Vi har en "begrundet mistanke" om, at forurening med giftige fluorstoffer kan skade grundvandet - og dermed vores drikkevand - 94 steder i landet.
Sådan lyder det fra Danske Regioner.
- Med det, vi har set, i forhold til hvor meget PFOS spreder sig, er jeg desværre ikke overrasket, siger Heino Knudsen, der er formand for Danske Regioners Udvalg for Miljø og Ressourcer (S).
- Derfor har vi også gennem længere tid forsøgt at gøre opmærksom på, at regionerne står med en helt særlig opgave, når det kommer til at løse vores jordforurening, som bare vokser med raketfart i øjeblikket.
En giftig sag i Korsør
Kort før sommerferien bad miljøminister Lea Wermelin (S) landets kommuner og regioner om at undersøge, om der var områder, som kunne være forurenet med en gruppe af farlige fluorstoffer, som går under betegnelsen PFAS.
Et af de stoffer, der hører til PFAS-familien, hedder PFOS. Det kan være sundhedskadeligt og er blandt andet under mistanke for at give lever- og nyreskader, svække immunforsvaret og at være kræftfremkaldende.
Miljøministerens initiativ til at undersøge fluorstofforureningen kom efter en sag fra Korsør, hvor over 100 børn og voksne havde fået målt store mængder PFOS i blodet, efter de havde spist kød fra kvæg, der var forgiftet med stoffet.
Regionerne: Send flere penge
På den baggrund udpegede Danske Regioner 187 risikoområder. Fælles for dem er, at de har været eller er brandøvelsespladser, hvor der kan være blevet spredt brandskum med PFOS i.
Nu viser en status efter de indledende undersøgelser, at der på cirka halvdelen – helt præcist 94 – af områderne er mistanke om forureninger, som kan skade grundvandet og dermed vores drikkevand på længere sigt.
Og det bekymrer Heino Knudsen.
Han forudser, at regionerne får en "kæmpeopgave" med at fjerne de uønskede fluorstoffer fra jorden, så de ikke siver ned til vores grundvand.
Men som det er lige nu, ved han ikke, hvor pengene til at løse opgaven skal komme fra.
- I dag bruger vi hver en krone, vi har til det her område, på at rense for de forureninger, vi allerede kender – for eksempel pesticider og klorerede opløsningsmidler. Nu kommer den her kæmpeopgave med så PFOS oveni, siger han.
- Vores udfordring er, at vi ikke bare kan prioritere nogle af de andre opgaver fra, for så vil grundvandet komme i fare de steder, siger han og kommer med en klar opfordring til miljøministeren og resten af Folketinget: Send flere penge.
Oprydning efter fortidens uvidenhed
Landets vandværker bakker om regionernes opråb. Også her oplever man, at opgaven med at holde vores drikkevand fri for forurening stiger og stiger.
Susan Münster, der er direktør i Danske Vandværker, forklarer, at det dels skyldes, at vi har fået nye analysemetoder, som gør, at vi er bedre til at opdage forurening.
Men det skyldes også, at der skal ryddes op efter "fortidens uvidenhed". Det er for eksempel tilfældet med PFOS-forureningen. Det er et menneskabt stof, som er blevet brugt i en lang række produkter som brandslukningsskum, pizzabakker og regntøj.
Først de senere år har man opdaget, at det svært nedbrydelige stof kan være sundhedsskadeligt.
- PFAS-stofferne havde vi jo ikke set komme. Det kom virkelig med stormskridt, da først man havde konstateret udfordringen i Korsør. Men når vi støder på fortidens uvidenhed, bliver vi selvfølgelig nødt til at få ryddet op, siger direktøren.
- Vi kan bare konstatere, at som tiden går, kommer der flere stoffer, som man skal undersøge for. Regionerne har ikke en chance, og det var vi heller ikke, hvis ikke vi får flere midler til at løse den her opgave.
Minister afventer undersøgelser
I en mail til DR skriver miljøminister Lea Wermelin (S), at hun "noterer sig," at regionerne vil "rejse behovet" for flere penge til jordforureningsopgaven ved de kommende forhandlinger om regionernes økonomi for 2023.
Hun tilføjer, at hun "er i dialog med Folketingets partier" om dette.
- Generelt er jeg åben over for at se på jordforureningsopgaverne, og om der kan gøres mere for at optimere jordforureningsindsatsen, skriver hun videre, uden dog at love, at der er flere penge på vej. Hun vil afvente myndighedernes videre undersøgelser.
- Nu må vi se myndighedernes endelige undersøgelser, og hvordan der lægges op til at få forureningen håndteret. For der skal selvfølgelig være tryghed omkring, at danskere ikke bliver syge af PFAS-stoffer, afslutter hun sit mailsvar.
Drik trygt vandet
Regionerne er endnu ikke færdige med at lave de analyser, som kan vise, om jorden er forurenet de 94 steder, hvor grundvandet er i fare.
Heino Knudsen ved ikke, hvornår det arbejde er færdigt. Både han og Susan Münster fra Danske Vandværker understreger dog, at man trygt kan drikke vandet, hvis man bor i et af områderne.
Vandværkerne undersøger nemlig vores drikkevand for fluorstofferne. Hvis grundvandet er forurenet med større mængder PFAS bør det altså blive opdaget, inden vandet når at blive sendt ud som drikkevand i vores vandhaner.