Stemningen er euforisk i det store mødelokale hos investeringsbanken Carnegie på Christianshavn om aftenen den 27. marts 2014.
Til stede er olievirksomheden OW Bunkers topledelse, rådgivere fra Carnegie, Nordea, den amerikanske storbank Morgan Stanley og advokatfirmaet Kromann Reumert samt nøglepersoner fra kapitalfonden Altor anført af den magtfulde erhvervsadvokat, Søren Johansen.
Altor har ejet OW Bunker siden 2007 og nu skal milliardgevinsten hentes hjem.
Dagen efter skal den nordjyske skibsbrændstofvirksomhed med afdelinger i 29 lande børsnoteres, men allerede nu ved de tilstedeværende, at indtoget på Fondsbørsen har givet jackpot.
Interessen for den nye aktie er så massiv, at man kunne have solgt seksten gange så mange aktier, som der er udstedt.
http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:54ef315ca11fa607a86746dd
Det er svært at få armene ned og det hele kulminerer, da OW Bunkers finansdirektør, Morten Skou, overrækkes et guldur til knap 100.000 kroner som tak for at have stået i spidsen for arbejdet med børsnoteringen, som i stilhed har stået på de sidste otte måneder.
- Folk følte de kunne gå på vandet. Analytikerne var ellevilde og de kritiske spørgsmål var udeblevet, siger en tidligere topfigur i OW Bunker, som for første gang udtaler sig om forløbet på betingelse af anonymitet.
Men noget går galt. Blot 225 dage senere går OW Bunker ned med mus og mand og efterlader alle dem, der blev lokket til at købe aktier i selskabet, med et tab i milliardklassen.
Altor scorer derimod samlet 4,5 milliarder kroner på OW Bunker, viser beregninger.
Dette er historien om, hvordan Altor og bankerne bag børsnoteringen efter alt at dømme førte nogle af landets største pensionskasser og over 20.000 almindelige danskere bag lyset.
Det er historien om Project Oak.
Kapitalfonde er et relativt nyt fænomen, der for alvor får vind i sejlene i nullerne. Ideen er at lave en fond, som pensionskasser, banker og rige privatpersoner spytter penge i.
Pengene bruges så til at opkøbe virksomheder, der boostes og sælges eller børsnoteres med fortjeneste efter en kortere årrække.
Herefter fordeles gevinsten mellem fondens investorer og partnerne, der styrer fonden og står for arbejdet med virksomhederne.
Hvor meget, der tjenes, og hvem der får hvad, er som regel omgivet af det dybeste hemmelighedskræmmeri, men det er velkendt, at kapitalfondenes partnere har store private formuer.
I modsætning til Danmark har Sverige en stor tradition for kapitalfonde. En af dem er netop Altor.
Da Altor køber OW Bunker i 2007 er målet klart: Den upåagtede skibsbrændstofvirksomhed med hovedsæde i Nørresundby ud til Limfjorden skal skydes af sted efter en kort årrække og gevinsten indkasseres.
I OW Bunkers tilfælde indtræder det tidspunkt i efteråret 2012, hvor Altor sætter gang i arbejdet med at sælge virksomheden. I første omgang til en såkaldt industriel køber, en anden virksomhed i samme branche som OW Bunker.
I marts 2013 modtager Altor flere bud på op til 2,3 milliarder kroner. Men Altor, der i sin tid har givet 1,1 milliarder for hele OW Bunker-gruppen, afviser. Buddene er ganske enkelt ikke store nok. Altor vil have mere ud af sin nordjyske investering.
- Altor ønskede ikke at sælge, fordi prisen ikke var høj nok. I ledelsen syntes vi, at det var vildt irriterende. Vi var enormt trætte af at have Altor som ejere. Fordi de havde kørt virksomheden så hårdt med konstant øgede krav til indtjening, siger den tidligere topfigur.
- Det var fucked up. Alle var kørt til grænsen og udover. Folk var blevet svinet til i de her telekonferencer, vi hele tiden sad i. Der var konflikter. Og folk gik ned med stress på stribe. Det gik bare ned, ned, ned, siger den pågældende.
I løbet af sommeren 2013 beslutter Altor at droppe den industrielle salgsproces og i stedet satse på at hive gevinsten hjem gennem en børsnotering.
- I ledelsen troede man ikke på, at det kunne lade sig gøre. Men vi går i gang med arbejdet. Om ikke andet så for at få noget ro, siger kilden.
Den 29. august 2013 sætter OW Bunkers finansdirektør Morten Skou formelt gang i Project Oak med en mail sendt til omkring tyve topfolk i selskabet.
Kun en lille kreds af insidere må kende til de hemmelige planer, der skal skaffe Altor den ønskede milliardgevinst, indskærpes det:
"Vores juridiske rådgivere, Kromann Reumert, har opfordret os til allerede nu at lave en liste over insidere for at sikre, at al information holdes fortroligt", står der blandt andet i mailen.
"Bemærk også, at hvis du på et tidspunkt bliver spurgt, om du arbejder på en børsnotering, så skal du ikke bekræfte det, men bare svare, at hvorvidt der bliver tale om en børsnotering eller ej fuldstændig beror på, hvad Altor beslutter", står der videre.
Men særligt ét spørgsmål bekymrer insiderne i Project Oak, der udover topfolkene fra OW Bunker omfatter en række medarbejdere med ekspertise i børsnoteringer fra bankerne Carnegie og Morgan Stanley, advokater fra Kromann Reumert og Altor-folkene anført af Søren Johansen.
Udadtil har man præsenteret OW Bunker som en solid, jysk virksomhed, der lever af at sælge brændstof til rederier som Mærsk og Norden.
En slags flydende benzintank for skibe, hvor medarbejderne er mænd i blå kedeldragter og de største aktiver håndgribelige ting som tankskibe og store olietanke.
Men OW Bunker bærer rundt på en hemmelighed: Siden Altor overtog i 2007 har man i stigende grad tjent penge på noget helt andet og meget mere risikabelt: Avanceret spekulation i olieprisens ups and downs på de internationale finansmarkeder.
Her kan store summer tjenes overnight - og tabes ligeså hurtigt.
Hidtil er det - heldigt for OW Bunker og for ejeren Altor - stort set gået godt. I 2008 taber OW Bunker ganske vist 100 millioner kroner på de risikable spekulationer, men i årene 2009, 2010, 2011, 2012 og 2013 er det gået forrygende.
Så godt, at det gennemsnitligt er lykkedes at hive en tredjedel af OW Bunkers samlede overskud hjem på spekulationerne.
Men de investorer - pensionskasser som ATP og PFA samt almindelige småsparer - der nu skal overtales til at skyde milliarder i OW Bunker i forbindelse med børsnoteringen, bryder sig ikke om spekulation, der er lig med risiko for at tabe penge.
- Risk management var akilleshælen. I den industrielle salgsproces gik det op for os, hvor svært det var at forklare, hvordan forretningen fungerede på det her punkt. Køberne blev urolige og vi kunne ikke overbevise dem om, at forretningen var stabil, siger den tidligere topfigur.
Så insiderne i Project Oak står med et dilemma, forklarer kilden.
Fortæller de sandheden om de risikable oliespekulationer og nøjes med en mindre gevinst ved børsnoteringen? Eller nedtoner eller helt skjuler de spekulationerne og scorer en større gevinst?
Man vælger det sidste, afslører en række interne mails og notatet fra Project Oak, som DR Nyheder er kommet i besiddelse af.
Dokumenterne gør det for første gang muligt at kaste lys over, hvad der sker i OW Bunker og blandt insiderne i Project Oak - Altor, Carnegie og Morgan Stanley - i tiden op til børsnoteringen.
Papirerne afdækker, hvordan Altor i samarbejde med de rådgivende banker og topledelsen i OW Bunker - tilsyneladende bevidst - vælger at skjule sandheden om de risikable oliespekulationer, der blot fjorten måneder senere, under pres fra hastigt dalende oliepriser, er med til at tvinge OW Bunker i knæ.
Et børsprospekt er det præsentationsdokument, der ligger til grund for en børsnotering. Det skal ifølge loven være retvisende.
Men i det prospekt, som OW Bunker og de rådgivende banker og advokater sender ud op til noteringen i marts 2014 år, står der intet om risikable oliespekulationer - og intet om, at virksomheden år efter år tjener store summer på netop risikable oliespekulationer.
Og det er ikke bare udtryk for en forglemmelse, afslører papirerne. Tværtimod.
http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:54ef319ea11fa607a86746e2
DR Nyheder er blandt andet i besiddelse af et notat forfattet af de to investeringsbanker Carnegie og Morgan Stanley dateret den 30. august og sendt til de øvrige medlemmer af Project Oak.
Notatet har titlen "Project Oak - perspectives on public disclosure" og rummer betragtninger over, hvordan OW Bunkers virksomhed, herunder særligt de risikable oliespekulationer, skal præsenteres i prospektet.
Af notatet fremgår, at prospektet skal indeholde en redegørelse for, hvordan OW Bunker tjener penge på oliespekulation - eller risk management, som det kaldes i notatet - samt den uforudsigelighed og risiko, der er forbundet hermed.
Det fremgår også, at risk management udgør en 'kritisk' del af OW Bunkers forretning, som skal præsenteres 'omhyggeligt' overfor de pensionskasser, banker og almindelige mennesker, der skal skyde penge i selskabet.
Det fremgår videre, at netop risk management var det, der bekymrede de industrielle købere, som Altor endte med at afvise.
Men i det endelige prospekt, der ligger færdigt lidt over fire måneder senere, står der alligevel ikke et ord om indtjening fra oliespekulation. Endsige et komma om risiciene forbundet hermed.
- Det tyder på, at det er forsætligt, at man har undladt de her oplysninger om risk management, siger Søren Friis Hansen, professor i selskabsret på CBS, der har gennemset dokumenterne.
- Man kan jo se af dokumentet, at man er vidende om, at de her oplysninger er væsentlige for investorerne - de har spurgt ind til dem. Og man skriver, at man må oplyse om risk management. Alligevel gør man det altså ikke, konstaterer han.
Men de risikable oliespekulationer er ikke det eneste problembarn, der tilsyneladende skjules, og som investorerne aldrig får noget at vide om.
Singapore er førende knudepunkt for salg af skibsbrændstof. I et forsøg på at få en større del af kagen har OW Bunker i 2012 oprettet et nyt datterselskab i den østasiatiske bystat ved navn Dynamic Oil Trading.
Det er en tilsyneladende uautoriseret kredit til en leverandør, det lokale selskab Tankoil, der ender med med at påføre OW Bunker et tab på over en milliard kroner.
Men alt dette ligger langt ude i fremtiden på dette tidspunkt. Hvad der til gengæld er helt klart for insiderne i Project Oak, er den anderledes, mere risikable kreditpolitik, som Dynamic Oil Trading opererer med.
Blandt de Project Oak-dokumenter, DR Nyheder er kommet i besiddelse af, er et udkast til prospektet fra den 13. december 2013 - knap en måned før prospektet er endeligt færdigt og sendes til Fondsbørsen den 6. januar 2014.
Her er Dynamic Oil Traditing, det nye store og vigtige datterselskab i Singapore, fyldigt omtalt, men i den endelige version er det pludselig forsvundet.
Det undrer Johnny Madsen, investeringschef i Dansk formue og investeringspleje, der er vant til at vurdere prospekter.
- Det er en katastrofe at Dynamic Oil Trading slet ikke har været nævnt i det endelig prospekt. Man var jo fuldt ud klar over, at det var et forretningsområde, der adskilte sig markant risiko- og indtjeningsmæssigt fra den øvrige koncern.
- Når man kigger på hele sagen, får man det udtryk, at man bevidst har udeladt nogle af de ting, som ikke passer ind i billedet af et lavrisiko-selskab - for at gøre aktien nemmere at sælge til investorerne, siger han.
Ifølge Altor var det udelukkende ledelsen i OW Bunker, der havde ansvar for udarbejdelsen af prospektet, herunder de ting, der ender med at blive holdt ude af det 189 sider lange dokument.
Men Project Oak-papirerne fortæller en anden historie.
De indikerer, at den svenske kapitalfond anført af danskeren Søren Johansen har været dybt involveret i Project Oak - og de afgørende beslutninger, der er truffet i processen.
Belastende er blandt andet en mail fra Morten Skou, OW Bunkers finansdirektør, skrevet den 5. januar 2014, dagen før det færdige prospekt sendes til Fondsbørsen.
"Over X-mas and New Year we have been working together with lawyers, banks and Altor to finalise a first of the prospectus (hen over jul og nytår har vi arbejdet sammen med advokater, banker og Altor om at færdiggøre et første udkast til prospektet, red.)", står der blandt andet i mailen.
- Morten Skou havde timelange daglige samtaler med Altor. De var dybt involveret i processen, siger den tidligere topfigur.
Den euforiske stemning fra aften før børsnoteringen i marts 2014 er i dag erstattet af udsigten til et årelangt retsopgør med investorerne i det ene ringhjørne og Altor, O. W. Bunkers topledelse og de rådgivende banker og advokater i det andet.
Altor afviser at stille op til interview med DR om OW Bunker-sagen. I en mail til DR skriver kapitalfonden således:
"Selskabet (OW Bunker, red.) udførte en omfattende børsnoteringsproces med input fra rådgivere og bestyrelsesmedlemmer osv. En børsnoteringsproces er selskabets proces, og det er dem, der træffer beslutningen om, hvorvidt en børsnotering skal laves. Og det er selskabet, der er ansvarlig for prospektet."
Hverken ledelsen I OW Bunker, Carnegie, Morgan Stanley eller Kromann Reumert har ønsket at kommentere oplysningerne i artiklen.