I begyndelsen af november tikker en sms ind på Gitte Steeners mobil. Den er fra Mobilepay.
- Der står, at jeg skal verificere Mobilepay, hvis jeg vil blive ved med at bruge den, fordi NemID udgik den 31. oktober.
Et link fører den 60-årige kvinde fra Skælskør på Sydvestsjælland ind på en side med en række spørgsmål. Da der ikke er tale om udlevering af koder eller lignende, har hun ingen kvaler ved at besvare dem.
- Det er bare nogle banale spørgsmål, jeg skal svare på, og det gør jeg. Det sætter så det hele i gang.
Det er først flere dage senere, at Gitte Steener forstår, at beskeden slet ikke var fra Mobilepay.
En lille uge efter sms’en ringer hendes telefon nemlig. Det er en Henrik Borg, som siger han ringer fra hendes bank, Spar Nord.
- Han siger, at de har fået nogle advarsler fra en udenlandsk bank om, at nogen forsøger at overflytte penge fra min konto.
Ifølge Gitte Steener tilbyder "Henrik Borg" at hjælpe hende med at stoppe overførslerne.
- Jeg bliver fuldstændig stresset. Det eneste, jeg tænker på, er, at der ikke er nogen, der skal tage mine penge, siger Gitte Steener.
Markant stigning i netbanksvindel
Sager om netbanksvindel er steget kraftigt i årets første seks måneder.
Sidste år var der knap 4.000 sager. I første halvår i år har der været over 5.200, hvilket er rekordmange. Det viser tal fra Finans Danmark, som blandt andet er interesseorganisation for banker og realkreditinstitutter.
Finans Danmark er på vej med en større kampagne i det nye år, som skal lære os at være kritiske over for fremmede i telefonen, som vil have os til at overføre penge til dem.
Det er ikke organisationens første kampagne om netbanksvindel, og det bliver nok heller ikke den sidste, siger Ulrik Nødgaard, administrerende direktør i Finans Danmark.
- Den bedste, og måske den eneste, vej til at bekæmpe det her, er at skabe noget opmærksomhed hos folk. Vi kan lave nok så gode, tekniske systemer, og der er virkelig investeret massivt i det de senere år, men hvis folk selv logger på og selv vælger at overføre nogle penge, så er det rigtig svært, siger han.
Svindleren får snablen ned i Gittes konti
I Skælskør har Gitte Steener fuld tillid til manden i telefonen. Den såkaldte "Henrik Borg" taler rigsdansk og lyder som om, han er i starten af 50'erne.
- Han var en voksen mand. Han var stille og rolig og hjælpsom. Han indgød tillid, forklarer hun.
Gitte Steener bliver bedt om at lukke sit MitID, så det ikke kan bruges af svindlerne. I stedet skal hun oprette et nyt MitID, og stemmen i telefonen lover at hjælpe hende med det.
En noget febrilsk Gitte Steener kludrer godt og grundigt rundt i, hvordan hun lige skal få scannet sit pas, men "Henrik Borg" får på sin rolige facon guidet hende igennem processen. Han har god tid, husker hun ham sige.
Ifølge Gitte Steener lykkes det svindleren at få hende til at fortælle ham de forskellige koder, der skal til for at oprette et nyt MitID.
Det er først, da hun siger det sidste tal til ham, at hun ser det, der står nederst på siden på skærmen.
- Der står, at den her kode ikke må udleveres til nogen som helst, heller ikke folk fra banken. Og der ved jeg jo så godt, at jeg er blevet svindlet, siger hun.
Svindleren tømte alle konti
Det viser sig, at beskeden fra det, der lignede Mobilepay nok nærmere var nogle svindleres vej ind i Gitte Steeners telefon. Det blev så efterfulgt af opkaldet fra den falske bankansatte, som ville have fingre i hendes MitID. Med det kunne svindelnummeret nemlig fuldendes.
For da "Henrik Borg" har lagt på, opdager Gitte Steener, at hun hverken kan ringe eller sms’e fra sin telefon. Hun er også lukket ude fra sin netbank.
Da hun får adgang til netbank igen, er hendes bankkonti tomme.
- Det var budgetkonto og lønkonto. Det var alt, hvad vi har, siger hun.
45.000 kroner røg ud af Gitte Steeners og sønnen Jonas' konti, som Gitte Steener også har adgang til i sin netbank.
- Man føler jo lidt, at verden er ved at gå under, fordi man har mistet alt, hvad man ejede og havde, siger hun.
Digital svindel fylder mere
Landets banker bruger mange kræfter på at prøve at bekæmpe og forebygge netbanksvindel og andre typer digital svindel.
I dag er næsten 500 medarbejdere ansat til det.
- Hvor der for fem år siden skønsmæssigt var 200 til at løse denne type opgaver, så er det tal i dag mere end fordoblet, siger Ulrik Nødgaard, administrerende direktør i Finans Danmark.
Men der er også lys i mørket. For mens antallet af sager om netbanksvindel er steget markant i første halvår i år og har sat rekord, så har svindlerne ikke held med at hente ligeså mange penge som tidligere.
Det hænger ifølge Ulrik Nødgaard sammen med bankernes øgede fokus på at stoppe overførslerne, inden de når i hænderne på svindlerne. Samtidig har mange banker sat grænsen ned, for hvor mange penge man kan overføre på et døgn.
- Vi har givet håndslag med regeringen på, at vi sætter den ned generelt i sektoren til maksimalt 50.000 kroner per døgn, siger Ulrik Nødgaard.
Følte sig som en kvajpande
De første dage efter svindelnummeret føler Gitte Steener sig som "den største kvajpande", som hun udtrykker det.
- Man bliver jo advaret om det her hele tiden. Og alligevel falder man i med begge ben. Jeg var i den grad udmyget.
Det har hjulpet hende at tale om hændelsen. Nu deler hun den med offentligheden for at andre skal lære af hendes sag.
Heldigvis har Spar Nord efterfølgende dækket tabet, fortæller hun.
Alligevel sidder oplevelsen i hende, og i dag svarer hun ikke, hvis det er et ukendt nummer, der ringer.
- Det er jo en mistro, man går og har til andre mennesker. Og det er skrækkeligt, at vi i vores samfund går og udvikler mistro til hinanden.
Gitte Steeners sag om netbanksvindel ligger nu hos politiet. Hun har fået besked om, at den er blevet overdraget til Syd- og Sønderjyllands Politi.