Rettelse: Det fremgik tidligere af artiklen, at Sydøstjyllands Politi ikke har svaret på DRs konkrete spørgsmål, om hvorvidt politiet selv har indbragt sager om politiets møder med politiet til Den Uafhængige Politiklageenhed. Det fremgår dog af en tidligere pressemeddelelse, at det er sket løbende.
Den Uafhængige Politiklagemyndighed skulle have standset konflikten mellem familien Ibrahim fra Vejle og betjente fra Sydøstjyllands Politi.
Sådan lyder det nu fra flere eksperter, efter DR-dokumentaren 'Forfulgt af Politiet?' har sat spørgsmålstegn ved politiets arbejde overfor familien Ibrahim.
- Politiklagemyndigheden skulle have stoppet det her langt tidligere, siger Adam Diderichsen, politiforsker ved Syddansk Universitet.
Familien Ibrahim har flere gange klaget til Den Uafhængige Politiklagemyndighed, DUP, over betjentes opførsel. Sydøstjyllands Politi har i forbindelse med dokumentaren oplyst, at der er modtaget 23 sager med relation til familien Ibrahim fra 2020 til 2023.
Nogle af sagerne har DUP afvist at behandle, mens andre fortsat er verserende. Ingen af de sager, der indtil videre er behandlet, har fået DUP til at rejse tiltale eller udtale kritik mod de pågældende betjente i Sydøstjyllands Politi.
Selvom DUP har forholdt sig til de klager, familien Ibrahim har indgivet over Sydøstjyllands Politi, er der ikke i tilstrækkelig grad blevet kigget på det samlede billede, og det er der behov for, vurderer Adam Diderichsen, politiforsker ved Syddansk Universitet.
- DUP’en skal blive bedre til at se på mønstre i de sager, de får. Hvis man kun kigger på én sag af gangen og vurdere, hvad der er op og ned på den rent juridisk, kan man jo komme til at overse et mønster.
- Hvis man kigger på det samlede mønster, begynder det at ligne chikane, men det forudsætter, at man netop ser på det samlede mønster og ikke kun på enkeltsager.
Det gør de ikke i dag?
- Det er de ikke gode nok til i dag, nej.
Brug for efterforskning og mulig strafforfølgelse
Adam Diderichsen får opbakning fra en anden politiforsker. For hvis der er en systematik i politiets interaktion med bestemte borgere, skal DUP vide det, mener Jesper Hansen, der er adjunkt og politiforsker ved Aarhus Universitet. Han mener desuden, at DUP skal have informationer om klagehistorikken på de betjente, der klages over.
- Hvis man systematisk sørger for, at DUP altid har de her ting, når de skal behandle en sag, så vil de også være bedre klædt på til det, og vi vil som offentlighed også kunne stole mere på, at afgørelsen er truffet ud fra de rigtige præmisser.
Han peger på, at hvis DUP ikke har historikken med i deres sagsbehandling, kan der være borgere, der bliver behandlet uforholdsmæssigt voldsomt, uden at DUP nødvendigvis er bevidste om det.
- Hvis den samme familie bliver besøgt 10, 20 eller 50 gange, som det er tilfældet her, så begynder man selvfølgelig at tænke, at det er noget, som DUP skal vide. Og det er noget, der også burde have en indflydelse på deres beslutning, siger Jesper Hansen.
Adam Diderichsen mener, at der er behov for, at DUP kigger samlet på alle klager fra familien Ibrahim over Sydøstjyllands Politi.
- Det er så alvorligt, at der er brug for en efterforskning og en mulig strafforfølgelse. Der er mange ting her, som jeg synes trænger til et grundigt eftersyn. Hvis det billede, vi foreløbigt har, holder, så er det virkelig alvorlige ting.
Politimæssig stor interesse for familien
Eksperterne mener, baseret på det, der kommer frem i DR-dokumentaren, at der er en systematik i politiets arbejde med familien Ibrahim.
Der kan vel være gode argumenter for, at politiet har en interesse for nogle bestemte personer. Hvornår bliver systematik problematisk?
- Systematik bliver problematisk, når man får indtryk af, at der er nogen, der bliver besøgt oftere, end det er hensigtsmæssigt. Når man har med en familie at gøre, som har rene straffeattester, og hvor de, så vidt jeg ved, ikke er blevet dømt for nogle af anklagerne, så virker det ikke hensigtsmæssigt, siger Jesper Hansen.
Også Adam Diderichsen peger på, at politiet har en meget stor interesse for familien.
Men er det ikke sandsynligt, at politiet kender til noget kriminalitet, som vi ikke ved noget om?
- Det kan man aldrig udelukke. I det her forløb er der ikke ført bevis i retten for, at familien har gjort det, de er mistænkt for, men der kan selvfølgelig komme noget frem, vi ikke ved endnu.
DUP og Sydøstjyllands Politi genkender ikke kritikken
Sydøstjyllands Politi har ikke ønsket at stille op til interview med DR, men har flere gange sagt, at de ikke genkender det billede af chikane, som både familien og eksperter tegner.
I en skriftlig kommentar til DR skriver chefpolitiinspektør Brian Fussing, at det gør indtryk, når en familie føler sig chikaneret af konkrete betjente.
Brian Fussing skriver yderligere, at relevante sager indgives til DUP.
- Det er politikredsens politik, at vi konsekvent og af os selv skal sikre, at hændelser, henvendelser m.v., der potentielt kunne være udtryk for en kritik af vores arbejde eller adfærd, indbringes for Den Uafhængige Politiklagemyndighed.
Den Uafhængige Politiklagemyndighed stiller heller ikke op til interview med DR, men skriver i et skriftligt svar, at de er uenige i kritikken:
- Efter Politiklagemyndighedens opfattelse bliver sagerne undergivet en grundig behandling med de relevante efterforsknings- og undersøgelsesskridt.
- Når Politiklagemyndigheden modtager en sag vedrørende chikane, vil Politiklagemyndigheden typisk indlede en behandling af sagen ved blandt andet at indhente materiale om baggrunden for de konkrete politiforretninger og eventuelt foretage afhøringer af de relevante polititjenestemænd.
Flere gange er møderne mellem familien og politiet endt med en sigtelse til et af familiens medlemmer, for eksempel for at nægte at opgive navn. Det er dog endt med frifindelse. Et medlem af familien er aktuelt i retten i Kolding i går og i dag. Han er blandt andet tiltalt for at lægge hindringer i vejen for en anholdelse, støjende adfærd og "fornærmelig tiltale" af politiet.
Se mere til familien Ibrahims sammenstød med politiet i dokumentaren "Forfulgt af politiet?"