Har man brug for akut psykiatrisk hjælp, så skal der være mulighed for at ringe til en særlig akuttelefon ligesom 112, der er åben hver eneste dag på alle tidspunkter af døgnet.
Det er i hvert fald det regeringen lægger op til overfor Politiken, hvor de har fortalt om en del af det finanslovsudspil, der officielt præsenteres på torsdag.
Psykiatriske kriselinjer har netop været genstand for debat det seneste år.
Gerningsmanden bag skyderiet i shoppingcenteret Field's sidste sommer ringede blandt andet forgæves til Psykiatrifondens rådgivningstelefon i minutterne før skyderiet - men der var sommerferielukket.
Derfor vækker det også glæde, at der med regeringens udspil er udsigt til en døgnbemandet linje.
- Den kan sørge for, at folk kan få umiddelbar adgang til hjælp, og det er mere end hvad de frivilligt drevne telefonlinjer kan, siger Merete Nordentoft, der er forperson for Dansk Psykiatrisk Selskab og professor i psykiatri ved Københavns Universitet.
- De gør et uvurderligt stykke arbejde med at være imødekommende og hjælpsomme overfor folk i en svær situation, men de kan ikke sørge for, at der kommer nogen på hjemmebesøg i morgen, eller at en sygeplejerske ringer op.
Som det ser ud i dag, er der allerede en række linjer, hvor man kan søge hjælp.
For eksempel kan man få telefonrådgivning ved Psykiatrifonden.
Her er der dog lukket i nattetimerne, mens åbningstiderne kan afvige i ferier, fordi rådgivningen afhænger af frivillige fagprofessionelle rådgivere, psykologer og lignende.
Derfor henviser man til, at står man i en akut situation, så ringer man til 112 eller til sin nærmeste psykiatriske akutmodtagelse.
Men på grund af de mange linjer, mener Merete Nordentoft, at mange danskere kan være forvirrede.
- Der er en meget stor usikkerhed, både ved akutte og længerevarende psykiatriske problemer, siger hun.
- Nogle ringer til politiet, nogle ringer til 112, og det ville være smart, hvis det blev klarere.
Endnu et nummer at huske
Ikke alle er glade for, at der nu skal være endnu en linje, der kan ringes til, hvis man står i en svær situation.
Ved Bedre Psykiatri er man kritiske overfor, at man ikke i stedet styrker akutmodtagelserne og 112.
- Mennesker med psykisk sygdom og deres pårørende har ikke brug for et parallelsystem, siger Jane Alrø Sørensen, der er generalsekretær i Bedre Psykiatri.
- Når situationerne i hjemmene er alvorlige og akutte, så skal vi ikke til at huske på, hvilket nummer vi skal ringe til. Så ved vi, det er 112.
Anbefalingen om en national psykiatrisk telefon blev allerede fremlagt i januar sidste år af Sundhedsstyrelsen.
Og spørger man professor og overlæge Merete Nordentoft, så giver det også god mening med den nye linje.
- Det er vigtigt, at det bliver nemt at komme til at tale med noget psykiatrisk personale, der har en specialindsigt. Der kan jeg godt frygte, det kunne blive fortyndet ved 112 med for mange omveje og omstillinger, siger hun.
- Med al respekt for 112, så kan de ikke vide alt. Jeg tænker, at man gerne vil have en specialviden som kan komme umiddelbart i anvendelse, når man ringer.
Fra Bedre Psykiatris side mener man dog, at det hele kan klares under de rammer, der allerede eksisterer.
- Vi har brug for, at der er sengepladser, at der er plads og kapacitet i akutmodtagelserne, og at der er regulær hjælp at hente.
- Min stærkeste opfordring til regionerne og regeringen er: Skab nu en model, der rent faktisk hjælper mennesker med psykisk sygdom og deres pårørende i stedet for at søge tilflugt i en parallelt struktur.
Regeringen vil nu tale med regionerne om, hvordan en psykiatrisk akutlinje kan etableres, skriver Politiken.
Onsdag formiddag understreger sundhedsminister Sophie Løhde (V) over for DR Nyheder, at hun er åben over for organisationernes input til, hvordan den psykiatriske akuttelefon skal skrues sammen.
- Jeg er optaget af, at vi skal have ligestillet psykiatrien med resten af sundhedsvæsenet, siger hun.
- Ligesom ingen er i tvivl om, hvor man skal ringe hen, hvis man får et hjertestop eller befinder sig i et trafikuheld, skal der også være et sted, man kan ringe direkte for at kunne få hjælp i en krisesituation og blive visiteret hen til det rette tilbud, siger Sophie Løhde.