Bandekonflikt, drab eller voldtægtssager.
Når betjente skal finde frem til kriminelle eller skaffe beviser til straffesager, løser politiets specialtrænede hunde stadig flere opgaver.
I år blev politiets fineste gruppe 1-hunde kaldt ud til 567 opgaver, og det tal har været stigende de seneste år.
- Vi bliver mere og mere specialiserede og udnytter hundenes evner mere og mere. Det vil sige, at den bistand, som hundene kan levere, bliver større og større, fortæller John Jensen, leder af Rigspolitiets Hundetjeneste.
- For nogle år siden kunne vi ikke finde sæd. Det kan vi i dag. I dag finder vi alle mulige former for biologiske spor.
Med en ekstremt forfinet lugtesans kan politiets hunde både finde nedgravede lig, hårstrå fra mennesker eller den nøjagtige rute, en gerningsmand har brugt til at stikke af. Spor, der er usynlige for mennesker.
- Hunden har så mange evner i næsen, at den for eksempel kan vise, hvilken vej en person er gået. Den kan fortælle, at det fodaftryk, man sætter lige før et andet, er en lille smule ældre, fortæller John Jensen.
Ekstrem lugtesans: Kan lugte enkelte hårstrå
Hundenes lugtesans er flere millioner gange bedre end et menneskes, og fordi hundeførere som John Jensen træner dem, fra de er hvalpe, kan de både læres op til at finde færten af tøjrester, narkotika eller dna-spor.
- Vi bliver til stadighed overraskede over, hvad hundene kan. Selvom jeg har været med i gamet i mange år og har set meget, så får vi stadig aha-oplevelser, hvor vi siger "det var sørens, det kan de også”.
Hundens primære arbejdsredskab er næsen, og dens arbejde består lidt simpelt forklaret i at afsøge et område ved at snuse sig frem og så markere, hvis den får færten af noget på et bestemt sted.
- Det kan være en bloddråbe eller et enkelt hårstrå. Og den markering kan den altså lave også efter 24 timer i regn- eller snevejr, fortæller John Jensen.
Nedgravede lig eller ligrester kan specialtrænede hunde endda finde flere år efter.
Markeringerne kan være forskellige fra opgave til opgave. Nogle hunde gør, men narkotikahunde og sprængstof hunde står fx helt stille og logrer med halen. Her er det nemlig vigtigt ikke at ødelægge eventuelle beviser.
Hunde bidrager i store sager
Hundenes evner bliver ofte efterspurgt, når politiets teknikere eller efterforskere er på opgave, fordi de kan mere end os mennesker.
- Trækket på gruppe 1-hundene, som er de fineste, er stort lige nu. Derfor er vi faktisk ved at uddanne nogle flere, så vi kan have nogle nye på vej, der kan løse de svære opgaver, fortæller John Jensen. I år har hundene i hovedstadsområdet nemlig bidraget meget, når der har været skudt i bandekonflikten.
- Jo bedre hunden er, jo bedre et redskab kan vi tilbyde og assistere efterforskerne med. Og det er klart, det gør os til en god medspiller på fx gerningssteder eller ved eftersøgninger.
I år spillede svensk politis lighunde en hovedrolle i den såkaldte ubådssag, da de opfangede duften af ligrester gennem vandet og derfor markerede det sted, hvor dykkere senere fandt hovedet, benene og tøjet fra den svenske journalist Kim Wall.
Og i 2010 var det den danske politihund Cooper, der fandt et kondom i en haveforening på Amager, hvor en 17-årig pige blev voldtaget af Amagermanden, Marcel Lychau Hansen.
Lige nu har danske myndigheder hunde, der kan lugte penge, telefoner, narkotika, dna-spor, sprængstof, brandbare væsker og meget andet. Hos det engelske politi har hundeførere i år fået datahunde, som kan lugte USB-stik eller hukommelseskort. De kan derfor hjælpe, hvis kriminelle forsøger at gemme data af vejen med fx børneporno.
Er datahunde det næste vi skal have i Danmark?
- Hvis vi får en henvendelse om, at der er nogen, der har behov for, at vi kan hjælpe med at finde datakort, bærbare computere eller et eller andet, så er det kun et spørgsmål om, at vi lærer hunden at finde den genstand. Hundens næse kan sagtens løse den opgave, lyder det fra vicepolitiinspektøren.