Syv ud af 10 hospitalsafdelinger bliver ikke lockoutet, fordi nødberedskab svarer til det daglige fremmøde eller afdelingen slet og ret ikke kan mønstre et nødberedskab.
Situationen beskriver et sygehusvæsen, der ‘kører på kapacitetsgrænsen’, mener professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen.
- Hvis normalbemanding ikke er meget mere end nødberedskab må det være sådan, at der i dagligdagen er en minimumsbemanding. Det viser nok også, at vi ofte har meget stramme normeringer på mange afdelinger og der skal ikke meget til at vælte læsset, siger Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk og Aalborg Universitet.
Stor del ude af lockout
Oplysningerne om sygeplejerskernes fremmøde kommer, efter Danske Regioner varslede lockout for knap 70.000 ansatte i sundhedsvæsenet. På godt halvdelen af de varslede afsnit bad sygehusledelse og tillidsrepræsentanter efterfølgende om at blive friholdt.
En stor del af dem, ifølge Dansk Sygeplejeråd, fordi afdelingerne ikke havde nok fastansatte sygeplejersker til at mønstre et nødberedskab.
Derfor har Danske Regioner nu undtaget sygeplejersker fra 292 hospitalsafsnit fra lockouten. Med den begrundelse, at godt hver femte (18,2 procent) ikke kan stille nødberedskab, mens nødberedskabet på mere end halvdelen (53,8 procent) svarer til dagligt fremmøde.
De resterende 28 procent af de lockout-varslede enheder friholdes på grund af en specialiseret funktion eller livsvigtig akutfunktion.
Kan ikke undvære personale
Den sidste kategori, livsvigtig akutfunktion, gælder blandt andet Akut Hjerteafdeling på Aarhus Universitetshospital. Her byder hverdagen på blodpropper, hjertestop og hjerterytmeforstyrrelser.
Men også et dagligt vagthold, der hoved for hoved næppe kunne være mindre, selv hvis der i tilfælde af strejke eller lockout skulle mønstres et mindstepersonale.
- Vi har lige nøjagtigt det personale, vi vurderer er tilstrækkeligt. Der kan ikke være færre, siger oversygeplejerske Rikke Degn, hvis personale hvert år behandler 7.000 patienter.
Går ud over behandling
De stramme normeringer risikerer at gå ud over omsorgsbehandlingen, der er en kernefaglighed inden for sygepleje, siger forsker og ekspert fra Forskningscenter for Sundhedsfremme og Rehabilitering.
- Ude fra afdelingerne hører vi, at der løbes hurtigt. Mange går hjem med dårlig samvittighed, fordi man ikke når de omsorgsrelaterede opgaver. Man redder liv og giver medicin. Men der er ikke tid til at yde den omsorg, der også kan være helbredende. At sætte sig ned hos den enkelte patient, siger centerleder Dorthe Sørensen, VIA University College.
Ifølge Dorthe Sørensen har forskning dokumenteret, at omsorg i sig selv virker helbredende på demente og andre patientgrupper.
- Ikke omsorg i en omklamrende forstand. Men at lytte til patientens ønsker, referencer, hvad patienten har brug for og oplever som vigtigt, siger centerleder Dorthe Sørensen, der oplever, at mange nyuddannede føler utilstrækkelighed, når de møder hverdagens ‘drift og tempo’.
Smal lockout glæder Danske Regioner
Ifølge Danske Regioner er foreløbig 13.500 sygeplejersker friholdt fra lockout, hvilket glæder regionernes chefforhandler på patienternes vegne.
- Vi kan opretholde driften på mange afdelinger på grund af, at vi har forhandlet nødberedskaber på plads. Derfor har vi ikke længere nogen grund til at lockoute dem, siger Anders Kühnau, formand for regionernes lønnings- og takstnævn.
- Det her har vist os, at der er noget galt med normeringerne ude på afdelingerne. Det må vi tage fat på bagefter, siger Grethe Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, der torsdag aften forhandlede overenskomst i forligsinstitutionen.
Ifølge eksperten i sundhedsøkonomi viser opgørelsen over nødberedskaberne også, at der ikke skal meget til, før der opstår kapacitetsproblemer.
- Men om normeringerne er for stramme er svært at svare entydigt på. Nogle steder er det for stramt, andre steder er det passende og andre steder er det i overkanten, siger Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi.
På hjerteafdelingen i Aarhus er oversygeplejersken lettet over, at hverken strejke eller lockout vil ændre på bemandingen.
- Jeg kan ikke undvære nogle af dem. Det er et stort afsnit, der modtager mange akutte patienter hele døgnet, siger Rikke Degn.
Aarhus Universitetshospital har siden artiklens udgivelse understreget, at enheden Akut Hjerteafdeling er anmodet om friholdelse fra lockout med afdelingens akutte funktion som begrundelse. DR Nyheder har efterfølgende præciseret i teksten, at Akut Hjerteafdeling er friholdt fra lockout på grund af afdelingens akutte funktion.