Reklamer på Youtube og andre sociale platforme er ikke længere noget, der kun hører til som blokke mellem videoer eller som klikbare banner-annoncer.
I takt med at tilliden til traditionel reklame er blevet mindre, så er markedsføringen af alt fra legetøj til lædertasker også blevet en integreret del af de videoer, som nogle af de største stjerner sender ud til deres trofaste skare af følgere.
Influencers, kalder man dem – altså folk med indflydelse. De er ofte unge stjerner, som har tusindvis af følgere, og deres indflydelse er derfor guld værd for annoncører.
Men ifølge Jan Trzaskowski, der er professor i markedsføringsret ved Copenhagen Business School, så skal man som virksomhed tænke sig rigtig godt om, inden man begiver sig ud i at sende penge eller produkter til de unge stjerner i håb om at få positiv omtale retur.
- Man kan godt stille et stort spørgsmålstegn ved, om det er hensigtsmæssigt, at virksomheder bruger unge, uerfarne influencers til at omtale deres produkter, siger han.
Forsker: Firmaer vil kapre unge kunder
Lars Pynt Andersen forsker i reklamer ved Aalborg Universitet, og ifølge lektoren er der en klar tendens til, at flere markedsføringkroner i dag bliver brugt på de nye digitale fremstød.
- Virksomhederne er i gang med at flytte større dele af deres budgetter i retning af influencers, fordi det bliver sværere at få folk i tale med traditionelle reklamer. Og så ser de det her som det nye og effektive, siger han.
Selvom de indflydelsesrige stjerner kan skaffe virksomhederne adgang til en yngre målgruppe, så vurderer Lars Pynt Andersen, at der ikke altid er garanti for, at de nye digitale markedsføringsstrategier giver pote.
- Hvis virksomhederne er heldige at kunne bruge nogle netværk på et tidspunkt, der passer dem, så kan det virke virkeligt godt. Men det er klart, at der er en etik omkring det, som kan risikere at gå galt. Og man kan også risikere at miste en masse penge på det, siger han.
Etikken hænger særligt sammen med, at der ofte markedsføres til en yngre målgruppe, forklarer han. Her skal virksomhederne passe særligt på, fordi der i lovgivningen findes skærpede krav til markedsføring rettet mod børn og unge under 18 år.
- Unge mennesker, som typisk er mere søgende, mere usikre på sig selv og mere desperate for at finde en plads i tilværelsen, de er også nemmere at påvirke, siger Lars Pynt Andersen.
- Hvis man ikke kan gennemskue, at en person har fået tusindvis af kroner for at anbefale noget, som de dybest set slet ikke har nogen mening om, så er der et etisk problem, fortsætter han.
Pas på med at luske reklamer ind
Ifølge professor Jan Trzaskowski er det derfor altafgørende, at modtagerne i den anden ende ved, at der er tale om betalte budskaber. Ellers risikerer både virksomhed og influencer at komme på kant med markedsføringsloven.
- Hvis man forsøger at ramme unge mennesker, så stilles der endnu større krav, og man kan ikke udelukke, at man i visse situationer vil have svært ved at markere reklame, så særligt unge mennesker kan gennemskue, at der er tale om reklame, siger han.
Virksomhedernes betalte indhold trækker på den måde på det tillidsbånd, der i forvejen er mellem stjernerne og deres følgere. Det er det, der gør, at virksomheder ved at betale stjernerne kan markedsføre produkter mere direkte.
Men det er samtidig det tillidsbånd, der kan gøre det farligt for firmaer at markedsføre sig på denne måde, hvis videoer eller indlæg med betalt indhold ikke er klart nok markeret som reklame, forklarer professoren.
- Man kan ikke udelukke, at der er mennesker, der føler ubehag ved, at markedsføring bliver lusket ind den her vej, og det derfor kan koste på kontoen hos både virksomhed og influencer, siger han.
TIP OS
- •
Har du en historie, som DR bør se på, så skriv til stjernertilsalg@dr.dk