Hver sjette indbygger i København lever i fattigdom, lyder det i en rapport, som Københavns socialborgmester Mikkel Warming præsenterede fredag.
Men undersøgelsen vurderer udelukkende fattigdommen ud fra, hvor meget folk mindst skal have i indtægt for at klare sig – herunder er der også kigget på, hvor meget de skal have til rådighed, når de faste udgifter er betalt.
Store opsparinger, kaptitalpensioner, arveformuer og friværdi i boligen tæller slet ikke med i regnestykket. Det bekræfter Rune Hagel Andersen, der er projektleder i Københavns Kommune, over for Nyhedsavisen.
Vigtigt at have formue og friværdi med
Konsekvensen er, at eksempelvis et ungt par eller en butiksejer med to millioner kroner i friværdi i deres bolig kan være betegnet som fattig i undersøgelsen. Det samme gør sig gældende for en folkepensionist, selvom han har fået udbetalt en stor kapitalpension.
- Hvis man ikke har taget højde for de ting, så er undersøgelsen svær at bruge til noget. Formuer og friværdi er vigtige at tage med i regnskabet, siger chefanalytiker Steen Bocian fra Danske Bank til Nyhedsavisen.
"Venstreorienteret propaganda"
Det konservative medlem af Københavns Borgerrepræsentation Peter Schlüter kalder rapporten for "venstreorienteret propaganda", men socialborgmester Mikkel Warming (EL) påpeger, at eksperter på området er uenige om, hvordan man indregner en eventuel ejendoms værdi i en undersøgelse af denne slags.
Desuden har man brugt Danmarks Statistiks definitioner, når det drejer sig om pensioner.
- De overordnede konklusioner er stadigvæk helt gyldige og giver en langt bedre forståelse af fattigdom, end vi har haft hidtil, siger han.