Københavns Politi bruger ulovlige kameraer som led i deres efterforskning.
De ved det også godt, og de undlader at indberette det, selvom de har pligt til det.
Det viser dokumenter, som DR Nyheder har fået aktindsigt i.
Københavns Politi har i 2017 kørt et pilotprojekt med et kameraregister, hvor privatpersoner, boligselskaber, butikker og offentlige myndigheder frivilligt kan få deres overvågningskameraer registreret i et nyt computersystem hos politiet kaldet 'POLcam'.
Hvis der sker en forbrydelse kan politiets efterforskere slå op i registret og se, om der er overvågning i nærheden og på den måde nemt og hurtigt få fat i materialet.
I forbindelse med oprettelsen af 'POLcam' har de enkelte betjente fået at vide, at hvis et kamera optager mere, end det må, skal betjenten registrere det og sende det til en særlig mail-adresse.
Men på trods af at Rigspolitiet har oplyst til Folketinget, at 'et betydeligt antal’ filmer ulovligt, har ingen ansatte i Københavns Politi fulgt anvisningen og meldt det til Rigspolitiet.
"POLCAM’s projektleder har oplyst, at ingen indtil videre har indsendt oplysninger om kameraer, der optager mere, end det må," står der i en ekstern rapport, som Rambøll har lavet i forbindelse med evalueringen af Københavns Politis nye kameraregister, og som DR Nyheder har fået aktindsigt i.
Det er problematisk, mener juraprofessor Sten Schaumburg-Müller.
- Politiet er den udøvende magt, og den udøvende magt skal rette sig efter loven. For det andet er det problematisk, fordi vi ikke ved, hvad de her optagelser bliver brugt til. De kan jo ende alle mulige steder, siger Sten Schaumburg-Müller, juraprofessor ved Syddansk Universitet.
1749 steder i registret
En efterforsker i Københavns Politi oplyser i evalueringen af registret, at han ofte bruger materiale fra ulovligt opsatte kameraer.
- Jeg benytter mest overvågningsvideo, som dækker veje/fortov, og som desværre faktisk er ulovlige, står der i rapporten.
Og politiet står i et dilemma, når de på den ene side gerne vil have fat i overvågningsmaterialet og på den anden side bør reagere på ulovligt opsatte kameraer, mener Sten Schaumburg-Müller.
- Jeg kan da godt se, at der er et incitament og et vist praktisk behov, hvis der er oplysninger, man kan bruge til efterforskningen, siger Sten Schaumburg-Müller.
Politiet vil ikke oplyse, hvor mange kameraer der er med i registret, men dokumenter, som DR Nyheder har fået aktindsigt i viser, at det er kameraer på i alt 1749 steder i København.
Tager ved lære af projektet
Hos Rigspolitiet siger chef for det Nationale Efterforskningscenter, Michael Kjeldgaard, at projektet i København har givet stof til eftertanke. Ikke mindst fordi kameraregistret nu skal rulles ud til hele landet.
- Det er klart, at vi jo er interesserede i at gøre det inden for lovens rammer. Så selvfølgelig tager vi det her alvorligt, og selvfølgelig går vi ind og retter det her til, når vi går ind og gør det her landsdækkende, siger Michael Kjeldgaard.
Justisminister Søren Pape Poulsen har ikke ønsket at stille op til interview, men fortæller i en mail, at man nu vil se på reglerne for overvågning.
- I den forbindelse bliver der også set på rammerne for privates muligheder for at foretage tv-overvågning, lyder det i mailen.