Regioner slår alarm: Sygehuse har ikke råd til dyr medicin

Udgifterne til medicin på sygehusene er næsten fordoblet siden 2007. Formanden for regionerne vil sætte en prop i.

Skal vi begynde at vurdere, om prisen er rimelig i forhold til, hvad medicin kan udrette? Ja, mener regionernes formand, Bent Hansen. (Foto: © FRED TANNEAU, Scanpix)

Skal de danske myndigheder begynde at skele til prisen, når de vælger, hvilken medicin vi skal tilbyde danske patienter?

Ja, mener formand for Danske Regioner Bent Hansen (S).

- Man er nødt til at tage prisen med i vurderingen, ellers er man ikke ærlig, siger han efter at have vedtaget nye besparelser i Region Midtjylland.

At skele til prisen, når myndighederne vælger medicin, er kontroversielt i Danmark. Patientforeninger kalder det uetisk, og andre frygter, at det kan føre til et samfund, hvor de rigeste selv skaffer den dyre medicin, mens andre må undvære.

Men flere overlæger og en sundhedsøkonom taler ligesom Bent Hansen for, at økonomien ikke længere er til at komme udenom, hvis sygehusene skal overleve i deres nuværende forfatning.

Vi er nødt til at begynde at se på prisen, når vi køber medicin ind, mener formanden for Danske Regioner, Bent Hansen. (© DR)

Ny og dyr medicin

Ny, intelligent medicin vinder nemlig frem. Ofte er den bedre skræddersyet til den enkelte patient end tidligere typer, og mens nogle patienter kan vinke farvel til en kronisk sygdom, får andre deres liv forlænget med uger, måneder og år.

Men medicinen er bestemt ikke gratis, og patienter med leverbetændelse, kræft og sklerose kan godt modtage en behandling, der koster en halv million kroner om året. Eksempelvis en ny livslang behandling for multipel sklerose, der koster 75.000-150.000 kroner per patient om året - hvilket for 2014 betød en samlet udgift på 590 millioner kroner for bare den type behandling.

- Det er stort set hele budgetoverskridelsen, der skyldes medicinudgifter, siger Bent Hansen.

Siden regionerne blev til i 2007, er udgifterne til medicin på sygehusene steget fra fire milliarder kroner til 7,1 milliarder kroner sidste år. Halvdelen af de penge, der bliver købt sygehusmedicin for af regionerne, bruges på de 30 dyreste produkter, oplyser regionernes indkøbscentral, Amgros.

Udlandet skeler til penge

I England har de et såkaldt prioriteringsinstitut, som vurderer lægemidlets effekt i forhold til prisen, inden myndighederne siger ja eller nej til at indkøbe det. Det betyder, at myndigheder her godkender færre nye lægemidler og er langsommere til at tage ny medicin i brug.

I Danmark må Koordineringsrådet for ibrugtagen af sygehusmedicin (KRIS) ikke inddrage "økonomiske konsekvenser i sin vurdering", når rådet vurderer nyt medicin, hedder det. En bedømmelse af et lægemiddel sker altså udelukkende med faglige briller.

Og det koster i det danske sygehusvæsen. Onsdag vedtog Region Midtjylland besparelser for 225 millioner kroner, og her stammer det 175 millioner kroner store hul fra medicinområdet, siger Bent Hansen.

Samlet for alle regioner går underskuddet i retningen af 800 millioner kroner, og i Nordjylland risikerer sygehuse snart at blive lukket.

Kontroversielt forslag

Besparelser kan dog ikke blive ved med at være udgangen på problemet, for der er en grænse for, hvor meget man kan spare, hvis man vil levere en ordentlig kvalitet, mener Bent Hansen.

Samtidig er politikere og fagfolk enige i, at der er en voldsom udvikling inden for priserne på medicin. De er bare ikke enige om løsningen: Skal eller skal vi ikke altid tilbyde den bedste medicin til en patient?

For Bent Hansen er der dog ikke længere nogen vej udenom den svære diskussion, fordi sygehusene oplever et "voldsomt budgetpres". Alternativt skal regionerne have langt flere penge fra staten eller begynde at fyre sygeplejersker og læger.

- Hvis du prioriterer dyr medicin op og siger, at det skal du bruge, så prioriterer du personalet ned, siger Bent Hansen.

Må finde en stopklods

Samme version lyder fra flere ledende overlæger, som DR Nyheder har talt med: Fortsætter vi samme kurs, er der ingen vej uden om fyringer - og det går ud over bemandingen på sygegangene og de patienter, som har mere brug for omsorg end medicin.

Bent Hansen understreger, at han er ude efter at skære i den dyre medicin, som ikke bidrager væsentligt mere end den gamle. Og han ser samtidig gerne, at staten sender flere penge, når de to parter skal forhandle budgetter i juni.

- Men det kræver stadig, at man bruger pengene på den rigtige måde. For giver man bare los, så fosser pengene ud, og det kan ingen jo lægge ryg til, siger han.

DR2 sender torsdag aften klokken 21.30 dokumentaren 'Har vi råd til dyr medicin?'. Dr.dk sætter fokus på debatten i løbet af dagen.