En 15-årig pige er begyndt at skrive med en fyr på Snapchat.
De har ikke mødt hinanden før, men de begynder at flirte. De skriver sammen i flere timer. De sender billeder til hinanden, og det udvikler sig hurtigt.
Hun sender et nøgenbillede.
Men da han svarer hende, er den flirtende tone pludselig væk.
Hvis ikke hun sender ham billeder, hvor hun udfører seksuelle handlinger på sig selv, vil han offentliggøre det billede, hun lige har sendt til ham, på hendes skole:
Han forsøger at afpresse hende.
Den 15-årige pige ender med at gå til politiet, og hendes anmeldelse bliver den første af en lang række anmeldelser mod afpresseren.
Kendte afpressers identitet et år før anholdelse
Tre år senere i 2019 blev manden, som den 15-årige pige har været i kontakt med, anholdt.
I over tre år har manden fået frit spil til at afpresse og forsøge at afpresse 169 piger med en alder ned til 11 år.
En af dem blev som en del af afpresningen voldtaget.
Men politiet kendte allerede identiteten på den i dag 22-årige Dennis Samsø Nielsen næsten et år inden hans anholdelse, idet de fik udleveret hans telefonnummer i maj 2018. Det viser DR's research.
Fra politiet kendte hans identitet i maj 2018, til han blev stoppet 11 måneder senere, nåede gerningsmanden at afpresse yderligere 134 piger. Det var også i den periode, at han voldtog en af pigerne.
Det møder massiv kritik fra en række organisationer, at politiet ikke har brugt telefonnummeret og dermed identiteten til at stoppe serieafpresseren tidligere.
- Det er skræmmende lang tid at have siddet med identiteten på en formodet gerningsperson, som har udsat så mange børn for hardcore digitale krænkelser, siger advokat og forkvinde for videnscenteret Digitalt Ansvar, Miriam Michaelsen.
Ofrene blev ifølge anklageskriftet afpresset til at gøre seksuelle, ydmygende og smertefulde ting ved sig selv, mens de skulle filme det til afpresseren.
- Politiet har haft den nødvendige oplysning til at stoppe krænkelserne og yderligere overgreb, men det har de ikke gjort, siger Miriam Michaelsen.
Far til offer: - Jeg er vred
DR har været i kontakt med en af de 134 piger, der er blevet udsat for afpresning eller forsøg på afpresning i den periode, hvor politiet har været i besiddelse af afpresserens telefonnummer. Pigen ønsker at være anonym, men DR kender hendes identitet:
- Jeg synes, det er voldsomt, at politiet ikke har reageret hurtigere. Jeg får tanken, om jeg og de mange andre piger kunne have sluppet for den traumatiske oplevelse, hvis politiet havde reageret hurtigere, siger hun.
DR har også talt med faren til et af de ofre, der er blevet afpresset, efter politiet fik kendskab til mandens identitet.
Han kalder politiets indsats i sagen 'ubegribelig'.
- Når man som forælder til en pige i sådan en voldsom sag hører, at politiet ikke har grebet ind lige så snart, at de kendte til afpresserens identitet, bliver man om muligt endnu mere sur og frustreret, siger han.
- Jeg er vred over, at vi ikke har et politi, der er bedre sat ind i, hvordan en afpresser bliver værre og værre i sin jagt på at opnå de ting, han vil.
Af hensyn til sin datter ønsker faren ikke at stå frem med sit navn, men DR er bekendt med hans fulde identitet.
- 134 piger kunne have undgået hans syge måde at være på. Jeg tror slet ikke, hverken den betjent eller de chefer, der nu udtaler sig, har en idé om, hvad det gør ved en pige og en familie at opleve det, vi har været igennem.
Justitsminister vil have sagen kulegravet
Efter DR's afdækning af sagen, kræver Justitsminister Nick Hækkerup (S) nu en redegørelse fra politiet i forbindelse med deres efterforskning i sagen. Han vil have svar på, hvorfor det tog tre år at anholde serieafpresseren.
- Det her er en helt uacceptabel situation, som ikke skal kunne gentage sig, og det er jo helt forfærdeligt for dem, som er ofre i sagen, siger han til DR.
Rigspolitichef Thorkild Fogde erkender, at politiet burde have anholdt gerningsmanden tidligere. Han svarer på kritikken på vegne af alle landets politikredse.
- Jeg er ked af det på vegne af de piger og familier, som måske kunne have undgået at rende ind i den her forbryder, hvis vi havde slået kloen i ham tidligere, siger Thorkild Fogde.
Et sporadisk puslespil mellem politikredse
Frem til 2018 modtog politikredse rundtom i landet i alt syv anmeldelser om serieafpresseren.
Men fra 2018 og lidt over et år frem eskalerede afpresningen, og antallet af anmeldelser voksede til i alt 68. Det viser DR's gennemgang af sagen.
Se, hvordan anmeldelserne fordeler sig i politikredsene ved at klikke på årstallene herunder:
I februar 2016 modtog Sydsjælland- og Lolland Falsters Politi den første anmeldelse om afpresseren, som de på daværende tidspunkt ikke kendte navnet på.
I maj 2018 fik Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center telefonnummeret på serieafpresseren udleveret fra det sociale medie Yubo. Det fremgår af DR's research.
11 måneder senere anholder Syd- og Sønderjyllands Politi ham. Da de indleder efterforskningen, er Syd- og Sønderjyllands Politi udvidende om, at en anden politikreds allerede er i besiddelse af hans telefonnummer – og har været det i knap et år.
- Det er et sporadisk puslespil, der bliver lagt af forskellige politikredse, hvor man af forskellige årsager har svært ved at arbejde sammen ved at sammenligne spor. Hvorfor taler de ikke sammen?, siger Christian Mogensen, der er specialkonsulent ved Center for Digital Pædagogik.
Han har fulgt sagen og kalder politiets håndtering for 'enormt skuffende'.
- Hvis ikke man er rasende over den måde, som sagen er foregået på, er det fordi, man ikke har forstået sagen, siger han.
Afpresningen eskalerer til voldtægt
Da politiet havde fået udleveret gerningsmandens telefonnummer og dermed kendt hans identitet i tre måneder, eskalerede afpresningen af en 16-årig pige ude i et skovområde i Esbjerg i august 2018.
Det viser den efterfølgende procedure og anklageskriftet fra retssagen.
En 16-årig pige sidder på sit værelse. For to uger siden begyndte en mand at afpresse hende på Snapchat.
Serieafpresseren skriver igen.
Men denne gang vil han ikke have hende til at sende flere billeder og videoer. Han vil mødes.
Han truer hende med at offentliggøre alt på nettet, hvis ikke hun møder op i et skovområde i den anden ende af byen inden for et kvarter. Han skriver, at de skal have samleje.
Den 16-årige pige går i panik. Hun har ikke tid til at tænke over det - hun skal bare afsted med det samme.
Hun har ikke tid til at få overtøj og sko på. Hun hopper ud ad vinduet på sit værelse og løber på bare tæer, iført en nattrøje, ud af haven og ud på vejen.
Hun bliver nødt til at løbe hele vejen, hvis hun skal nå det.
Kort efter er hun fremme ved mødestedet ude i skoven. Og så træder serieafpresseren frem fra en busk.
Rigspolitichef: Betjente skal være bedre til at spotte alvorlige forhold
Blot halvanden kilometer fra Syd- og Sønderjyllands Politis hovedkvarter blev den 16-årige pige voldtaget af Dennis Samsø Nielsen. Det skete, ni måneder før Syd- og Sønderjyllands Politi anholdt ham.
Da voldtægten fandt sted i august 2018, havde politiet rundt om i landet igennem to et halvt år modtaget anmeldelser om serieafpresseren 29 gange.
Gerningsmandens telefonnummer, som politiet fik udleveret i maj 2018, blev først brugt til noget, da Syd- og Sønderjyllands Politi fik udleveret nummeret på gerningsmanden i foråret 2019. Her opdagede de, at en anden kreds havde haft nummeret i 11 måneder.
For Rigspolitichef Thorkild Fogde tyder sagens forløb på, at politiet skal opkvalificeres:
- Det handler om koordinering og uddannelse. Det er to nøgleord.
- Koordinering på tværs af dansk politi via det Nationale Crime Center, så man ser mønstrene på tværs. Uddannelse, så de enkelte betjente, der sidder med anmeldelserne, bliver bedre til at spotte de alvorlige forhold mellem den skov af mindre forhold, som vi også modtager anmeldelser om hver dag.
Eksperter vil have specialenhed til digitale krænkelser
Ifølge justitsminister Nick Hækkerup (S) understreger sagen, at politiets struktur ikke er god nok.
- Den måde, der bliver talt sammen på og den måde, der bliver taget hånd om det her, er ikke god nok. Det skal der rettes op på, og det bliver der.
Han henviser til den nationale efterforskningsenhed, som politikerne indgik aftale om at oprette i forbindelse med politiforliget sidste år. Idéen er, at enheden skal tage sig af svær, kompleks kriminalitet, lyder det.
Men flere eksperter mener ikke, at det vil ændre på noget.
Der bør i stedet være et centralt sted, hvor der sidder specialister, som både modtager anmeldelserne og klarer den efterfølgende efterforskning.
- Vi har brug for et samlende, opklarende organ, som beskæftiger sig med digitale forbrydelser - i særdeleshed de her digitale krænkelser, siger specialkonsulent ved Center for Digital Pædagogik Christian Mogensen og uddyber:
- Når en gerningsmand kan gøre piger fortræd i alle landets politikredse undtagen Bornholm, uden at man opdager, at der er et mønster, så har vi brug for, at der er et hold af efterforskere, som sidder med sådan en sag i stedet for, at det er fordelt til enkelte skrivebordsopgaver rundt om i hele landet.
Dennis Samsø Nielsen erkendte ved den senere retssag at have afpresset en stor del af pigerne, men afviste samtidig at have voldtaget den 16-årige pige. Politiet fandt ved ransagningen af hans hjem 52 billeder af overgrebet i skoven, og retten dømte ham for begge dele.
Den 9. december 2020 blev Dennis Samsø Nielsen idømt seks års fængsel.
Dennis Samsø Nielsen og hans advokat er blevet forelagt DR's fremstilling af sagen. Dennis Samsø Nielsen er ikke vendt tilbage, mens advokaten ikke ønsker at kommentere på sagen.