Måske husker du bedst sommeren 2017 som én, hvor alle dine ferieplaner om lange dage på stranden, festivaler badet i kolde øl og solskin og lune, lyse nætter på altanen druknede i regn. Eller måske husker du bedst efteråret, der bød på kolde og kraftige regnskyl i spandevis.
I så fald tager din hukommelse ikke helt fejl - for 2017 blev Danmarks 10. vådeste år, siden de landsdækkende målinger begyndte i 1874.
Faktisk var året så vådt, at næsten hele Danmark har fået mere nedbør end normalt, og efteråret skrev sig ind som det mest regnfulde i 33 år.
Skybrud påvirker meget
Men de store mængder regn har ikke fordelt sig helt jævnt over landet.
Danmarks relativt vådest kommune - hvor relativt er sat i forhold til den normale regnmængde for kommunen - er Frederiksberg.
Den lille kommune midt i København fik 844,9 mm regn i 2017, som er 150 mm mere end normalt. Det er 21,5 procent over årsnormalen og svarer til godt to måneders ekstra nedbør.
Her kan en af forklaringerne være, at Frederiksberg i årets løb har fået nogle kraftige lokale regnskyld og skybrud, fortæller DR's vejrvært, Christian Cherry.
- Et eksempel er det skybrud, vi så under Copenhagen Half Marathon. Ved de meget kraftige skybrud kan der eksempelvis komme 100 mm på et par timer, og det påvirker den samlede mængde regn for et år rigtig meget, siger han og henviser til det skybrud, der i september satte det københavnske halvmaraton under vand med både oversvømmelser, masser af hagl og lyn og torden.
Sådan et lokalt skybrud kan blandt andet være en af grundene til, at Frederiksberg Kommune fik 142,2 mm mere regn end Greve Kommune, hvis kommunegrænser ligger under 25 kilometer fra hinanden, forklarer vejrværten.
Og netop skybrud har også haft indflydelse på, at 2017 ender i top 10 i det samlede regnvejrsregnskab. I løbet af sommermånederne og ind i september var der nemlig en del skybrud og kraftige tilfælde af regn over store dele af landet.
Sønderjylland var vådest
Den absolut vådeste kommune er Aabenraa i Sønderjylland, hvor der er faldet over en meter regn i 2017. Men det er der gode grunde til, siger Christian Cherry.
- Det er sådan set ikke så mærkeligt. Sydvestjylland plejer at få mere nedbør end gennemsnittet, siger han og forklarer, at det skyldes, at strømningen kommer fra vest.
- Vi får altså fugtig luft ind fra Nordsøen, og det afgiver nedbør over især den sydvestlige del af landet. Og når nedbøren så bevæger sig ind over landet, har den brugt store dele af sin energi - og så er der ikke så meget nedbør til resten af landet.
Vejrværten peger på Aabenraa Kommune som et eksempel på, at skybrud og lokale byger kan føre til store regionale forskelle inden for et meget lille område. Mens Aabenraa har fået 1068,9 mm nedbør, har nabokommunen Sønderborg blot fået 837,9 mm.
- Det tyder igen på nogle meget lokale, kraftige regnvejr, som har stor betydning. I Sønderborg cirka 40 kilometer øst for Aabenraa er der altså faldet 231 mm mindre regn, siger Christian Cherry.
Danmarks tørreste kommune er Stevns. Her har de blot fået 616,4 mm, hvilket er fem procent under normalen.
Den samlede nedbør på landsplan endte på 849 mm. Vi skal dog kun tilbage til 2015, før vi havde et endnu vådere år med 904 mm, mens rekorden på 905 mm er fra 2009.