Regionsrådsformand efter kritik af Sundhedsplatformen: Jeg tror på, at systemet vil løfte kvaliteten

Kritikken fra Statsrevisorerne kommer ikke bag på formanden.

Herlev Hospital var det første i landet, der fik Sundhedsplatformen. Her blev it-systemet implementeret i maj 2016. (Foto: © Mads Claus Rasmussen, Scanpix)

Det er en velbegrundet kritik, som Statsrevisorerne har rettet mod forberedelserne af Sundhedsplatformen, men systemet er ikke en fejlbeslutning, og der bliver brugt meget politisk fokus på at forbedre det.

Sådan lyder det fra regionsrådsformand i Region Hovedstaden Sophie Hæstorp Andersen (S), efter Statsrevisorerne i dag har kaldt forberedelserne af it-systemet for uprofessionelle og kritisable. Blandt andet fordi systemet var ufærdigt og behæftet med fejl og mangler, da det i 2016 blev implementeret.

- Der bliver peget på ting, som vi politisk har haft fokus på længe. Nemlig at sikre, at vi fik rettet op på, at vi gik i luften med et system, som ikke var fuldstændig klar. Vi er stadigvæk ikke i mål, og derfor skal vi fortsat arbejde videre med at få sikret, at vi får rettet systemet til, så det bliver nemmere at være patient og medarbejder, siger hun.

Hvorfor var I ikke klar til at tage systemet i brug, da det blev implementeret i 2016?

- Det var en administrativ styregruppe, der besluttede, at vi var klar til det. Det er altid en afvejning for eller imod for eksempel i forhold til hvor mange ressourcer, det ville have kostet at udsætte implementeringen. Det er rigtig svært for mig at forholde mig til, men jeg er helt overbevist om, at Statsrevisorerne har ret i mange af deres kritikpunkter. Jeg ved ikke, om vi havde gjort det samme i dag. Men vi er i hvert fald blevet klogere hen ad vejen.

Der er en del kritik af Sundhedsplatformen fra læger og sygeplejersker. Hvordan har du det med at være vidne til den kritik, og så samtidig få Statsrevisorernes kritik oveni?

- Jeg er rigtig ærgerlig over, at vi har taget et system i brug på et tidspunkt og på en måde, der gør, at rigtig mange medarbejdere føler, at deres hverdag er blevet langt sværere.

Var Sundhedsplatformen en fejl?

- Jeg mener ikke, at det er en fejl, at vi har udskiftet rigtig mange systemer, der ikke delte data med hinanden, med et nyt system, som på længere sigt kan løfte kvaliteten i det danske sundhedsvæsen.

- Men jeg må sige, at den proces, vi har været igennem omkring at tage systemet i brug har været med til at gøre rigtig mange mennesker frustrerede og har gjort, at vi politisk de seneste to år har haft rigtig meget politisk fokus på at sørge for at få systemet til at virke.

Så du mener ikke, at man skal tilbagerulle Sundhedsplatformen?

- Vi har ikke noget alternativ til Sundhedsplatformen, og jeg tror også på, at den vil være med til at løfte kvaliteten på længere sigt.

Tror du, at det nogensinde vil lykkedes at overbevise personalet og dem der bruger Sundhedsplatformen om, at det var en god íde, og det er et godt system?

- Jeg møder faktisk rigtig mange, der siger, at systemet kan mange ting, der gavner deres hverdag og gør tingene lettere. For eksempel når man skal kontakte de pårørende, eller når man skal dele data om patienten på tværs af flere og flere hospitaler.

- Derfor tror jeg på, at systemet på længere sigt vil være det rigtige, fordi vi også kan trække data ud af det og lave bedre forskning. Men det har været en lang rejse, og den rejse er ikke færdig endnu.

KRITIKPUNKTER FRA STATSREVISORERNE

  • Statsrevisorerne fremhæver, at Region Hovedstaden tog Sundhedsplatformen i brug:

  • Selv om systemet var ufærdigt og behæftet med fejl og mangler.

  • Uden tilstrækkelig tests.

  • Uden tilstrækkelig uddannelse af brugerne.

  • Med for optimistiske forventninger til, hvor længe hospitalerne ville have et fald i aktiviteten Regionen forventede en aktivitetsnedgang i i tre uger, men der var halvandet år efter ibrugtagningen fortsat aktivitetsnedgang på flere hospitaler.

  • Uden at bruge tilgængelig viden fra udlandet og konsulentfirmaer i vurderinger af businesscase, gevinstrealisering, aktivitetsnedgang.