Det er både overraskende og spændende, når privathospitalet Aleris Aarhus har smidt et lod i puljen og gerne vil udføre en meget avanceret kirurgisk behandling af mave- og tarmkræftpatienter.
Sådan lyder det fra Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet.
- Det ligger meget godt i tråd med Aleris' strategi i Danmark, nemlig at blive en tungere part på sundhedsområdet, siger han.
I kølvandet på DR’s afsløringer af, at flere hundrede kræftpatienter har ventet for længe på livsvigtige operationer på Aarhus Universitetshospitals mave- og tarmkirurgiske afdeling, besluttede Sundhedsstyrelsen at bringe endnu et hospital i spil til at udføre de ofte komplicerede operationer.
Sundhedsstyrelsen har forklaret, at de ser et behov for at "robustgøre tilbuddet" og fordele det bedre geografisk.
Derfor har der for nylig været en ansøgningsproces - og lige nu vurderer Sundhedsstyrelsen, hvem der skal varetage funktionen.
Aleris Aarhus har smidt et lod i puljen med et opsigtsvækkende hold, der blandt andre består af kirurgerne Jonas Funder og Mette Møller, som i foråret sagde deres job på Aarhus Universitetshospitals mave- og tarmkirurgiske afdeling op i protest mod deres nærmeste ledelse.
Usikkert og skrøbeligt
Det er ikke normalt, at et privathospital udfører meget avancerede kirurgiske behandlinger i Danmark, men alligvel håber Jes Søgaard, at Aleris Aarhus får en reel chance.
- Jeg håber ikke, at Sundhedsstyrelsen vil være præget af vanetænkning. Vi ser mere fordomsfrit på det offentlige kontra det private nu end tidligere, og det private kan være mindst lige så godt som det offentlige, siger han.
Ifølge professoren ligger Aleris Aarhus' bud også fint i forlængelse af den aftale mellem regeringen og regionerne om privathospitalerne, der blev indgået i foråret.
Den sikrer, at privathospitalerne fortsat spiller en central rolle og bidrager til at få ventelisterne bragt ned.
Fagfolk har tidligere kritiseret den mulige spredning af den meget avancerede kræftkirurgi, der også kaldes CRS, fordi det kan gå ud over rutinen i operationerne. Men det ser Jes Søgaard ikke nogen stor fare i.
- Lige nu har vi en situation, hvor vi i Danmark kun udfører den her operation på ét hospital. Det ser nogle læger en fordel i, fordi de mener, at øvelse gør mester. Det er også rigtigt, men det er også usikkert og skrøbeligt, siger han.
Jes Søgaard læner sig op ad meldingerne fra Sundhedsstyrelsen, der ikke vurderer, at tilbuddet til patienterne er robust nok, hvis det kun kan fås på Aarhus Universitetshospital.
- Hvis der kommer en ny udbyder af behandlingen, og den ene part er privat, vil det blive mere robust for patienterne, siger professoren.
Overlæge: Spredning giver ringere kvalitet
Den udlægning afvises dog af Per Vadgaard Andersen, der er formand for Dansk Kirurgisk Selskab og overlæge på Odense Universitetshospital.
- Det er ganske få patienter, der behandles med den her form for kirurgi. Derfor er der ikke grundlag for at have to behandlingssteder. Det vil give en ringere kvalitet, og det er ikke til fordel for patienterne, siger Per Vadgaard.
I Dansk Kirurgisk Selskab har de noteret sig, at det ikke kun er Aleris Aarhus, der har budt sig til hos Sundhedsstyrelsen, men at også Region Hovedstaden har smidt Herlev Hospital i puljen.
Netop Herlev Hospital vil være mere oplagt, mener Per Vadgaard Andersen.
- Det skyldes, at der på Herlev Hospital i forvejen behandles patienter med avanceret kræft i endetarmen. Og får nogle gange spredning til bughulen, som kræver den her CRS-operation, siger Per Vadgaard Andersen:
- Derfor er det oplagt at lægge sted nummer to i Herlev. Og skulle man ikke kunne genoprette funktionen på Aarhus Universitetshospital, er det oplagt, at Herlev får den alene, siger han.
Sundhedsstyrelsen forventer at afgøre fremtiden for CRS-kirurgien i starten af 2024.