- Jeg gik psykisk ned over det og har stadig problemer med depression og angst. Jeg fik dengang mange angstanfald og kunne dårligt nok være ovre i skolen.
Sådan lyder ordene fra 20-årige Linea, når hun tænker tilbage på, hvordan hun på egen hånd kæmpede mod en video med hende selv, der blev ved med at sprede sig på sociale medier.
Linea blev ufrivilligt filmet til en fest, da hun var 15 år, mens hun havde sex. Videooptagelserne blev bagefter delt på Snapchat, Messenger og i en Facebook-gruppe med over 100.000 medlemmer. På trods af, at hun bad folk om at slette videoen, kunne hun ikke standse delingen.
- Det var svært at stå med, siger hun.
Netop eksempler som det, Linea har været udsat for, vil regeringen fremover sætte en stopper for.
Den vil med et nyt lovforslag have de sociale medier til at tage et større ansvar for ulovligt indhold, fortæller erhvervsminister Simon Kollerup (S).
- Vi har set alt for mange eksempler på unge piger eller helt almindelige borgere, som oplever, at der bliver delt ulovligt indhold omkring dem på de sociale medier, hvor der ikke er nogen, der tager ansvaret for at få det fjernet igen. Sådan skal det ikke være i Danmark. Derfor skal vi have en lov, der nu sikrer, at vi som samfund tager ansvaret, når techgiganterne ikke gør det, siger ministeren.
Den nye lovgivning skal blandt andet sikre, at firmaer - som for eksempel Facebook og Google - fjerner eller blokerer ulovligt indhold på deres platforme inden for 24 timer. Det kan eksempelvis være overgrebsmateriale med børn, hævnporno, billeder af terror eller opfordringer til terror.
Hvis der er tvivl om, hvorvidt en video er ulovlig eller ej, skal den fjernes inden for syv dage, mens sagen bliver undersøgt. Derudover risikerer de sociale medier bøder, hvis de ikke overholder de nye tidsfrister. Der vil også blive ført tilsyn med, at platformene overholder lovgivningen.
Pres fra andre partier på Christiansborg
Derfor er partiets retsordfører, Karina Lorentzen, også begejstret for regeringens udspil.
- Jeg er glad for, at regeringen har erkendt, at der ikke længere skal herske de her wild west-tilstande på de sociale medier.
- Det er altafgørende, at vi stiller krav om, at indholdet bliver fjernet, siger Karina Lorentzen.
Retsordføreren så dog gerne, at der var blevet handlet tidligere.
- Jeg synes, vi har set alt for mange ofre, som har været udsat for krænkelser på nettet, som har stået i en helt umulig situation og ikke har anet, hvor de skulle starte, og hvor de skulle slutte i forhold til at få det indhold væk. Det har været overordentligt besværligt og uigennemsigtigt og en rigtig ringe retstilstand for de mennesker, siger hun.
Bygger på erfaringer fra tysk lov
Hos interesseorganisationen Digitalt Ansvar, som blandt andre Børns Vilkår og Red Barnet står bag, har man gennem længere tid arbejdet for en bedre beskyttelse mod skadeligt og ulovligt indhold på sociale medier. Derfor hilser den også regeringens udspil velkommen.
- Det er enormt positivt, at vi nu får en lovsikret garanti for, at ulovligt materiale bliver fjernet hurtigt og effektivt, siger Ask Hesby Krogh, der er kommunikationschef i Digitalt Ansvar.
Han så gerne, at de sociale medier blev pålagt at fjerne ulovligt indhold øjeblikkeligt, men er tilfreds med, at der nu som minimum kommer en frist på 24 timer, da tiden er en afgørende faktor.
- Vi kan se, at indholdet spreder sig ud over nettet, hvis det ikke bliver fjernet, og det har kæmpe konsekvenser for ofrene, og det besværliggør også politiets arbejde.
Flere lande er de senere år begyndt at lovgive mod, at ulovligt indhold bliver spredt via sociale medier.
Tyskland indførte tilbage i 2017 lovgivning, der forpligter sociale medier til at fjerne ulovligt indhold inden for 24 timer, efter de har modtaget en henvendelse fra en bruger, og ligesom SF mener Digitalt Ansvar, at et dansk udspil skulle være kommet for flere år siden.
- Allerede i 2019 var vi sammen med vores medlemsorganisationer ude at sige, at der var brug for den her lovgivning for ofrenes skyld, men vi er selvfølgelig glade for, at der kommer en lov nu, siger Ask Hesby Krogh.
Erhvervsminister Simon Kollerup mener dog ikke, at regeringens udspil kommer for sent.
- Vi har arbejdet med det i regeringen og også lænet os op ad de erfaringer, der er kommet fra Tyskland. Erfaringerne viser, at vi kan gå ret langt i forhold til at stille krav og have forventninger til vores sociale medier. Det har været godt givet ud af få deres erfaringer med, men nu er vi også klar til at introducere vores egen lovgivning i Danmark, siger han.
Facebook vil gerne samarbejde om rammer for indhold
Hos Facebook deler man regeringens intention om at få fjernet indhold med eksempelvis overgrebsmateriale med børn eller terror.
- Det hører ikke hjemme nogen steder og heller ikke på vores platforme, så det vil vi meget gerne af med og gerne hurtigt, siger Martin Ruby, politisk chef for Facebook i Norden.
Han mener dog, det bliver en udfordring, hvis indholdet også handler om hadefuld tale, udsagn, og hvor man kommer ind i den politiske diskussion, hvor vores grænser er forskellige.
- Så bliver det meget svært og er i en gråzone. Så bliver det svært for os som firma at lave nogle hurtige afgørelser på, om det skal ligge der eller ej.
Martin Ruby afventer fortsat de endelige detaljer i lovforslaget, men han ser positivt på mere kontakt med myndighederne fremover.
- Vi har et fint samarbejde med politiet og ministerierne allerede i dag, men hvis det kan blive tættere, og hvis myndighederne imellem sig også kan rykke sammen og blive mere effektive i det, de rapporterer ind til os, så er det kun en fin ting.
I Tyskland risiker de sociale medier bøder på op mod 50 millioner euro, hvis de ikke overholder lovgivningen, og Martin Ruby forsikrer, at Facebook kommer til at efterleve en ny dansk lov på området.
- Vi lever altid op til lands lov og ret, så vi kommer selvfølgelig til at følge den danske lov, og så må vi se, hvad det kommer til at indebære. Det må vi tage en snak med myndighederne om, siger han.
Glad for en "indgang" til myndighederne
Linea ville ønske, at hun havde haft en lovgivning, der kunne have hjulpet hende, da hun som 15-årig fik delt en video. Dengang var hun selv meget i tvivl om, hvor hun skulle gå hen, og hvad hun skulle stille op.
Derfor er hun glad for regeringens forslag.
Med lovforslaget vil borgere, der får delt ulovligt indhold, også få en indgang til myndighederne, hvor de kan henvende sig, hvis de sociale medier ikke holder sig til loven.
- Det vil gøre en kæmpe forskel for unge kvinder, men også for selve samfundet, mener Linea.
Ifølge minister Simon Kollerup kommer regeringen til at fremsætte lovforslaget i Folketinget til februar.
Google oplyser til DR, at de afventer forslaget i sin helhed, før de ønsker at udtale sig.
Lineas efternavn er redaktionen bekendt. Hun ønsker ikke at få sit efternavn frem af hensyn til sit privatliv. Artiklen er opdateret med kommentar fra Facebook.