Da Kristian Hertz så videobilleder fra branden i Grenfell Tower i London den 14. juni, skulle han kun bruge få sekunder for at nå sin konklusion.
Som professor på Danmarks Tekniske Universitet, bygningsingeniør og med særlig viden om brandsikkerheden i beton, er hans konklusion klar: Plastisoleringen i byggeriet fik fatale konsekvenser:
- Vi har set en stribe højhusbrande. Både i Kina, Dubai, Rusland og Frankrig. De udvikler sig på nøjagtig samme måde. Derfor gik der ikke særligt mange sekunder, før jeg på skærmen kunne se, at det var en af den slags brande igen, siger han.
Sandwichelementer
Kristian Hertz giver særligt isoleringsmaterialet, der blev brugt i Grenfell Tower, skylden. De såkaldte sandwichelementer med aluminiumsbeklædning af facaden og med et lag af skumplast som isoleringsmateriale imellem, kan ifølge professoren fungere som en fuldstændig dødbringende kombination, hvis det bliver varmt nok.
Han forklarer, at når skumplasten giver sig til at brænde, vil den begynde at dryppe nedad. De dryp antænder i en lodret linje alt, der er nedenunder. Samtidig vil varme gasarter fra det brændende plast stige opad og antænde i en lodret linje opefter.
- I løbet af ganske få sekunder har man en lodret brændende linje i sådan et højhus, og den bevæger sig så vandret og antænder resten af højhuset. Derfor går det så ufattelig hurtigt med at omspænde sådan et højhus med flammer, forklarer han.
Aluminiums-sandwich kan forværre branden
Samtidig var Grenfell Tower beklædt med aluminium på begge sider af isoleringen, der ellers skulle forhindre, at flammerne kunne nå ind til skumplastisoleringen. Men beklædningen med et sådant sandwichelement kan dog også forstærke branden, vurderer Kristian Hertz.
- Det leder varmen vældig godt. Når du har en brand, så leder det varmen ind, så det kan antænde skumplasten meget hurtigt. Dertil kommer, at når du kommer op på 700-800 grader, så brænder aluminiummet også. Man kan se en lysbue 10 meter ude i luften ved branden i London. Det tolker jeg som der, hvor aluminiummet blev antændt, siger han.
Derfor er materialet heller ikke godkendt til byggeri af højhuse i England. Branden har ført til omfattende undersøgelser af mindst 600 andre etage-ejendomme i landet.
Og indtil videre har brandmyndighederne fundet 27 højhuse, hvor brandsikkerheden i facadebeklædningen ikke har bestået en kontrol af brandsikkerheden.
Professor ville ikke selv sove i plastikisoleret hus
I Danmark er det ikke tilladt at bruge skumplast som isolering til høje byggerier. Det er derimod tilladt til eksempelvis almindelige huse.
Ifølge Kristian Hertz er materialet billigere end rockwool, og det isolerer ifølge producenterne også godt. Men han advarer mod at bruge det. Det har ifølge ham gjort det ”ganske udbredt”.
- Men jeg ville i hvert fald ikke turde lægge mig til at sove i et hus, der var isoleret med det, selvom huset kun var i en etage, siger han.
- Det er ganske utilstedeligt at anvende det som isolering og udvendig beklædning på et hus. Heller ikke op til femte sal, som jeg har ladet mig fortælle, at man gør i Danmark.
Også Brandfolkenes Organisation har i årevis advaret mod brugen af skumplast som byggemateriale.
- Den slags bygninger brænder lynhurtigt, og røgen er ekstremt giftig, sagde Tommy Kjær, der var næstformand i Brandmændenes Organisation i 2014 til DR Nyheder.
Det er blandt andet celleplast-isolering, polystyren og andre syntetiske materialer, som er lettere, billigere og antænder nemmere, forklarede Tommy Kjær.
- Når først der går ild i det, så går det rigtig hurtigt. Det har samme brændværdi som dieselolie, sagde Tommy Kjær dengang.
Isoleringsgigant advarede også - og fik bøder
Også isoleringsproducenten Rockwool, der producerer isoleringsmaterialer af stenuld, har flere gange advaret mod brugen af skumplast som isoleringsmateriale.
"Isoleringsmateriale af skumplast er (…) kendt for at være ekstremt brandbart’. ‘Skumisolering udvikler en meget kvælende røg, og når først der går ild i materialet, brænder huset fuldstændig ned," skrev virksomheden i sine nyhedsbreve i 2011 ifølge Ingeniøren.
Firmaet brugte et højhus fra Kina som eksempel på, hvor galt det kunne gå. Men man glemte at fortælle, at en lignende situation ikke kan opstå i Danmark, da det herhjemme ikke er tilladt at benytte skumplast til højhuse. Derfor tabte man i Sø- og Handelsretten efterfølgende til plastikindustrien, der havde hævdet, at markedsføringen var vildledende. Noget som retten var enig i.
Mindst 79 personer mistede livet ved branden i Grenfell Tower, mens yderligere 74 kom tilskade. Dødstallet ventes dog fortsat at stige.