Både dieselafgiften og den kilometerbaserede vejafgift har det seneste år været en stor knast for vognmænd i hele Danmark.
I dag offentliggjorde regeringen så, at dieselafgiften stiger med 50 øre per liter fra næste år for alle dieselbilejere - både private og vognmænd. Til gengæld får vognmændene midlertidigt nedsat den afgift, de skal betale for hver kørte kilometer fra 2025.
Det offentliggjorde regeringen i dag sammen med en række partier, som har afsat omkring fem milliarder kroner fra den såkaldte ’Grøn Fond’, der skal gå til grøn omstilling i Danmark.
- Det ligger i aftalen, at vi laver en blid indfasning af den kilometerbaserede afgift. For vognmændene er den nogenlunde neutral de første år, påpegede klimaminister Lars Aagaard (M) på dagens pressemøde.
Men meldingen i dag får en blandet modtagelse hos vognmand Jesper Thriege.
Han havde hellere set, at der var lagt 1 krone ovenpå dieselafgiften, og at politikerne så havde sløjfet den vejafgift, som vognmændene skal betale fra 2025, alt efter hvor meget CO2, de udleder.
- Vejafgiften er enorm dyr at administrere. Det ville være stort set helt gratis, hvis det bare var puttet over på dieselafgiften. Så det her kommer til at koste os rigtig mange millioner kroner, fordi vi skal tracke hver lastbils kørsel, siger Jesper Thriege, der er Direktør i Ommersyssel Godstransport A/S, der holder til uden for Aarhus.
Sidste forår blokerede lastbilchauffører trafikken flere steder i landet, fordi de var utilfredse med de politiske planer om at gøre noget ved transportbranchens CO2-udledninger.
Men er det ikke fair, I skal betale for den CO2, I udleder?
- Vi løser samfundskritiske opgaver. Vi skal sørge for, der er mad og medicin på hylderne, som folk kan få. Det ønsker vi at gøre på den renest mulige måde, og vi er virkelig i gang med den grønne omstilling. Men rent teknisk så er der stadig en del, der ikke kan lade sig gøre endnu for os. Men det kommer selvfølgelig løbende, siger han.
Hos vognmændenes brancheorganisation glæder de sig dog over, at deres medlemmer får rabat på vejafgiften de første fire år. For Danmark er endnu ikke klar til el-lastbiler.
- Det, der er vores største bekymring, er, at den infrastruktur, som vognmændene skal bruge for at omstille sig, den er der ikke i dag. I dag kan de tanke diesel cirka 2.200 steder i et relativt lille land som Danmark. Lige nu er der seks steder, de kan lade en el-lastbil, siger Erik Østergaard, der er administrerende direktør i DTL – Danske Vognmænd.
Udover en øgning af dieselafgiften og en kompensation på vejafgift, har aftalepartierne nu også besluttet at sætte flere millioner kroner af til at forbedre el-infrastruktur til netop lastbiler.
Eksperter er uenige om effekt
Men hos den grønne tænketank Concito kalder man det for ”tidsler i buketten”, at vognmændene nu skal betale mindre i vejafgift i en periode.
- Som udgangspunkt er vi positive over for aftalen, men vi er noget undrende over, at man skal have den her rabat på vejafgiften, fordi det vil forsinke omstillingen til el-lastbiler, siger Søren Have, der er programchef hos Concito.
Ifølge Mogens Fosgerau, der er professor i transportøkonomi på KU, er der dog god grund til at give vognmændene rabat.
- Det er en stor omvæltning for transporterhvervet. De prognoser, der ligger fra Skatteministeriet – som dog er meget usikre – viser, at lastbiltrafikken i Danmark vil falde med ti procent cirka. Så det kan mærkes. Der vil være vognmænd, som ikke længere skal køre. Derfor går politikerne langsomt frem, så erhvervet får tid til at tilpasse sig, og så folk ikke går fallit, siger han.
Ifølge professoren kan hjælpen til vognmændene ikke blive større, end det politikerne har besluttet, og derfor mener han, at vognmændene bør være glade for den aftale, der nu er landet.
- Måske skal de ikke være sure. Måske skal de bare være glade for, at de er sluppet så billigt indtil nu. Og så skal de tænke på, at i sidste ende er det ikke dem selv, der betaler, men deres kunder, siger han.
En pointe, som administrerende direktør i DTL – Danske Vognmænd, Erik Østergaard, også fremhæver:
- Regningen for det her kan vognmændene jo ikke bare hive ud af deres bundlinje. I sidste ende så rammer regningen ude hos forbrugerne. Vi må håbe, den også lander hos virksomhederne, så det ikke rammer vores eksport og konkurrenceevne alt for meget.