Rækken af offentlige it-systemer, som møder massiv kritik fra brugere, medier og politikere er lang.
Sundhedsplatformen er nyeste skud på stammen, der også omfatter blandt andet Arbejdsmarkedsstyrelsens Amanda-system, politiets POLSAG, Arbejdsmarkedsstyrelsens PROAK og Statens Administrations Sigma.
Ifølge Kim Normann Andersen, som er professor ved CBS på Institut for it-ledelse, er der flere forklaringer på, hvorfor statens it-systemer ofte slår fejl: De bliver forsinkede, og de kan noget andet eller ofte mindre end det, man har bedt om.
Han peger derfor på, at det kunne være en idé for den offentlige sektor at sadle om:
- Man har bevaret forestillingen om, at det offentlige evner at styre hele udviklingen. Måske skulle man tage det op til revision. Kan det offentlige overhovedet styre it-projekter? Man skal godt nok være optimistisk, hvis man tror, det kan lade sig gøre efter alle de skandaler, siger han til DR Nyheder.
Udviklingen af it-systemer foregår anderledes i den private sektor, hvor der ifølge Kim Normann Andersen er kortere tidshorisonter. Det betyder, at mange folk sættes ind på projekterne i kort tid, hvilket medfører risiko for fejl, men mulighed for at have tid til at rette op på dem.
Det står i modsætning til den offentlige sektor, hvor få mennesker sættes til langvarige projekter for at være sikre på, at det er fejlfrit. Derfor mener Kim Normann Andersen, at staten måske skulle tænke i nye baner.
Stram styring virker ikke
Selvom man har forsøgt at løsne op om de kontrakter, der indgås mellem staten og it-udviklerne, opstår der ifølge Kim Normann Andersen alligevel udfordringer:
- Hver gang man forsøger at give frihed, råber nogle op om misbrug af offentlige penge. Det er fair nok, men den stramme styring har ikke virket som en måde at styre it-udviklingen på. Det er et kultursammenstød, siger han.
Andre problemer handler ifølge Kim Normann Andersen om, at cheferne for de offentlige myndigheder er usynlige i processen med udviklingen af it-systemer, og at der er for mange folk indover dem.
- Den daglige kontakt med projektet har de lagt ud til it-afdelingen, som så har lagt det ud til konsulenter. Det har været uklart, hvem der er ved rorpinden, siger han.
Derudover er det vanskeligt for de offentlige instanser at komme med brugbare ønsker til nye it-systemer, fordi it-udviklingen går så hurtigt:
- Det er for eksempel svært at svare på, hvilke skærmstandarder der er om fire år. Og fra de får ideen, til et it-projekt starter, kan der godt gå to til tre år, siger han.
Tænker og arbejder forskelligt
Endnu en udfordring er den, der opstår, når to forskellige arbejdskulturer mødes:
- Den overordnede forklaring er, at den måde, it-udviklerne tænker og arbejder på, harmonerer meget dårligt med den måde, den offentlige sektor tænker og arbejder på, siger Kim Normann Andersen
Den offentlige sektor vil ifølge Kim Normann Andersen gerne have kontrol med, hvad pengene bruges til og i hvilken rækkefølge - samt viden om, hvad der skal ske fremadrettet og rapportering om forløbene.
Omvendt arbejder it-udviklerne bedst uden for meget direkte styring og med frihed til at bestemme, hvad de gør i hvilken rækkefølge. De er ifølge Kim Normann Andersen ikke meget for den kontrol, staten ønsker, når et it-system skal realiseres.