Der skal reageres, og der skal reageres langt hurtigere, når borgere eller pårørende gentagne gange ringer til hovedstadens akuttelefon, 1813, og fortæller om hurtigt forværrede symptomer, der kan give mistanke om meningitis.
Sådan lyder det fra regionsrådsormand Sophie Hæstorp Andersen (S), efter at DR i dag har kunne fortælle, hvordan to familier siden januar har været tæt på at miste familiemedlemmer til meningitis efter at have været i kontakt med 1813.
Den 29. januar var Oscar Jerris på bare 15 dage ved at miste livet, fordi en uerfaren læge bag telefonen hos 1813 ikke mente, at den lille dreng med influenza-symptomer skulle tilses af en læge.
Problemet var bare, at Oscar ikke havde symptomer med influenza.
Han havde meningitis.
Det fandt familien ud af, da de to timer efter det første opkald til 1813 greb røret igen for at ringe til akuttelefonen, hvor de fik fat i en sygeplejerske, der henviste Oscar Jerris til børneafdelingen på Nordsjællands Hospital i Hillerød.
I april måtte familien Haubroe gøre sig en lignende erfaring med akuttelefonen, da konen til 32-årige Janus Haubroe to gange ringede 1813 på hans vegne og fortalte, hvordan hans symptomer blev værre og værre. Da hun et par timer senere ringede 112, blev der henvist til 1813. Familien traf en beslutning om at køre Janus på hospitalet, men undervejs blev han ukontaktbar, og hans bror standsede bilen og trak ham ud på fortovet.
Tilfældigvis kom en praktiserende læge cyklende forbi, og han konstaterede på få minutter, at Janus Haubroe havde tydelige tegn på meningitis.
Man skal reagere langt hurtigere
De to sager er ikke enestående eksempler på, at Region Hovedstadens akuttelefon 1813 ikke har håndteret meningitistilfælde ordentligt, og det er regionens sundhedssystem nødt til at tage ved lære af, siger regionsrådsformand Sophie Hæstrup Andersen (S):
- Oscars og Janus' sag skal indgå i det arbejde, vi laver i dag, så vi kan lære af det og lave et bedre sundhedssystem dag for dag og år for år, siger hun.
I løbet af det seneste år har der været tre tilfælde, hvor teenagedrenge er døde af meningitis, efter at de har været i kontakt med 1813. Dødsfaldene fik regionen til at lave en tværgående analyse af, om behandlingen af patienter med meningitis og meningokoksygdom kan blive bedre.
- Det er jo en af de læringer, der er kommet ud af den tværgående analyse, som vi nu er ved at lære personalet på hospitalerne og på akuttelefonen: At hvis der sker det her som med en voksen mand, hvis kone ringer flere gange på vegne af ham og siger, at det er blevet værre og værre og værre, så skal man reagere langt, langt hurtigere, siger Sophie Hæstorp Andersen.
Ekstern undersøgelse
Men den undersøgelse har mødt hård kritik fra eksperter og forældrene til den afdøde teenager. Derfor er en ekstern undersøgelse af akuttelefonen på vej.
- Vi har bedt styrelsen for patientsikkerhed om at sætte sig for bordenden og undersøge, om vi for eksempel har de rigtige kompetencer på akuttelefonens bagstopperfunktion – altså de rådgivende læger, som vejleder sygeplejersker eller nogle af de læger, som er under uddannelse.
Akuttelefonen modtager cirka 80.000 opkald om måneden - eller knap en million opkald om året - og ifølge Sophie Hæstorp Andersen er det forsvindende få fejl, der bliver indberettet.
- Men det skal ikke være en undskyldning for ikke at lære af de steder, hvor vi bliver bekendt med eller selv opdager, at der er begået fejl, siger hun.