Nogle myter er mere sejlivede end andre. Det gælder blandt andet påstanden om, at der i 2050 vil være mere plastik end fisk i havene, hvis intet ændrer sig. I løbet af den seneste uge har både Alternativet og SF brugt påstanden på Facebook.
Det er dog ikke første gang Detektor faktatjekker de to partiers brug af sammenligningen.
I sidste måned fortalte programmet nemlig, at tallene i sammenligningen ikke kan bruges til at konkludere, at der er i 2050 vil være mere plastik end fisk i verdenshavene, hvis udviklingen fortsætter som nu.
Og senest brugte Socialdemokraternes forbrugerordfører, Karin Gaardsted, også sammenligningen i et debatindlæg i Politiken.
Nu vil to af partierne helt holde op med at bruge sammenligningen imens det tredje holder fast.
Problemer med begge tal i sammenligning
Påstanden om, at der i 2050 vil være mere plastik end fisk i verdenshavene, hvis intet ændrer sig, stammer fra tænketanken The Ellen MacArthur Foundation, som har lavet udregningen for World Economic Forum i januar 2016. Sammenligningen bygger på to forskellige tal: Et for mængden af fisk og et for mængden af plastik. Og for at forstå, hvor usikker beregningen er, skal man kigge på de to tal hver for sig.
- •
Tallet for mængden af fisk stammer fra et studie fra 2008, hvor en gruppe forskere nåede frem til, at der er 899 millioner ton fisk i havene. Hvis man trækker hajer og rokker fra bliver det 812 millioner ton. Og det er de tal, der bruges i sammenligningen med plastik. Problemet er dog, at tallene er forældede og meget usikre. I 2015 lavede de samme forskere nemlig et nyt og forbedret studie og kom frem til, at der er mellem 300 millioner ton og 26.100 millioner tons fisk i havene. Deres bedste bud på antallet af fisk er 4.900 millioner ton – et godt stykke over det gamle tal på 812-899, som bliver brugt i sammenligningen.
- •
Tallet for mængden af plastik stammer fra et studie fra 2015, hvor en gruppe forskere har undersøgt, hvor meget plastik der bliver udledt til havene. De kom frem til, at der mellem 2010 og 2025 vil være blevet udledt 155 millioner ton plastik. Fisketallet 812-899 millioner tons er altså langt højere. Men for at komme frem til, at der er lige så meget plastik som fisk, er tallet dog fremskrevet helt til 2050 ved at bruge den forventede økonomiske vækst. Men det mener forskeren bag de oprindelige plastik-tal, Jenna Jambeck fra University of Georgia, ikke er en retvisende metode - hun mener højest, at man kan fremskrive til 2025, som hun netop har gjort i sin forskning.
Se hele forklaringen her:
Alternativet og Socialdemokraterne: Det er en fejl
Alternativet postede i sidste uge sammenligningen på Facebook, selvom Detektor altså allerede i sidste måned var i kontakt med Alternativet om deres brug af påstanden.
Efter Detektor - igen - kontaktede partiet, fjernede de dog sammenligningen fra deres side.
- Det er selvfølgelig klodset af os, at vi har gjort det to gange. Det er en fejl fra vores side, og vi skal have den aflivet blandt vores medlemmer, så det ikke sker igen. Det er ikke en valid sammenligning, siger partiets miljøordfører, Christian Poll, og fortæller, at partiet ikke vil bruge den igen.
- Jeg kan selvfølgelig ikke garantere, at det ikke sker igen. Alternativet er jo en stor organisation, og når man søger på nettet, er sammenligningen der stadig. Og det er jo det, som er problemet med den her type oplysninger. Men jeg kan sige, at vi i vores sekretariat er blevet klogere og virkelig vil gøre, hvad vi kan for at undgå at bruge den igen.
Også Karin Gaardsted fra Socialdemokratiet vil fremover afholde sig fra at bruge sammenligningen.
- Det er jo et billede, der bliver brugt til at få folk til at forstå, at det er en alvorlig problematik. Jeg er så senere blevet opmærksom på jeres faktatjek, og er nu godt klar over, at det ikke er sikkert, den holder. Men det er jo ikke et argument, jeg har fundet på. Det har jo været fremme i pressen mange gange. Men fremover vil jeg da ikke bruge den, for jeg kan ikke bevise det.
SF holder fast
Både Alternativet og Socialdemokraterne vil altså ikke længere bruge sammenligningen. Hos SF mener man dog godt, sammenligningen kan bruges, så længe man understreger, at det er noget, man risikerer. Det fortæller pressechef i SF, Thomas Nystrøm.
- Vi har taget til efterretning, at Detektor har påvist, at der er en usikkerhed ved sammenligningen. Men der er jo også usikkerhed ved fremskrivning af økonomi og flygtningestrømme. Jeg synes, vi flager en problemstilling, som man risikerer, hvis man ikke vender udviklingen. Derfor synes jeg godt, at man kan forsvare, at vi bruger det i den her form. Men man kan ikke skrive, at det er sådan, det ender.
Men sidst vi faktatjekkede sammenligningen, sagde I jo, at I ikke ville bruge den. Men nu bruger I den igen.
- Ja. Vi har jo også taget den ud de fleste steder, men her synes jeg godt, at den kan forsvares i den her form.
Så nu vil I gerne bruge den fremover alligevel?
- Vi vil bruge den med varsomhed. Vi vil ikke sige, at i 2050, der vil det være sådan her. Men når vi skriver, at der kan være en risiko for det, mener jeg godt, man kan forsvare det.
Så I vil forsat bruge sammenligningen, så længe I skriver, at det er en risiko?
- Ja. Vi angiver både kilde og understreger, at det er en risiko.
Sådan lyder svaret fra SF, selvom Detektor fortalte i programmet på DR2, at det er lige så sandsynligt, at der er 28 gange mere fisk end plastik. Hertil skal så lægges problemet med plastiktallet, hvor forskeren bag mener, at man ikke kan fremskrive hendes tal helt til 2050, men kun til 2025.
Kilden til sammenligningen: Ingen kommentar
I forbindelse med faktatjekket i sidste måned spurgte Detektor derfor kilden til sammenligningen - The Ellen MacArthur Foundation - om de mener, tallet stadig bør bruges. Men de skrev i en mail, at de ikke har nogen kommentarer.
Detektor har også i forbindelse med denne artikel kontaktet The Ellen MacArthur Foundation. Men de er ikke vendt tilbage inden deadline. Derfor venter Detektor stadig på svar på, om de mener, at tallet kan bruges, når nu det bygger på et gammelt og usikkert tal, og er fremskrevet 25 år længere, end forskeren selv vil.
Hvad er konsekvensen af plastik?
Selvom det er højest usandsynligt, at der i 2050 vil være ligeså meget plastik som fisk i verdenshavene, så er mængden af plastik stigende.
Mange har set billeder af dyr, som har plastik i maven, skildpadder viklet ind i fiskesnøre og hvaler, der har spist plastik.
Men når det kommer til mikroplastik, som der er meget mere af i havene end store stykker plastik, så ved vi ikke nok om hverken mængden eller konsekvensen. Det fortæller professor ved DTU Aqua, Torkel Gissel Nielsen, til Detektor.
- Vi bliver faktisk nødt til at lave nogle undersøgelser af, hvordan påvirker mikroplastik fødekæden, og hvordan påvirker det bunddyrene. Det aner vi ikke, siger Torkel Gissel Nielsen.
Der er også stadig tvivl om, hvor plastikken bliver af. En spansk undersøgelse viste nemlig ifølge professoren, at der er store mængder plastik, som burde være et eller andet sted i havet, men som forskerne ikke kan finde.
- Det betyder, at der er nogle processer som fjerner plastik i hvert fald fra overfladevandet, som vi ikke kender i dag. Det kan være passivt, altså at det synker ned til bunden, at det bliver spist af nogle organismer, eller der er nogle organismer, som simpelthen knækker plastikken i så små stykker, at vi ikke kan finde det længere. Så der er en lang række ting, specielt omkring nedbrydning af plastik i havet, som vi ikke ved i dag, og som er virkelig vigtigt i forhold til fremtidig forskning, men også fremtidig lovgivning omkring, hvordan vi skal håndtere plastik i naturen.