Myndighederne skyder ved siden af, når eksempelvis borgmester i Aarhus Kommune Jacob Bundsgaard (S) melder specifikt ud, at det især er somaliere, der er smittet med coronavirus i kommunen.
Det mener professor Morten Sodemann, der er speciallæge i infektionssygdomme og leder af Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital.
- Det er ligegyldigt, hvilken hudfarve man har. Det er social ulighed og ikke etnicitet, der er problemet. Det, der er vigtigt, er, hvilke sammenkomster man har været med til, og hvad det er for nogle omstændigheder, der skaber muligheder for virus at sprede sig. Det er dér, myndighederne skal sætte ind, siger han.
Ifølge Morten Sodemann kan det have en række konsekvenser, når myndighederne udpeger specifikke grupper.
- Det er en mistanke, der bliver sendt ud, og så bliver den hængende i luften, uden at der er nogen, der lukker den ned igen. Den bliver bare hængende, og så får man udskammet en frygtelig masse befolkningsgrupper, siger han og fortsætter:
- Det er et mønster, man ser meget tit under epidemier. Der er altid nogle, der skal have skylden. Og dem, der oftest får skylden, er fattige og folk med en kort uddannelse.
Somaliere skal ikke føle sig ramt
Oplysningen om, at det især er somaliere, der er smittet i Aarhus, har affødt meget debat de seneste dage. For hvorfor skal det italesættes, hvilke specifikke grupper der er smittet med coronavirus?
Svaret er klart fra Lars Aslan Rasmussen, der er medlem af Folketinget for Socialdemokratiet.
- Hvis man skal gøre noget ved det her, så er det enormt vigtigt, at vi ved, hvem det er, vi taler om. Jeg mener ikke, at det er diskriminerende. Det er et meget alvorligt problem, og alle de somaliere, der godt kan finde ud af at opføre sig ordentligt, skal ikke føle sig ramt af det her, siger han.
En anden, der har blandet sig i debatten, er Mahad Yussuf, der er medlem af Aarhus Byråd for Socialdemokratiet.
Han er uenig med Lars Aslan Rasmussen og blev ærgerlig over, at borgmesteren i Aarhus meldte ud, hvordan den etniske opdeling af nye coronatilfælde ser ud.
- Det nytter ikke noget, at vi tager udgangspunkt i etnicitet. Jeg har ikke noget problem med at sige, at der er et generelt problem med etniske minoriteter i forhold til at overholde retningslinjerne. Men problemet er, at man her tager én etnisk gruppe ud af mange og siger, at de er problemet.
- Det er forkert, fordi det bliver så tydeligt ude i samfundet, at man kan pege fingre ad bestemte folk, siger han.
Men hvordan så du så gerne, at man talte om det, hvis ikke man skal sige, at der er en overrepræsentation af somaliere?
- Man kunne sige, at der er et sundhedsproblem i Aarhus, og det er udbredt blandt etniske minoriteter. Sådan kunne man have udlagt det, uden at nogen specifikke grupper blev stødte over det, siger han.
Flere historier om diskriminerende adfærd er de seneste dage kommet frem ovenpå udviklingen.
I går kunne DR fortælle, at Midttrafik, der håndterer Flextrafik-kørslen i Region Midtjylland, de seneste dage er blevet kontaktet af flere kunder, der er bekymrede for at skulle køre med chauffører med somalisk baggrund. I en mail til DR slår Midttrafik fast, at man aldrig vil efterkomme forespørgsler om foretrukken etnicitet blandt chaufførerne.
Også Jyllands-Posten har skrevet om en vuggestue i Aarhus, der bad en somalisk kvinde om at holde sin datter hjemme på grund af coronafrygt.
Dårlig kommunikation
Ifølge Morten Sodemann er myndighederne nødt til at målrette kommunikationen langt bedre og tidligere, end man har gjort, i stedet for at hænge bestemte grupper ud som en del af indsatsen.
- Det handler om kultur, og hvordan man kommunikerer og forstår, at nogle grupper måske har en anden opfattelse af, hvad afstand betyder, end etniske danskere har, siger han.
Det har man ifølge professoren været dårlig til i Danmark. Man burde langt tidligere have sørget for ordentlig informationsmateriale og dialog med lokalmiljøerne.
- Der er i høj grad et kommunikationsproblem. Der er en berøringsangst for at have fremmedsprog i materialer. Mange i denne her gruppe kan hverken skrive eller læse dansk godt nok til at forstå så komplekse budskaber, som det her faktisk er.
- Vi andre kan jo ikke engang finde ud af, om man skal have mundbind på eller ej, eller om det er en god idé at holde en mindre fest, siger han.
DR Nyheder ville gerne have spurgt borgmester i Aarhus Kommune Jacob Bundsgaard om, hvad han siger til kritikken, men han har ikke haft mulighed for at stille op til interview i dag.