"Efter længere tids overvejelser føler vi os nødsaget til denne henvendelse, da vi under de nuværende omstændigheder (...) ikke kan varetage behandlingen af patienter med avanceret cancer (…) forsvarligt.”
Sådan lyder starten på et brev til whistleblowerordningen i Region Midtjylland.
Brevet blev sendt af sted sidste år af bekymrede læger på mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital.
Det er et brev med advarsler, som en ekspert kalder alvorlige. Og det er et brev, som føjer endnu et kapitel til DR's afsløringer af de livstruende forhold for tarmkræftpatienter på Aarhus Universitetshospital, som Region Midtjylland er ansvarlig for.
Formålet med regionens whistleblowerordning er, at ansatte i regionen fortroligt kan indberette viden om alvorlige fejl og ulovligheder til regionens ledelse. Og det var netop, hvad lægerne ønskede, da de sendte brevet af sted 25. november sidste år.
DR har set det flere sider lange brev. Heri beskriver lægerne, hvordan kræftpatienter venter længere tid på en operation på mave- og tarmkirurgisk afdeling, end de to uger patienterne har krav på.
Lægerne fortæller også, at nogle patienter bliver så syge på ventelisten, at de ikke kan opereres. Og lægerne forklarer, hvordan de adskillige gange har forsøgt at råbe deres nærmeste ledelse og hospitalsledelsen op, "men uden nogen effekt".
Men selvom Region Midtjylland blev alarmeret af lægerne, er ventetiderne på afdelingen fortsat med at stige i strid med reglerne.
De lovbundne regler fastslår, at en kræftpatient har krav på at blive opereret senest to uger efter, at patienten er blevet tilbudt og har sagt ja til en operation.
De to uger bliver kaldt den maksimale ventetid.
Men i februar i år var ventetiden på mave- og tarmkirurgisk afdeling i gennemsnit tre uger over den maksimale ventetid, og nogle patienter ventede helt op til 10 uger på en operation.
Brevet fra 25. november er ikke den eneste advarsel, der blev sendt af sted til Region Midtjyllands whistleblowerordning om forholdene på mave- og tarmkirurgisk afdeling.
Det fortæller Peter Nerstrøm, der var ansat som overlæge på afdelingen, indtil han sagde op i protest i februar i år. Også han sendte en advarsel af sted.
- Jeg begyndte at blive en lille smule desperat omkring, at der ikke var nogen, der ville tage det her seriøst ledelsesmæssigt. Og så valgte jeg simpelthen at prøve at se, om jeg kunne få noget ud af at skrive til whistleblowerordningen, siger han.
Peter Nerstrøm siger, at han i sin indberetning oplyste om det, han forinden flere gange havde alarmeret sin afdelingsledelse og hospitalsledelsen om.
- At det her det kunne få vidtrækkende konsekvenser for de meget sårbare patienter med meget aggressiv kræftsygdom. Og at det ville komme til at koste menneskeliv på et tidspunkt.
- Jeg håbede, at jeg ville få en reaktion fra regionen. At de ville gå ind i det i håb om, at det kunne være med til at løse problemet, når nu jeg ikke havde fået nogen reaktion fra hverken afdelingsledelse eller hospitalsledelse, siger han i videoen her:
Men Peter Nerstrøm mener ikke, at der er sket nogen forandring, siden han skrev til whistleblowerordningen.
- Vi misser at reagere
Regionsdirektør i Region Midtjylland, Pernille Blach Hansen, kan ikke svare på, hvor alvorligt hun betragter indholdet af de to henvendelser til whistleblowerordningen.
- Jeg har ikke personligt læst de konkrete henvendelser, så det har jeg faktisk lidt svært ved at svare på, siger hun.
Der er en læge, som oplever, at det ikke har gjort nogen forskel. Hvad siger du til den kritik?
- Vi har faktisk brugt ret lang tid på at dykke ned i nogle af de ting, der er kommet frem i whistleblowerhenvendelsen for at få det afdækket ordentligt. Vi har taget det meget seriøst.
Men hvis lægen har en oplevelse af, at I ikke har taget hånd om det, og vi kan se, at ventetiderne er blevet ved med at stige, har I så gjort det godt nok?
- Hvis man ser på den aktuelle situation, så kan vi jo ikke være tilfredse. Og vi er rigtig kede af det på patienternes vegne. Der er ikke nogen tvivl om, at her har vi noget, vi skal have forbedret.
Pernille Blach Hansen erkender også, at regionen skulle have reageret hurtigere på henvendelserne til whistleblowerordningen i forhold til patienternes sikkerhed.
- Det, vi misser i den sag, er at lægge det sundhedsfaglige blik ind fra starten. Så det bliver ikke fanget, at det er noget, der haster. At vi skal reagere hurtigt, fordi der aktuelt er patienter i fare, siger hun i videoen her:
- Det kan jeg selvfølgelig kun beklage, fordi set fra, hvad vi ved nu, skulle vi jo have håndteret det anderledes, siger Pernille Blach Hansen.
Pligt til at handle
Sten Bønsing, der er professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, har læst de to indberetninger, der er sendt til Region Midtjyllands whistleblowerordning. Han kalder dem "klare" og "alvorlige" og vurderer, at de kalder på handling.
- Da en offentlig myndighed jo har pligt til at agere lovligt, så har en ledelse selvfølgelig pligt til at reagere og handle, når medarbejderne giver besked om, at de ikke mener, at det er muligt at overholde lovgivningen.
Hvilke konsekvenser har det, hvis ikke der bliver handlet?
- Ja, så har man forsømt sine pligter som ledelse, og så kan der statueres et ansvar over for ledelsen, siger han.
Hospitalsdirektør: Vi orienterede regionen
Lægefaglig direktør på Aarhus Universitetshospital,Claus Thomsen, siger til DR, at han ikke kender til, at der har været to indberetninger til whistleblowerordningen.
Samtidig siger han, at hospitalet løbende har oplyst Region Midtjylland om problemerne på mave- og tarmkirurgisk afdeling med overskridelse af de maksimale ventetider. Også før lægernes indberetninger blev sendt til whistleblowerordningen i november.
- Vi har jo haft jævnlig dialog med regionen om, at vi har kapacitetsproblemer også inden for det her område. Ligesom vi har orienteret om, hvor vi har haft mange overskridelser.
- Altså vi har orienteret tidligere end den her whistleblower, siger han.
DR har spurgt Pernille Blach Hansen, hvornår Region Midtjylland blev orienteret om problemerne på mave- og tarmkirurgisk afdeling. Til det svarer hun:
- Altså det, vi koncentrerer os om nu, er jo at løse det aktuelle problem for de patienter, der lige nu er i klemme og sikre, at de får den rigtige information, den rigtige behandling, og at de bliver hjulpet videre, hvis ikke vi kan levere inden for tidsfristerne.
- Når vi så er færdige med det, så vil vi jo sætte os ned og finde ud af, hvad var det egentlig, der gik galt i den her sag?
Hvis ansvar er det, at situationen den udviklede sig så alvorligt i den her sag?
- På nuværende tidspunkt giver det ingen som helst mening at begynde at forholde sig til spørgsmålet om ansvar, siger Pernille Blach Hansen.
Vidste regionstoppen besked?
Region Midtjyllands whistleblowerordning var på dagsordenen, da regionsrådets forretningsudvalg holdt møde 7. februar i år. Formand for udvalget er regionsrådsformand Anders Kühnau (S), der ifølge referatet var til stede på mødet.
På mødet blev der gjort kort status over, hvad der var kommet af indberetninger til regionens whistleblowerordning i 2022. I alt var der kommet ni henvendelser. To af dem omhandlede "mistanke om manglende overholdelse af ventetider", som der står i referatet fra mødet.
Men regionsdirektør Pernille Blach Hansen afviser, at Anders Kühnau eller den lægefaglige direktør i Region Midtjylland, Helene Probst, har kendt til de alvorlige indberetninger til whistleblowerordningen om mave- og tarmkirurgisk afdeling.
- Før alt det her blev afdækket i løbet af de sidste to uger, kendte hverken Helene Probst eller Anders Kühnau til, at der var to whistleblowere. Jeg orienterede personligt Anders Kühnau om det mandag aften i den her uge, så de svar, I har fået, er sådan set fuldt legitime, siger Pernille Blach Hansen.
Intet svar efter tre måneder
Når en ansat i Region Midtjylland har indberettet via whistleblowerordningen og fået bekræftet, at indberetningen er modtaget, må der højst gå tre måneder, inden den ansatte får besked om, hvor sagen står.
Regionsdirektør Pernille Blach Hansen siger til DR, at regionen er vendt tilbage til en whistleblower i sidste uge.
Men ifølge DR's oplysninger har lægerne, der sendte de to indberetninger af sted om mave- og tarmkirurgisk afdeling, intet hørt, selvom det er fire måneder siden, at de råbte op via whistleblowerordningen.
- Jeg ved ikke, hvad der er sket, siger overlæge Peter Nerstrøm.
- Det er vigtigt for mig at pointere, at vi som fagfolk har gjort præcis, som vi skulle. Vi har fulgt kommandovejen igennem systemet både mundtligt og skriftligt, og via whistleblowerordningen har vi gjort opmærksom på de her problemer og præciseret, hvad konsekvenser kunne være, og så har vi stadigvæk ikke fået nogen ordentlig respons på det. Det er skræmmende.
Selvom reglerne for whistleblowerordningen er beskrevet klart på Region Midtjyllands egen hjemmeside, siger Pernille Blach Hansen til DR, at "hun er i tvivl om", hvorvidt regionen skal give en respons til en whistleblower inden for tre måneder. Og hun tilføjer, at:
- Om der er gået tre måneder eller fire måneder er i sig selv ikke er et problem, medmindre sagen haster, fordi der er et aktuelt patientsikkerhedsmæssigt problem.
Du kan læse, hvordan Peter Nerstrøm oplevede forholdene på mave- og tarmkirugisk afdeling i fortællingen her, og du kan få overblik over hele "kræftsagen fra Aarhus" her.
Rettelse: Tidligere stod i overskriften på denne artikel, at Region Midtjylland undskylder i kræftsag. Det er ikke korrekt, så det er torsdag morgen den 30. marts ændret til det korrekte ord "beklager".