Privathospitaler slipper gratis fra fejl

Privathospitaler betaler ikke til Patientforsikringen. og de betaler ikke, hvis en fejl kræver ny en operation på et offentligt sygehus. Regionerne betaler regningen.

Privathospitaler betaler ikke, hvis en fejl kræver ny en operation på et offentligt sygehus. (© Colourbox)

Privathospitaler slipper gratis fra fejl. De betaler ikke til Patientforsikringen, og de betaler ikke, hvis en fejl kræver ny en operation på et offentligt sygehus. I begge tilfælde havner regningen hos regionerne.

Det kritiseres nu af formanden for Patientforsikringen og næstformand i Region Syddanmark, Poul-Erik Svendsen (S), skriver JydskeVestkysten.

Kører på frihjul

- Vil man opbygge en privat fløj i sundhedsvæsnet, skal det være på ordentlige præmisser, ikke noget med at køre på frihjul, siger han.

Venstres sundhedspolitiske ordfører, Birgitte Josefsen, holder fast i, at forsikring, ansvar og erstatning ligger ét sted og i offentligt regi.

- Vi må se, hvordan vi sikrer, at alle aktører bidrager til den fælles kasse. Men jeg kan ikke sige, hvordan det bliver, siger hun.