Dronning Margrethe har i sin nytårstale meddelt, at prins Henrik går på pension.
- Min mand har besluttet at drosle ned. At gå på pension. Jeg ser frem til fortsat at varetage mine opgaver. Jeg har stadig min mand at støtte mig til, selv om det bliver mindre synligt, siger dronningen i sin nytårstale.
Den 81-årige prins Henrik vil derfor kun i meget begrænset omgang tage del i officielle arrangementer, forklarer dronningen.
http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:568563b46187a40958016c7f
- Det er hans beslutning, jeg forstår den, og jeg respekterer den. Jeg er dybt taknemmelig for den støtte og inspiration, han har givet mig, sagde dronningen.
Prins Henrik vil fortsat beskæftige sig med en "bred vifte af gøremål, blandt andet inden for kunst og kultur", skriver hoffet i en pressemeddelelse ifølge Ritzau.
Han beholder hovedparten af sine protektioner og æreshverv.
Prinsgemalen blev født Henri Marie Jean André greve de Laborde de Monpezat 11. juni i 1934 i Talence, Gironde i Frankrig.
10. juni 1967 blev han gift med Margrethe 2.