Randers Kommune kan ikke drages til ansvar for det omfattende jordskred og den lurende miljøkatastrofe, som udspiller sig ved Ølst.
Det er konklusionen i en advokatundersøgelse, som Randers Kommune selv har bestilt og betalt for at få belyst sin egen rolle i sagen.
Redegørelsen blev fremlagt på et pressemøde tirsdag formiddag, hvor pilen i stedet peger mod virksomheden Nordic Waste.
Virksomheden er gået konkurs og forlod pladsen i december, hvor et voldsomt jordskred accelererede og i værste fald risikerer at begrave landsbyen Ølst og forurene Alling Å.
Kommunen kæmper fortsat for at afværge katastrofen, og regningen vokser med cirka tre millioner kroner dag for dag. Den skal virksomheden betale, lød det, og kommunen er samtidig klar med en politianmeldelse for miljøovertrædelser.
For hvis kommunens anvisninger i miljøgodkendelsen for Nordic Waste var blevet fulgt, var jordskredet sandsynligvis ikke sket.
Sådan lyder konklusionen fra miljøadvokat Jacob Brandt fra advokatfirmaet Codex, der har stået i spidsen for den juridiske undersøgelse i forbindelse med jordskredet.
Ifølge advokaten er Nordic Waste ansvarlig for jordskredet, fordi virksomheden er omfattet af miljøbeskyttelsesloven, og dermed objektivt ansvarlig.
- Nordic Waste er ansvarlig for skader jordskredet har forårsaget uanset årsag hertil. Også selvom kommunens tilsyn må blive anset som utilstrækkeligt, lød det fra Jakob Brandt.
Men på trods af det anerkendte kommunaldirektøren, Jesper Kaas Schmidt, at der er behov for både interne undersøgelser og ændringer i kommunens måde at føre tilsyn på.
Undersøger egen forvaltning
Selvom kommunen flere gange i årenes løb har besøgt virksomheden, understregede kommunaldirektøren, at kommunen ikke har haft grundlag til at betvivle, at Nordic Waste levede op til de gældende krav for arbejdet på pladsen.
- Vi har ikke haft en faglig grund til at betvivle virksomheden, når den blandt andet har peget på egne geotekniske undersøgelser.
Men når det er sagt, skulle kommunens tilsyn have været bedre, lød erkendelsen.
Helt konkret skulle kommunen have ført et bedre tilsyn med pladsens jordtip, som menes at være blevet for stejl, og som derfor har resulteret i jordskred.
Randers Kommune igangsætter derfor en undersøgelse af kommunens egen miljøforvaltning.
- Vores systematik omkring tilsynet har ikke været tilfredsstillende og har ikke levet op til god forvaltningsskik, konkluderede Jesper Kaas Schmidt.
Mandag forkastede et flartal af lokalpolitikerne dog at forholde sig til et forslag om at igangsætte en uvildig og dybdegående undersøgelse af Nordic Waste og eventuelle overtrædelser af miljølovgivningen samt andre relevante forhold.
Idéen om at afvise forslaget kom fra borgmester Torben Hansen (S) som blandt andet henviste til, at der forventes en unersøgelse fra Miljøstyrelsen og den kommende politianmeldelse.
Erkender fejl med tilsyn
I den forgange uge kunne DR fortælle, at Randers Kommune i seks år ikke har offentliggjort deres rapporter fra fysiske tilsyn på Nordic Waste på Miljøstyrelsens digitale portal, som den ellers er forpligtet til.
Mandag aften dukkede rapporterne dog pludselig op på kommunens hjemmeside.
Rapporterne dækker tilsyn for fire år tilbage, men de er dog udarbejdet på bagkant.
Både den manglende offentliggørelse og den efterfølgende udarbejdelse - på bagkant - har mødt et væld af kritik fra politikere og eksperter.
Og kommunaldirektøren lagde sig også fladt ned på pressemødet og fastslog, at der skal rettes op på den fejl. Fremadrettet skal tilsynene være tilstrækkelige, og de skal offentliggøres.
- Jeg må konstatere, at vi ikke har haft godt nok styr på de formkrav, der er for dokumentation for vores tilsyn. Vi har ikke systematisk og korrekt indberettet til databasen. Det skal vi lave om på, og det er forvaltningen i gang med, lød det.
Thomas Budde Christensen, lektor ved Institut for Mennesker og Teknologi ved RUC, der er ekspert i miljøtilsyn og kommuners ansvar i den forbindelse, mener, at situationen sætter Randers Kommune i et dårligt lys.
- Det er i modstrid med tilsynsbekendgørelsen. Der står helt klart, at de skal laves umiddelbart efter, sendes til virksomheden og offentliggøres på Miljøstyrelsens portal, siger han.
Han understregede deusden i kølvandet på dagens pressemøde, at advokatundersøgelsen skal ses som et partsindlæg fra Randers Kommune.
Byrådsmedlem tog mikrofonen
Helt centralt fastslog Jesper Kaas Schmidt også, at kommunen fremadrettet skal være bedre til at håndtere de advarsler, der kommer til kommunen fra borgere eller politikere.
Emnet har været hedt debatteret og skabte stor debat under mandagens byrådsmøde i Randers.
Det skyldes, at flere borgere og politikere i længere tid har rettet et kritisk fokus på Nordic Waste og det begyndende jordskred. Kritikere har dog påpeget, at man burde have råbt højere, hvis man vidste - set i lyset af den nuværende - hvordan situationen risikerede at udvikle sig.
Anker Boje (S) er blandt dem, der rejste spørgsmål ved jordskred på Nordic Waste i 2023. Han havde indfundet sig under dagens pressemøde og spurgte, om der ikke der burde have ringet en alarmklokke hos kommunen, da rækken af byrødder satte fokus på emnet sidste år.
- Vi har taget alle henvendelser seriøst, men det har ikke været oplevelsen for alle. Det ærgrer mig som kommunaldirektør. Vi vil se på, hvordan forvaltningen kan arbejde mere systematisk og give klare tilbagemeldinger på, hvordan vi arbejder med de henvendelser, vi får, sagde Jesper Kaas Schmidt.
Det skal drøftes med byrådet, hvordan det fremadrettet skal gøres.
En attraktiv fremtid
Der er fortsat lange udsigter til, at skredet er forthindret og oprydningsarbejdet ved Ølst er afsluttet.
Det kan tage år, har COWI tidligere konkluderet. Og konsekvenserne af jordskredet er endnu ikke fuldt belyst.
Det forhindrede dog ikke borgmester Torben Hansen (S) i at dele sine forhåbninger for områdets fremtid.
Her lød det, at han vil indstille til byrådet, at den nuværende lokalplan for området bliver opløst, så der ikke igen kan drives virksomhed på grunden. Samtidig skal det undersøges, om alle miljøgodkendelser kan trækkes tilbage.
I stedet er håbet, at området på sigt kan blive et attraktivt naturområde.
- Vi skal have åen og vejen genskabt, og det skal være et attraktivt område på trods af katastrofen, lød det fra borgmesteren.