Stormen Gorm er rykket videre over Danmark, og mandag morgen melder de fleste politikredse om begrænsede skader.
Trafikken er stadig ramt blandt andet på grund af væltede træer, vejskilte og andre genstande, der er fløjet rundt i løbet af natten.
Blandt andet væltede en stillads på Frederiksberg i København:
Politiet råder stadig til at køre forsigtigt.
https://twitter.com/KobenhavnPoliti/status/671190877147176960 https://twitter.com/MVSJPoliti/status/671116789342994432
Særligt i Nordsjælland har mange vælteder træer givet ekstra arbejde til politiet, der har fået omkring 200 anmeldelser i løbet af aftenen og natten.
https://twitter.com/NSJPoliti/status/671100881463562244
Den kraftige storm har også øget vandstanden flere steder i landet, og selvom de fleste broer mandag morgen igen er åbnet bliver der holdt øje med situationen.
https://twitter.com/SjylPoliti/status/671150622171930624
Bilister ville krydse lukket bro
Søndag aften blev både Lillebæltsbroerne og Storebæltsbroen lukket som følge af stormen, og Fyns Politi havde problemer med at holde bilister væk fra Storebæltsbroen, mens den var lukket.
- Vi har haft udfordringer med at holde billister væk fra broen, mens den var spærret. Folk troede, de kunne køre over broen, og når de er blevet afvist, har det været nødvendig med en god dialog, siger Hans Jørgen Larsen, vagtchef ved Fyns Politi, til DR.
Selvom der var travlt i landets politikredse, skabte stormen Gorm, der enkelte steder nåede orkanstyrker, begrænsede skader rundtomkring.
https://twitter.com/KobenhavnPoliti/status/671101283412123648 https://twitter.com/MVJPoliti/status/671076192821342212
Hos Midt- og Vestjyllands Politi meldes der heller ikke om personskader, men politiet har haft usædvanligt travlt - især på grund af væltede træer, der ikke stod distancen, da stormen Gorm var på sit højeste.