Professor om hamstring: 'En panikreaktion, hvor man vil redde sig selv'

En form for overlevelsesmekanisme overtager, siger professor efter kaos i supermarkeder.

Regeringen har understreget, at der ikke er problemer med at få fødevarer til Danmark. (Foto: © Mads Claus Rasmussen, Scanpix)

Biologisk er det en logisk opførsel og på ingen måde overraskende.

Sådan lyder reaktionen fra Trine Bilde, efter at horder af mennesker sent onsdag aften væltede ind i supermarkederne og flåede gær, toiletpapir, mel og konserves ned fra hylderne trods opfordringer om det modsatte.

Hun er professor ved Institut for Biologi ved Aarhus Universitet og underviser blandt andet i adfærdsbiologi - altså studier af dyrs og menneskers adfærd.

- Vi er os selv og vores familie nærmest. Det er vi, fordi vi deler vores gener med vores familie, og derfor tager vi os af os selv og vores børn, i højere grad end vi tager os af andre i samfundet, siger Trine Bilde.

- Vi er individer, og evolutionen virker sådan, at vi skal sørge for, at vi hver især har nok ressourcer, så vi kan overleve, få børn og reproducere os selv. I princippet er man i konkurrence med alle andre individer om at rage ressourcer til sig, så man kan udføre sit biologiske virke, som er overlevelse og mad på bordet, siger professoren.

En genetisk kodet reaktion

Torsdag morgen appellerer erhvervsminister Simon Kollerup og fødevareminister Mogens Jensen til folk om, at der ikke er nogen grund til at hamstre hverken rugbrød eller toiletpapir i supermarkederne.

Der er masser af varer på lager, og lastbiler er klar til at køre dem ud i butikkerne, lød det.

Bilka onsdag aften i shoppingcentret Field's på Amager. Folk trodsede i stor stil statsministerens opfordring til ikke at hamstre, da der er varer nok. Video: Brian Dalsgaard.

Ifølge Trine Bilde foregår der en kamp oven i hovedet på os, når der opstår en krisesituation som den, vi ser nu, hvor store dele af Danmark lukker ned i minimum to uger.

- I et evolutionsbiologisk perspektiv er vores instinkter at passe på os selv og vores allernærmeste. Det er en genetisk kodet reaktion, vi har. Det er en slags panikreaktion, hvor man er ude på at redde sig selv. En form for overlevelsesmekanisme, som overtager.

- Så er der en kamp i det enkelte individ, der går på, om man skal følge den her panikreaktion og bare sikre mig selv. Det vælger mange. Andre vælger at tage en slapper og lytte til, hvad der bliver sagt og tro på, hvad der bliver sagt, siger Trine Bilde.

Skal vi stole på myndighederne?

Hun peger på, at den dalende troværdighed til autoriteter og en stigning i fake news på internettet også kan spille ind, når folk vælger at ignorere myndighedernes opfordringer og tager ud og hamstrer.

Fødevareminister Mogens Jensen beder om, at man ikke hamstrer. Der er fødevarer nok, sagde han på et pressemøde torsdag morgen:

- Jeg føler personligt, at den information, der kommer, er troværdig og baseret på fakta. Men vi ved, at der findes parallelle medier og virkeligheder, hvor sandheder udlægges uden at have faktuel støtte. Der kan være information, der fortæller, at man ikke skal stole på myndighederne, og derfor reagerer folk, som de gør, siger Trine Bilde.

Men når borgere i en krisesituation kun tænker på sig selv og sine nærmeste, hvordan forklarer man så, at folk også ofte opfører sig solidarisk og er behjælpelige? Det forklarer Trine Bilde sådan her:

- Det kan for eksempel hænge sammen med, at der er nogle fordele ved at arbejde sammen, fordi man kan løse en opgave i fællesskab, som vi er ude af stand til at løse som enkeltindivider.

- Hvis opgaven var, at vi i fællesskab skulle bygge et hospital for at lægge patienter i respirator, kunne det være, at vi ville deltage i det, for det er jo noget, der potentielt kan komme os alle til gode, siger Trine Bilde.