Vores nabolande opfordrede for længe siden deres borgere til at forberede sig på eventuelle kriser, og i ugevis har vi i medierne mødt danskere, der har fyldt kosteskabet op med dåsetun og jodtabletter.
Nogle har formentlig syntes, at det hele var lidt overdrevet, mens andre har undret sig over regeringens mere eller mindre tavshed på området.
For hvor alvorligt er det, og hvad skal man egentlig have liggende derhjemme, hvis man vil være beredt?
Det kom der bedre styr på i weekenden, da forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og Beredskabsstyrelsen lørdag meddelte, at alle danskere skal være forberedt på at kunne klare sig i tre døgn, og at det altså derfor er en god idé at have mad, vand og medicin på lager.
'Det bliver tit noget med atomkrig'
Anbefalingerne falder på et tørt sted, mener Iben Bjørnsson, historiker og forsker i civilberedskab ved Forsvarsakademiet, der peger på, at mediehistorier om prepping og snakken i krogene kan gøre folk mere nervøse end nødvendigt.
- Når man hører om prepping, så bliver det tit noget med apokalypse og atomkrig, og det er jo ikke det, der er truslen, siger hun.
Truslen er derimod hybridkrig og naturkatastrofer, der med Ruslands krig i Ukraine og menneskeskabte klimaforandringer i højere og højere grad truer Danmark og dets infrastruktur.
- Der er ikke udsigt til, at der vil stå russiske soldater i gaderne, men Danmark og vores allierede er truet af hybridkrig, cyber- og sabotageangreb. Derfor skal vi være bedre forberedt - både nationalt og kommunalt, lød det fra Troels Lund Poulsen.
Har du styr på rådene? Ellers får du dem i kort form lige her:
Godt, at der kom en voksen
Med den udmelding har mange danskere formentlig mødt lidt af et realitetstjek, for pludselig var "prepping" ikke kun for folk med hang til kriser, krudt og kugler.
Det påpeger Heidi Frølund Pedersen, der er lektor ved Klinisk Institut ved Aarhus Universitet, og som blandt andet har forsket i danskernes psykiske tilstand under coronapandemien.
- Det sætter nogle tanker i gang, som man ikke er vant til. For mange giver det et wakeupcall, siger hun.
Ifølge hende er det vigtigt, at danskerne ikke har skyklapper på, men i stedet tager anbefalingerne til sig.
- Vi kan ikke bare gå rundt og tro, at der ikke sker noget. Alene det sidste års vejrhændelser og coronapandemien har jo vist, at der kan komme kriser, siger Heidi Frølund Pedersen.
Iben Bjørnsson mener også, at det med weekendens udmelding blev gjort mere klart for danskerne, hvad der egentlig menes, når der tales om eventuelle kriser.
- Der har været en lidt oppisket stemning, synes jeg. Det er fint, at der på en eller anden måde kommer en voksen i rummet. Det kan være en måde at få lidt ro på, siger hun.
Hvad skal der være styr på i hjemmet? Bliv klogere i artiklen her: