Da indbrudstyven Palle Sørensen for 50 år siden dræbte fire politibetjente i et forsøg på at komme væk fra politiet, blev der skrevet historie.
- Det er en stor begivenhed rent politihistorisk set, siger Frederik Strand, leder af politimuseet i København.
Natten mellem den 17. og 18. september 1965 havde Palle Sørensen begået en stribe indbrud med en kammerat. På vej hjem midt om natten møder han politiet, der sætter efter ham. Det ender i en biljagt, hvor Palle Sørensen først dræber to betjente i en bil og dernæst skyder og dræber to andre betjente i en anden bil.
Dræbte mange betjente på kort tid
En af grundene er, at Palle Sørensen dræbte fire betjente på kort tid.
- Man har tidligere set politidrab, men man har ikke set så mange drab på så kort tid. Så de her drab kommer som et stort chok, fordi de sker på så kort tid, og fordi det forekommer så meningsløst, siger Frederik Strand fra Politimuseet.
Han fortæller også, at drabene førte til en diskussion af, hvorvidt dansk politi havde den rette uddannelse.
Samtidig skabte drabene en ny forståelse af, at politiet var sårbart og derfor skulle beskytte sig – mod borgerne – i højere grad end tidligere.
Dansk politi fik våben
De fire drab betød også også, at det blev standard, at danske betjente gik med våben. Sådan havde det ikke været før.
- Politiet går over til at være bevæbnet i al almindelighed, når de fremtræder i offentligheden, fortæller Frederik Strand.
Det husker den pensionerede politikommissær Gert Arboe tydeligt.
- Vi havde jo ikke rigtigt nogen våben dengang, fortæller han.
Han var på vagt den nat, hvor Palle Sørensen myrdede fire af hans kolleger. Selv prøvede han at stoppe Palle Sørensen med en vejspærring, da Palle Sørensen med høj fart forsøgte at undslippe en politibil i en biljagt. Senere på natten fandt Gert Arboe to af kollegerne dræbt i en bil.
Som han husker det, var betjentene før drabene slet ikke forberedt på, at de kunne komme i situationer, hvor de skulle skyde. Men efter drabene gik myndighederne i gang med at købe våben ind fra hele Europa til alle betjentene.
- Vi fik gamle våben. Jeg havde en tysk pistol med hagekors i. Den var meget fin. Det var gamle våben, de skovlede ind til os, siger Gert Arboe.
Betjente skulle til at gå to sammen om natten
Når Gert Arboe var på aften- og nattevagt før drabene i september 1965, gik han normalt alene rundt i gaderne. Kun sjældent kunne betjentene låne en patruljevogn om natten, så de kunne køre rundt frem for at gå.
Efter drabene blev det besluttet, at betjente altid skulle gå to sammen om natten, selvom der for det meste slet ikke skete noget i gaderne.
- Man fandt ud af, at vi hellere måtte gå to sammen på gaden om natten efter kl. 01. Det gjorde vi så. Ellers gik vi helt alene, fortæller Gert Arboe.
Har sat sine spor
Drabene påvirkede hele Gert Arboes tid i politiet.
- I al den tid, jeg har kørt patrulje, så har jeg altid en pistol i skødet om natten, siger han.
Og det er han ikke alene om, fortæller Frederik Strand fra Politimuseet.
- Man ønsker en form for opgør med Palle Sørensen i de efterfølgende år. Og jeg tror stadigvæk, man kan finde elementer af det hos nogle ældre politifolk. Jeg tror stadigvæk, Palle Sørensen-drabene spiller en betydelig rolle internt i politiet, siger han.