Det hører til folkekirkens absolutte kerneydelser. Begravelser og bisættelser. I 2014 blev 83 procent af alle, der døde i Danmark, begravet eller bisat under medvirken af en præst i folkekirken.
Men stadigt flere præster siger i dag nej til at begrave ikke-medlemmer af folke-kirken, også selvom de pårørende ønsker en kirkelig begravelse.
Det skriver Kristeligt Dagblad.
Præster anbefaler nej til de pårørende
I et debatindlæg i mandagens Kristeligt Dagblad foreslår de to sognepræster Ulla Salicath og Peter Nejsum, at folkekirkens præster i udgangspunktet skal sige nej til at begrave ikke-medlemmer.
- De fleste regner nok med, at præsten er flink og forstående den dag, det gælder, siger Peter Nejsum, sognepræst i Brønshøj Kirke.
- Men som præst handler det ikke om at være flink, men om respekt for afdødes beslutning og respekt for, hvad ritualet siger. Personligt ville jeg heller ikke bryde mig om, hvis mine efterladte besluttede, at jeg skulle begraves i Ateistisk Selskab.
Kan være ubehageligt
Han medgiver, at det kan være ubehageligt som præst at sige nej til efterladte, som virkelig ønsker en kirkelig begravelse. Sammen med sin kollega foreslår han derfor en ny løsning på dilemmaet.
- Vi mener, tiden er inde til at sige nej til at begrave ikke-medlemmer, men samtidig komme de efterladte i møde ved at tilbyde dem en andagt eller mindegudstjeneste, men uden kiste og jordpåkastelse. På den måde tager man både afdøde, efterladte og os selv som kirke alvorligt, siger Peter Nejsum.
Som det er i dag, bliver afdøde ikke-medlemmer, hvor præsten siger nej til at medvirke, borgerligt begravet, typisk i et kapel med deltagelse af bedemanden.