Politiet tog ny metode i brug: I dag skal eksperter vidne om Emilie Meng-DNA

To eksperter skal forklare om politiets DNA-spor i sagen.

Niende retsdag i Kirkerup-sagen kommer kun til at handle om DNA.

To eksperter er indkaldt til at afgive forklaring for retten om DNA-spor i de tre sager, som den 33-årige er tiltalt for.

Frihedsberøvelse, voldtægt og drabet på Emilie Meng. Et overfald på en 15-årig efterskolepige ved Sorø - samt en langvarig frihedsberøvelse og voldtægt af en 13-årig pige fra Kirkerup.

Og politiet måtte tage særlige metoder i brug i forbindelse med et spor i sagen om drabet på Emilie Meng.

De kontaktede nemlig Københavns Universitet for at få hjælp til at forbedre et DNA-spor på Emilie Mengs jeans.