Aarhus Universitetshospital skal ikke være alene om at tilbyde en meget avanceret kirurgisk behandling af mave- og tarmkræftpatienter.
Det har Sundhedsstyrelsen besluttet efter DR’s afsløringer af, at flere hundrede kræftpatienter har ventet for længe på livsvigtige operationer på hospitalets mave- og tarmkirurgiske afdeling.
Derfor har der for nylig været en ansøgningsproces - og lige nu vurderer Sundhedsstyrelsen, hvem der skal varetage funktionen.
Region Hovedstaden har budt ind med Herlev Hospital.
Og nu viser det sig, at også privathospitalet Aleris Aarhus har smidt et lod i puljen med et opsigtsvækkende hold, der blandt andre består af kirurgerne Jonas Funder og Mette Møller.
Søgte tilbage på AUH
De to kirurger sagde i foråret op i protest mod deres nærmeste ledelse på mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital.
Protestopsigelserne kom i kølvandet på kræftskandalen, der blandt andet handler om ulovlige overskridelser af maksimale ventetider for patienterne og lægers forsøg på at råbe ledelsen på afdelingen op.
Afdelingsledelsen blev siden fjernet, og over sommeren søgte kirurgerne tilbage i deres stillinger på Aarhus Universitetshospital, men de blev ikke genansat.
Nu har de begge fået nye job som kirurger på Vejle Sygehus – og altså også hos Aleris Aarhus for nylig, bekræfter de begge over for DR.
Aleris Aarhus har ikke ønsket at uddybe, hvorfor de har søgt om at kunne varetage den avancerede kirurgi, men administrerende direktør Michael Gram Kirkegaard skriver i en mail til DR:
- Vi kan ikke kommentere på den konkrete ansøgning, da den stadig ikke er afgjort, men generelt ansøger vi kun om en specialistfunktion, hvis vi har kompetencerne og kapaciteten til dette, lyder det.
Fagfolk: Dårlig ide med privathospital
Men meget avanceret kirurgisk behandling af kræftpatienter hører slet ikke hjemme på et privathospital. Det mener Per Vadgaard Andersen, der er formand i Dansk Kirurgisk Selskab og overlæge på Odense Universitetshospital.
- Det vil være en fundamental ændring af det danske sundhedsvæsen, hvis den slags avancerede behandlinger skal til at foregå på et privathospital. De kræver udover gode kirurger samarbejde med andre kirurgiske specialer, siger Per Vadgaard.
Det gælder særligt urinvejskirurgi og gynækologi, understreger overlægen.
- Det er også operationer, der er præget af et vis antal komplikationer, som man har vanskeligt ved at håndtere på et privathospital, siger Per Vadgaard.
Søren Laurberg er professor i kirurgi ved Aarhus Universitet, og det var i sin tid ham, der fik indført den komplicerede CRS-kirurgi i Danmark.
Han mener også, at det er en dårlig ide, hvis det bliver et tilbud på et privathospital.
- Grundlæggende mener jeg, at behandlingen burde foregå på et universitetshospital, hvor man kan opbygge en fuldstændig stabil pakke med henblik på at udrede, behandle, have styr på patienterne i efterløbet og kontrollere, siger han.
Søren Laurberg kender udmærket de to kirurger, Jonas Funder og Mette Møller, der nu er tilknyttet privathospitalet Aleris Aarhus. Faktisk har han selv har været med til at oplære dem.
- Jeg vil tro, at de er de eneste, der som kirurger har den tilstrækkelige forudsætning i øjeblikket. De burde jo være ansat på et universitetshospital:
- Men problemet er, at man ikke bare kan have super dygtige kirurger ansat. Man skal have en stabil pakke, siger Søren Laurberg.
Sundhedsstyrelsen forventer at afgøre fremtiden for CRS-kirurgien i starten af 2024.