Der er behov for at lave helt om på det system, der bliver brugt til at overvåge, om kræftpatienter bliver behandlet inden for de lovbestemte tidsfrister.
Det mener flere sundhedsordførere og Kræftens Bekæmpelse.
Meldingen kommer, efter at DR torsdag kunne fortælle, at det kun er en brøkdel af de tilfælde, hvor landets hospitaler ikke har kunnet nå at behandle eller udrede patienter inden for den lovbestemte frist på maksimalt 14 dage, der er blevet indberettet til Sundhedsstyrelsen.
Styrelsen indsamler ellers overskridelser af de maksimale ventetider blandt andet for at kunne overvåge mulige kapacitetsudfordringer i sundhedsvæsnet. Det er også tal, politikerne på Christiansborg ser.
Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund, kalder det "fuldstændig uacceptabelt", at kun en lille del af overskridelserne bliver indberettet.
- Vi ved jo godt, at vi har et sundhedsvæsen, som er presset i knæ på kapacitet. Så nytter det jo ikke, at vi kigger på glansbilleder i stedet for virkeligheden, siger han.
DR's opgørelse viser, at mindst 845 patienter fra hele landet i løbet af et halvt år har ventet for længe på at blive undersøgt eller behandlet for kræft, fordi hospitalerne ikke har kunnet behandle dem til tiden.
Men kun 67 sager er i samme periode blevet indberettet til Sundhedsstyrelsen.
Den halvårlige periode går fra oktober sidste år til og med marts i år. Tallet for overskridelser kommer fra redegørelser, som regionerne har lavet til Sundhedsstyrelsen, mens tallet for indberetninger stammer fra Sundhedsstyrelsens egen opgørelse.
Antallet af patienter, der ventede for længe i det halve år, kan vise sig at være langt større end 845, fordi regionernes opgørelser langt fra omfatter alle kræftbehandlinger i Danmark.
Går det godt, eller sejler det?
Årsagen til forskellen på antallet af indberettede og faktiske overskridelser er, at regionerne i dag ikke skal indberette de overskridelser, hvor patienterne accepterer ventetiden.
Tallene fra regionerne viser, at det kun er i en brøkdel af tilfældene, at patienterne ikke accepterer ventetiden. Derfor er det kun en meget lille del af overskridelserne, som politikerne får viden om.
Både Peder Hvelplund og De Konservatives sundhedsordfører, Per Larsen, mener, at samtlige patientforløb, hvor hospitalet ikke kan behandle til tiden, fremover skal indberettes til Sundhedsstyrelsen.
- Vi skal have nogle reelle tal frem, så vi har mulighed for at kontrollere: Går det godt, eller sejler det? siger Per Larsen.
Dermed bakker ordførerne op om to professorer, der torsdag foreslog en ændring af systemet og rettede kritik mod overvågningssystemet og blandt andet kaldte det "fuldstændig ubrugeligt".
Manglende viden gør det svært at stille krav
Systemet i dag gør det vanskeligt for politikerne at vide præcist, hvordan det står til på kræftområdet og handle på det, siger Per Larsen.
- Vi har jo gået rundt og forestillet os - det har jeg i hvert fald selv - at det faktisk kører rigtig fint.
- Det er jo selvfølgelig dybt utilfredsstillende, at man ikke har eksakte tal, som man kan stole på. Det går jo ud over, at vi så ikke kan reagere på det, siger han.
Peder Hvelplund (EL) påpeger, at beretninger fra pårørende, patienter og personale, der oplever et presset sundhedsvæsen, har stået i kø. Men de faktiske tal for, hvordan det står til, er ifølge ham afgørende.
- Det er jo forudsætningen for, at vi også skal stille det politiske krav om yderligere investeringer.
'Uacceptabelt set fra patienternes side'
Også Kræftens Bekæmpelse mener, der er brug for et nyt indberetningssystem, hvor samtlige af de patienter, der ikke får behandling til tiden, bliver registreret.
Direktør Jesper Fisker mener, at systemet i dag efterlader et mørketal, der gør det svært at se og handle på problemerne.
- Det betyder, at de ting, vi faktisk kunne have gjort, og at de tilbud, de patienter kunne have fået, får de muligvis ikke, fordi der ikke har været opmærksomhed på problemet.
- Så det er simpelthen af flere grunde helt uacceptabelt set fra patienternes side, siger han.
Minister vil have ny model for overvågning
Sundhedsminister Sophie Løhde (V) er enig i, at der skal laves "en ny model for overvågning af hele kræftområdet".
- Vi kan ikke handle på baggrund af mørketal.
- Vi har brug for en langt bedre overvågning af kræftområdet. Det nytter ikke noget, at der er fine tal, som vi så i sidste ende ikke kan stole på, fordi de ikke viser det fulde billede, siger hun.
Ministeren svarer ikke direkte på, om samtlige overskridelser af de maksimale ventetider fremover skal indberettes.
Et nyt indberetningssystem indgår i den genopretningsplan for kræftområdet, som sundhedsministeren har sat i værk, efter at DR har kunnet afsløre omfattende problemer med blandt andet alt for lange ventetider på mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital.
Det er Sundhedsstyrelsen, der fastsætter retningslinjerne for indberetningssystemet.
Styrelsen afviser at stille op til interview, men skriver i en mail, at man efter sommerferien vil revidere vejledningen for hvordan regionerne skal indberette.
Sagen fra AUH kan du læse mere om her.