Regeringen kan komme på kant med lovgivningen, hvis den beslutter at indføre lovgivning, der har til formål at skulle tvinge børn med anden etnisk baggrund i daginstitution.
Sådan lyder vurderingen fra Kirsten Ketscher, der er professor i socialret ved det juridiske fakultet på Københavns Universitet.
Vurderingen kommer, efter at børne- og socialminister Mai Mercado (K) i dag har præsenteret idéen til et nyt lovforslag, der skal være en del af regeringens kommende udspil, som skal bekæmpe parallelsamfund i Danmark.
Og her vil man altså gøre det muligt at tvinge indvandrerforældre til at sende deres børn i vuggestue.
- Hvis man bor i en ghetto og ikke deltager i det danske samfund, så vil det blive begrænset, at man kan passe sine egne børn derhjemme, siger Mai Mercado.
Men allerede inden lovforslaget ligger færdigt, lyder alarmklokkerne hos juraprofessor Kirsten Ketscher. Det kan nemlig blive særdeles svært at tvinge børn i daginstitution, uden at det ender med at blive diskriminerende forskelsbehandling.
- Man ønsker at give børn med en anden etnisk baggrund en anden retsstilling end børn med dansk baggrund, og det er som udgangspunkt ikke lovligt, siger Kirsten Ketscher, der udtaler sig med det forbehold, at hun ikke ved, præcis hvordan lovforslaget kommer til at se ud.
Kan virke myndighedschikanerende
Hvis lovforslaget bliver ført ud i livet, vil det blandt andet betyde, at indvandrerforældrene vil blive tvunget til at betale op mod 4.000 kroner om måneden for at sende deres børn i institution.
Og det er et andet problematisk aspekt ved regeringens forslag, mener Kirsten Ketscher fra Københavns Universitet:
- Vi ser en gruppe, der på en måde bliver socialt diskrimineret, fordi de også vil være socialt dårligt stillet på andre områder. Så de vil blive sat i en vanskelig situation, hvis de skal betale, også selvom de måske kan slippe med den nedsatte pris. Jeg må sige, at det faktisk kan virke lidt myndighedschikanerende, siger hun.
Børne- og socialminister Mai Mercado legitimerer blandt andet det nye lovforslag ved, at en rapport fra pædagogernes fagforening, Bupl, fra 2013 viste, at indvandrerforældre i langt højere grad end etnisk danske forældre vælger at passe deres børn hjemme i de første år.
Rapporten viser, at cirka en tredjedel af alle 1-2-årige børn med indvandrerforældre bliver passet udenfor dagtilbud, mens tallet for børn i samme aldersgruppe med etnisk danske forældre var cirka en ud af 14.
- Man skal passe på med at opfatte tvang som noget skidt i det her tilfælde. Det er en rigtig god mulighed at få lov at gå i dansk dagtilbud, og det styrker barnet på mange måder og giver nogle rigtig gode fordele sidenhen, siger minister Mai Mercado.
Gulerod frem for pisk
Kirsten Ketscher fra Københavns Universitet hæfter sig særligt ved, at regeringen bruger ordet 'tvang' forud for det nye lovforslag.
For som udgangspunkt er der ikke noget galt med regeringens intentioner om at få flere børn med indvandrerforældre i daginstitution og herved give dem en bedre opvækst i fællesskab med børn fra det øvrige samfund.
- Men hvis man vælger at tvinge dem i daginstitution ved at straffe dem, så skal man være klar over, at man juridisk set skal kunne opnå det samme uden at diskriminere. Og her er spørgsmålet, hvad de børn skal udsættes for i forhold til selve tvangsmomentet, og det bliver nok vanskeligt at retfærdiggøre, siger juraprofessoren.
I stedet for at straffe forældre, der ikke vil sende deres børn i dagsinstitution, mener Kirsten Ketscher, at man bør gå den modsatte vej.
Hvis det ikke skal være på kant med loven, bør man i stedet overveje, om børnene med anden etnisk baggrund skal gives nogle fordele og belønninger, hvis de bliver indskrevet i en institution.
- Og det kan man godt, selvom det så bliver forskelsbehandling i forhold til danske børn. Det vil nemlig være at retfærdiggøre det med et positivt incitament i stedet for en straf, siger juraprofessoren.