav
Ser man alene på arbejdere fra Rumænien, er antallet mere end fordoblet på de tre år, og de rumænske statsborgere udfylder nu knap 8.800 fuldtidsstillinger i Danmark.
Lars Larsson ville gerne ansætte danskere, hvis der var kvalificerede ansøgere, men hans erfaring er, at østeuropæerne gør et bedre stykke arbejde.
- En dansk medarbejder har knap så skrappe krav til det resultat, de efterlader, når vi kigger på vores branche isoleret set. Hvis vi leverer det produkt til vores kunde, leverer vi ikke varen, siger han.
Spørg din fætter i Litauen
På Danske DTE, der producerer paller og anden træemballage, har direktør Poul Jensen også gode erfaringer med sin udenlandske arbejdskraft.
Og der bliver ikke gjort noget særligt for at tiltrække danskere til de ufaglærte stillinger, fordi erfaringen har vist, at det er for svært at få stabil, dansk arbejdskraft til de lavtlønnede job.
- I stedet spørger vi litauerne, når de tager hjem, om de ikke har en fætter, der kunne tænke sig at få jobbet i stedet for, siger direktør i DTE, Poul Jensen.
Han forstår på sin vis godt, at danskerne ikke vil tage de ufaglærte stillinger:
- Det kan ikke betale sig. Jeg har folk her, der egentlig er til grin, fordi de kunne få ligeså meget ud af det økonomisk, hvis de blev derhjemme.
I aften kan du i første del af programmet 'Den dag de fremmede forsvandt' se, hvordan det går, når tre arbejdsløse, danske kvinder skal arbejde en uge på Hotel Hillerød under de vilkår, Corinna Bianca og hendes kollegaer plejer at arbejde under. Og hvor to danske arbejdsløse mænd skal arbejde på DTE.
Det er klokken 20.45 på DR1.