Både Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, Konservativ Ungdom samt Liberal Alliances Ungdom har oplevet sager med grænseoverskridende adfærd.
Københavns Politi har endda åbnet en efterforskning af Liberal Alliances Ungdom. Sagerne tyder på, at ungdomspartierne er organiseret på måder, der fremmer risikoen for krænkende adfærd, forklarer to forskere.
Det udspringer af et begreb, der i forskningen kaldes for 'entitlement' i forbindelse med magt, forklarer Steen Baagøe Nielsen, køns- og maskulinitetsforsker ved Roskilde Universitet.
- Altså, at der med magten kommer en følelse af, at man er berettiget til at gøre ting, siger Steen Baagøe Nielsen.
Ny krænkelsessag i ungdomsparti
Det seneste eksempel på grænseoverskridende adfærd stammer fra Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU). Her meddelte ungdomspartiet onsdag, at en daværende formand i sin tid forlod posten efter en række sager med grænseoverskridende adfærd overfor kvindelige medlemmer.
Anette Borchorst er professor i kønsforskning ved Aalborg Universitet og beskæftiger sig blandt andet med chikanesager på arbejdspladser.
Hun forklarer, at afsløringerne fra ungdomspartierne alle har det til fælles, at partiledelserne har tøvet med at offentliggøre sagerne.
Forsker: Ledelsen må ikke tøve
- Det er meget afgørende, at ledelsen siger klart og tydeligt fra i sådan et tilfælde. Det virker ikke som om, det er sket. Blandt andet fordi den selv har været involveret, siger hun og fortsætter.
- Siger ledelsen ikke fra, så er der heller ikke noget signal til eventuelle vidner om at stå frem. Samtidig har de krænkede personer heller ikke støtte til at gå videre med sagerne, siger Anette Borchorst, der ikke vil kalde kulturen i ungdomspartierne direkte 'sexistisk'.
- Men på baggrund af de seneste afsløringer virker det, som om de ikke har tydelige rammer for, hvad der er uacceptabel adfærd. Samtidig er der tale om organisationer, hvor unge kvinder nederst i hierarkiet bliver udsat for krænkelser, det kan være svære at sige fra over for, forklarer hun.
Fællesskab kan skabe pres
Kønsforsker Steen Baagøe Nielsen forklarer, at man i organisationer som ungdomspartier ofte forsøger at opbygge tætte fællesskaber i arbejdet for en fælles sag.
- Et element i sådanne miljøer kan også være, at nytilkomne forventes, nærmest som en form for initiering, at skulle bestå prøver og underlægge sig regler eller samværsformer, som beviser, at de 'vil være med'. Det kan indebære et betydeligt pres – og endda et bevidst ønske om ikke at se, høre eller mærke hinandens grænser, siger Steen Baagøe Nielsen, der forklarer, at det i kombination med magtens ‘berettigelse’ kan være risikabelt.
- Hvor der er mange ambitiøse mennesker forsamlet kan der være elementer af, at individet er tilbøjeligt til at gå meget langt - måske endda overskride egne grænser - for at være en del af kulturen eller en inderkreds. Man kunne frygte, at en sådan mekanisme var på spil i ungdomspartierne kombineret med, at de valgte magthavere via magten føler sig fejlagtigt berettigede til at 'tage for sig', siger Steen Baagø Nielsen.