De fleste har formentligt været en tur forbi folkekirken til nogle af livets store øjeblikke. Om det så var en barnedåb, et bryllup eller en begravelse.
Men lige nu har kirker flere steder i landet svært ved at finde nogen, der gerne vil trække i præstekjolen.
Det fortæller Pernille Vigsø Bagge, formand for Præsteforeningen.
- Jeg har været ude for bedemænd, der siger, det er utrolig svært at få fat i en præst. I forskellige områder i Danmark er der eksempler på, at folk må vente uforholdsmæssigt lang tid på en begravelse, fordi der mangler præster, siger hun.
Derfor mødes Præsteforeningen, Landsforeningen af Menighedsråd, biskopperne, Provsteforeningen og Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter alle i dag hos Kirkeministeriet.
Her er deres mål at få et overblik over, hvilke kreative løsninger der virker, for at skaffe flere præster til Folkekirken, og hvad der kan få flere til at læse teologi, siger Pernille Vigsø Bagge.
- For eksempel har man i både Ribe og Viborg Stift tilbudt teologistuderende at komme på sommercamp. Her kunne de bo og spise og leve gratis hen over sommeren og opleve, hvordan et præsteliv kunne være i Vandkantsdanmark, fortæller hun.
Derudover skal de også undersøge, hvordan man kan fastholde præster på arbejdsmarkedet i længere tid.
Folkekirken har lige nu 4.245.853 medlemmer ifølge den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik.
’Nogle gange har man så mange begravelser, at man fysisk ikke kan rumme flere’
Et af de områder, som lige nu særligt mærker til manglen på præster, er omkring Mors i det nordvestlige Jylland.
Her må de lokale i området lige nu undvære to hele præster. Derfor må de øvrige præster på øen arbejde mere og hver især holde flere gudstjenester, begravelser og konfirmandforberedelse.
Det fortæller Mette Moesgaard Jørgensen, som er provst i Morsø Provsti og sognepræst i Nykøbing Mors.
Og manglen på præster kunne mærkes særligt i efterårsferien:
- Her holdt halvdelen af øens præster ferie, men så oplevede de pludselig, at der kom rigtig mange bisættelser. Og der var vi nødt til at sige, at vi ikke kan nå mere, fortæller Mette Moesgaard Jørgensen.
Derfor blev flere begravelser og bisættelser udskudt i en uge.
- Nogle gange har man så mange begravelser, at man fysisk ikke kan rumme flere begravelser den dag, fordi programmet er fyldt op. Og så må begravelsen rykkes til en anden dag.
Og selvom øens travle præster godt lige akkurat kan få tingene til at løbe rundt lige nu, så er det ikke holdbart i længden, siger Mette Moesgaard Jørgensen.
- Det er meget hårdt mentalt som præst, hvis man møder rigtig mange sørgende mennesker i en periode med mange begravelser. Præsterne er godt klædt på til opgaven, men vi skal også beskytte hinanden.
Manglen på præster har også betydet, at de skoleelever, der bor i et område uden præst, bliver nødt til at blive kørt fra deres egen skole og hen til nabopræsten for at modtage konfirmationsforberedelse.
Udover det, skal borgerne holde et vågent øje med, hvornår de har mulighed for at komme til gudstjeneste. For de kan blive afholdt på skæve tidspunkter for at få programmet til at gå op.
Håber på penge fra Kirkeministeriet til nye projekter
Situationen på Mors er et af eksemplerne på, at der er brug for at finde nye løsninger til at skaffe nok præster i tyndtbefolkede områder, mener Pernille Vigsø Bagge. For det går ikke, at udviklingen fortsætter:
- I yderste konsekvens bliver der alt for lang ventetid på begravelser, bryllupper og dåb.
- Og i yderste konsekvens vil de præster, der er tilbage, skulle løbe alt for hurtigt. Det kan gøre, at de bliver hurtigere nedslidt, og det forstærker bare problemet, siger hun.
Derfor håber Pernille Vigsø Bagge også, at der vil blive sat flere penge af til at sætte flere projekter i gang for at vende udviklingen.
- Vi kunne godt tænke os, at stifterne også får nogle flere penge at gøre med til at tiltrække præster og teologistuderende. Men det må vi diskutere med ministeriet, siger hun.
Nogle steder i landet, har menighedsråd arrangeret såkaldte lægmands-gudstjenester. Her har civile borgere fået mulighed for at stå for prædiken, fordi der ikke var en præst til rådighed.
Men det går ikke, at præster bliver erstattet med borgere eller andre faggrupper, mener Pernille Vigsø Bagge.
- Præster bliver brugt til sjælesorg, plejehjemsgudstjenester og som ressourcepersoner i lokalsamfundene. Folkekirkens berettigelse er, at den er tilgængelig, at den er nærværende og tæt på mennesker, der hvor de oplever deres livskriser.
Det har ikke været muligt for Kirkeministeriet at kommentere på ønsket om flere penge til nye projekter.