Peberspray i hjemmet vil ikke gavne beboeren, men tyven.
Det siger politidirektøren i Midt- og Vestjylland, efter Inger Støjberg (V) har foreslået, at danskerne skal have lov til at forsvare sig med peberspray mod tyve i eget hjem.
Brug af peberspray udløser i dag en bøde for brud på våbenloven, men det er tilladt at bruge et baseballbat i selvforsvar mod hjemmerøvere.
Tyven får fat i den
- Hvis man virkelig forestiller sig, at der kommer en indbrudstyv midt om natten, og der står en peberspray på natbordet, hvem får så først fat i den? Det gør selvfølgelig indbrudstyven og bruger den mod beboeren, siger Jens Kaasgaard, politidirektør i Midt- og Vestjyllands Politi.
Hvis beboeren lykkes med at bruge den, kan det også få konsekvenser, vurderer han.
- Hvis det undtagelsesvist skulle være beboeren, der fik fat i pebersprayen og brugte den, så tror jeg ikke tyven ville synes det var særligt morsomt.
- Så kan det jo meget hurtigt blive en optrapning og udvikle sig til vold, så jeg synes det er en helt unødvendig optrapning, siger Jens Kaasgaard.
Konservative og Dansk Folkeparti støtter ideen om peberspray i hjemmet, men Socialdemokraterne og De Radikale er imod.
Kan bruges mod betjente
Lovlig peberspray i hjemmet kan også gøre politiets arbejde sværere.
- Hvis det er lovligt at have peberspray i alle hjem, så vil de også være der, hvor vi kommer ud til nogen, som vi ikke har den store sympati for, fordi vi skal anholde dem.
- Så vil de have den liggende lovligt, og de vil kunne anvende den mod os. Først når de bruger den mod os, vil den være ulovlig, siger politidirektøren.
20-30 hjemmerøverier om året
Han mener ikke, at en lovliggørelse vil stå mål med antallet af grove røverier i hjemmene.
- Det er uhyre sjældent, at der sker noget alvorligt i folks hjem, siger Jens Kaasgaard.
Rigspolitiet oplyser til DR Nyheder, at der i 2013 var 205 røverier mod personer i egen bolig. Det dækker blandt andet over personer, der er hjemme eller kommer hjem under et indbrud, hvor indbrudstyven eksempelvis truer sig ud af huset, eller der opstår håndgemæng.
Ifølge Rigspolitiet er der mellem 20 og 30 hjemmerøverier om året, hvor gerningsmanden tager ud til et hus med det formål at røve husets beboere. I nogle tilfælde er røverne bevæbnede.