Politikere er rystede over overfald på Morten Bødskov

Flere medlemmer af Folketinget udtrykker vrede og fordømmelse over, at politikeren Morten Bødskov er blevet overfaldet til EM-arrangement.

Formand for Socialdemokraterne, Mette Frederiksen, kalder overfaldet på Morten Bødskov (S) "et politisk motiveret overfald". (Foto: © Jens nøRgaard Larsen, Scanpix)

Et overfald på Danmarks tidligere justitsminister og nuværende medlem af Folketinget, Morten Bødskov (S), får flere politikere til at reagere med fordømmelse.

Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen kalder overfaldet politisk motiveret.

- Det er et politisk motiveret overfald. Det er rystende. Og jeg fordømmer det på det allerkraftigste. Politisk vold er det sidste, Danmark har brug for, skriver hun på sin Facebook-profil.

Samme budskab lyder fra De Radikales formand, Morten Østergaard.

- Dybt berørt og beskæmmet over et angiveligt politisk motiveret overfald på Morten Bødskov til et EM-arrangement i går. Sådan må Danmark aldrig blive, skriver Morten Østergaard på Twitter.

Marlene Harpsøe fra Dansk Folkeparti var en af de første til at fordømme overfaldet.

- Jeg er så harm over dette usle overfald på Morten Bødskov. Håber baryleren får en passende straf, skriver hun på Twitter.

Et ønske om god bedring kommer det også fra Liberal Alliances Simon Emil Ammitzbøll:

Hvad er det for noget forbandet svineri. Det skal vi ikke finde os i. Håber Morten Bødskov har det ok, skriver LA-politikeren på Twitter.