To anerkendte overlægers protest-opsigelser efter kræftskandalen på Aarhus Universitetshospital skaber stor uvished om fremtiden for en meget avanceret kræftbehandling.
Det erkender Region Midtjylland i en ny redegørelse, som Sundhedsstyrelsen har bedt om at få udarbejdet, efter at DR har afsløret massive problemer med for lange ventetider og brud på patientrettigheder på mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital.
I et interview med DR i sidste uge gav lægefaglig direktør på AUH Michael Braüner ellers udtryk for, at opsigelserne efter hans vurdering "som udgangspunkt" ikke ville få konsekvenser for den avancerede HIPEC-behandling.
- Jeg kan ikke umiddelbart finde nogen, der kan præcis det samme, men vi kan levere den samme høje, faglige kvalitet i et samarbejde mellem forskellige kirurger. Det kan vi både her på hospitalet og med andre samarbejdspartnere. Det er jeg helt overbevist om, lød det fra Michael Braüner.
Men Region Midtjylland er langt fra overbevist om, at behandlingen kan tilbydes til patienter med fremskreden tarmkræft efter 31. august, hvor de to læger stopper, fremgår det af redegørelsen.
- AUH arbejder intensivt på at sikre, at der efter den 31. august 2023, hvor de to overlæger rejser, fortsat er et reelt behandlingstilbud til de berørte patientgrupper på AUH, i Danmark eller i udlandet. Det er dog for nuværende ikke muligt at konkludere, hvordan funktionen varetages efter sommeren, skriver Region Midtjylland.
Kan ramme andre typer af behandlinger
Regionen vil nu holde en tæt dialog med Sundhedsstyrelsen og rækker ud efter hjælp til at håndtere udfordringen med at opretholde tilbuddet om den avancerede kræftbehandling på Aarhus Universitetshospital.
- Regionen imødeser yderligere Sundhedsstyrelsens rådgivning og støtte i forhold til at håndtere denne beklagelige udfordring, lyder det i redegørelsen, hvor regionen ikke lægger skjul på, at de to overlæger, der nu har deres stillinger op, er helt centrale for afdelingen:
- MTK (mave- og tarmkirurgiske afdeling, red.) har desværre modtaget opsigelser fra to overlæger, der blandt andet varetager HIPEC-behandlingen på MTK. De to overlæger er centrale aktører i forhold til den planlagte robustgørelse af den nedre mave- og tarmkirurgi, lyder det.
I redegørelsen fremgår det også, at opsigelserne har betydning for andre typer af behandling på Aarhus Universitetshospital.
- Opsigelserne har ikke kun betydning for HIPEC-behandlingen på AUH, men også for en række HSF-funktioner (højt specialiserede funktioner, red.) inden for det kirurgiske og gynækologiske speciale.
Regionstop stiller ikke op
Flere eksperter har vurderet, at Aarhus Universitetshospital reelt står med en umulig opgave, når det kommer til at videreføre den avancerede kræftbehandling uden de to læger.
- Der er ingen lette løsninger. De er nødt til i hospitalsledelsen at finde ud af, hvordan de får de her dygtige folk tilbage, sagde Søren Laurberg, professor i kirurgi ved Aarhus Universitet og den første læge i Danmark til at udføre en HIPEC-operation i 00'erne, forleden.
De to kirurger, der har sagt op, har gjort det klart, at det specifikt er mistillid til afdelingsledelsen, der har fået dem til at forlade deres jobs.
Ifølge lægerne har cheflæge Charlotte Buchard Nørager givet ulovlige instrukser til, hvordan de skulle informere patienterne om blandt andet behandling i udlandet.
Hverken regionsrådsformand Anders Kühnau (S) eller regionsdirektør Pernille Blach Hansen eller andre repræsentanter for Region Midtjylland har ønsket at stille op til interview om redegørelsen.
Koncerndirektør Poul Michaelsen udtaler i en skriftlig kommentar:
- Jeg beklager de meget alvorlige fejl, der er sket i behandlingen af mave-tarmkræft patienter på AUH. Patienterne har ikke fået den behandling, de skulle have. Hospitalet har ikke levet op til sin informations- og handlepligt, som præciseret af Sundhedsstyrelsen.
- I det lys er den nye redegørelse lavet. Her skitserer vi de initiativer, der på kort og langt sigt er sat i værk for at rette op. Vi har nu dokumentation for i alt 306 overskridelser af de maksimale ventetider. Om de skal efterindberettes, er vi i dialog med Sundhedsstyrelsen om, lyder det.
Aarhus Universitetshospital ønsker ikke at kommentere redegørelsen og henviser til Region Midtjylland.