Antallet af kræftpatienter, der venter for længe på behandling, stiger og stiger.
Det er det billede, der på et møde i marts sidste år fremlægges af Aarhus Universitetshospitals daværende lægefaglige direktør, Jørgen Schøler Kristensen.
Med på mødet er Region Midtjyllands topledelse, viser dokumenter, som DR har fået aktindsigt i.
Allerede et år før DR kunne afsløre, at flere hundrede kræftpatienter har ventet for længe på livsvigtige operationer på mave- og tarmkirurgisk afdeling på AUH, blev Region Midtjyllands topledelse altså orienteret om stigende ventetid på hospitalet.
Derfor undrer det professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet Jes Søgaard, at der "ikke er sket noget".
- Man ignorerede eller fortiede de her oplysninger, siger han.
Jes Søgaard henviser til, at sagen om mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital har blotlagt, at problemerne med overskridelser af ventetider ikke er blevet håndteret.
Lektor: Misvisende og fordrejet billede
Mødet 2. marts 2022 holdt regionens koncernledelse sammen med hospitalernes lægefaglige direktører for at sikre, at kræftpatienter bliver undersøgt og behandlet til tiden.
Her fik deltagerne præsenteret en graf, der viser, at stadig flere patienter i en periode fra juli 2021 til januar 2022 venter for længe på at blive undersøgt eller behandlet for kræft på Aarhus Universitetshospital.
Af grafen fra mødet 2. marts fremgår det, at ventetiden vokser:
Faktisk ventede 219 patienter for længe på undersøgelse eller behandling i de syv måneder fra juli 2021 til januar 2022. Det vil sige, at de ventede mere end de højst to uger, som er fastsat i loven.
Ifølge Kent Kristensen, der er lektor i sundhedsret på Syddansk Universitet, viser grafen tydeligt, at Region Midtjylland allerede for over et år siden er bekendt med alvorlige problemer med at kunne leve op til de ventetidsgarantier, patienterne er stillet i udsigt.
- Og man kender til det. Det er de store, grønne søjler, der viser de reelle problemer for Aarhus Universitetshospital, siger han med henvisning til den graf, der blev fremlagt på mødet.
Her er grafen, som den blev fremlagt på mødet 2. marts:
Grafen viser samtidig, at kun otte af sagerne blev indberettet til Sundhedsstyrelsen.
Regionerne skal ikke indberette overskridelse af ventetiden, når patienten accepterer at vente for længe.
Men på baggrund af grafen vurderer Kent Kristensen, at Region Midtjylland reelt har "skjult", hvor store problemerne er med at overholde ventetidsgarantien på kræftområdet.
- Man giver et fordrejet, forkert og misvisende billede af forholdene på kræftområdet, siger lektoren.
Nyt møde: Ingen grund til bekymring
En måned efter mødet i marts 2022, hvor direktionen i Region Midtjylland altså har fået at vide, at et stigende antal patienter må vente længere end de lovbestemte tidsfrister, er alle regionerne til møde i Sundhedsstyrelsen.
Mødet i den såkaldte nationale task force handler om, hvordan det går med kræftbehandlingen. Men Region Midtjylland fortæller ikke her om de voksende problemer på Aarhus Universitetshospital.
I referatet fra mødet står der tværtimod:
- Region Midtjylland så heller ikke grund til bekymring på baggrund af tallene.
Ingen repræsentanter for Region Midtjyllands direktion har ønsket at stille op til interview om sagen.
I en skiftlig kommentar svarer koncerndirektør Poul Michaelsen ikke på DR’s spørgsmål om, hvorfor man ikke så grund til bekymring på baggrund af tallene.
Men han skriver i en mail:
- Region Midtjylland har over for Sundhedsstyrelsen redegjort for de forhold, Sundhedsstyrelsen har bedt regionen redegøre for. Vi har nu fuldt fokus på at se fremad og arbejde på at sikre kortere ventetid til patienterne samt lære af sagen.
Regionsrådsformand Anders Kühnau (S) har heller ikke ønsket at stille op til interview. Han skriver i en mail til DR:
- Som jeg i hele forløbet har givet udtryk for, så har jeg generelt været bekendt med udfordringerne om at overholde kræftpakkerne. Men jeg har ikke været orienteret om de mange og meget lange ventetider på mave- og tarmkræftområdet.
- På samme måde har jeg ikke haft kendskab til mødet i den regionale taskforce 2. marts 2022.
Kendte ikke omfang
I marts 2022 var Ole Thomsen lægefaglig koncerndirektør i Region Midtjylland. Han blev fyret to måneder senere som konsekvens af den såkaldte amputationssag, hvor patienter havde fået amputeret ben, selvom det muligvis kunne være undgået.
Det var Ole Thomsen, der styrede mødet den 2. marts 2022. I en mail til DR skriver han, at "maksimale ventetider" efter hans erindring ikke var en del af selve dagsordenen.
- Indberetninger til Sundhedsstyrelsen fungerede i et andet regi og blev håndteret månedligt med indberetninger fra hospitalerne. Disse blev sendt videre til Sundhedsstyrelsen. Ved afvigelser på mere end en eller to patienter var der altid fra hospitalerne baggrundsoplysninger og initiativer, der skulle forebygge gentagelser.
Han husker dog også, at den daværende lægefaglige direktør på AUH, Jørgen Schøler Kristensen, under mødet og "under punktet 'eventuelt' præsenterede nogle data vedrørende ventende patienter".
- Jeg husker ikke indholdet i data, måske fordi de netop blev præsenteret allersidst og udenfor dagsordenen. Jeg tog derfor heller ikke initiativ til videre handling på baggrund af disse data, skriver Ole Thomsen.
Det er uvist, hvorvidt regionsdirektør Pernille Blach Hansen kendte til tallene fra Aarhus Universitetshopsital. Hun har tidligere undladt at svare på, hvornår regionen blev orienteret om problemerne på mave- og tarmkirurgisk afdeling.
Lægefaglig koncerndirektør Helene Bilsted Probst har tidligere sagt, at regionen godt kendte til, at der var udfordringer, men ikke kendte til omfanget.
Både Pernille Blach Hansen og Helene Bilsted Probst opsagde deres stillinger i regionen i sidste uge.
Ifølge Jes Søgaard burde Region Midtjylland på mødet med Sundhedsstyrelsen have orienteret om problemerne med at overholde de maksimale ventetider. Også selvom de måske ikke i henhold til loven ordret er forpligtet til det, hvis patienterne accepterer at vente.
- Nogen burde på baggrund af de her data, hvor 8 ud af 219 overskridelser bliver indberettet, have reageret og indberettet det opad i systemet, siger Jes Søgaard.
Sundhedsminister Sophie Løhde (V) meldte for nylig ud, at der er behov for at lave en helt ny model for overvågning af hele kræftområdet, så politikerne ikke "handler på baggrund af mørketal".
Indtil videre har hun dog ikke svaret direkte på, om samtlige overskridelser af de maksimale ventetider skal indberettes.
Et nyt indberetningssystem indgår i den genopretningsplan for kræftområdet, som sundhedsministeren har sat i værk, efter at DR har kunnet afsløre de omfattende problemer på Aarhus Universitetshospital.
Det er Sundhedsstyrelsen, der fastsætter retningslinjerne for indberetningssystemet.
Enhedschef i styrelsen, Tanja Popp, skriver til DR, at muligheden for fremover at indberette alle overskridelser er "noget af det, der ses på i det igangværende arbejde med at forbedre indberetningssystemet".
Styrelsen har tidligere oplyst, at man efter sommerferien vil revidere vejledningen for, hvordan regionerne skal indberette.