Kører man lidt uden for en større by mod et landsted med mand og kone, kan man finde den typiske plejefamilie. For mange af dem er det et fuldtidsarbejde at tage sig af børn, hvis forældre ikke selv kunne magte opgaven.
Men over de seneste år har mange af de erfarne familieplejere oplevet, at arbejdet har ændret sig. I en ny, stor undersøgelse blandt almindelige plejefamilier, siger mere end halvdelen af de mest rutinerede plejefamilier, at børnene er mere belastede nu end tidligere.
Og plejefamilierne beskriver generelt børn med store problemer, siger professor ved Aalborg Universitet Inge Bryderup, der står bag undersøgelsen. For eksempel børn, der har meget svært ved at omgås andre samtidigt med, at de kæmper med ADHD.
- Det er betydeligt over halvdelen at de børn og unge, der er anbragt i familiepleje, der har belastninger på rigtig mange områder samtidig. Det havde jeg ikke forventet at se, siger hun.
Også uerfarne familier får svære børn
Søren Mikkelsen har været plejefar siden 2008. Han oplever at de plejebørn, der bliver anbragt hos ham og kollegerne har flere udfordringer end førhen.
- Mange af dem er væsentligt hårdere belastet. Og det ved jeg. Jeg har arbejdet på institution før. Og de unge vi så komme på institution før, det er mange af dem, man placerer i plejefamilier i dag.
Søren Mikkelsen har arbejdet som socialpædagog på en institution i 13 år, og den erfaring er han glad for. Det er nemlig en stor opgave at være plejeforælder for meget belastede børn, siger han.
- Det kræver, at man er godt klædt på rent fagligt, synes jeg. Og det kræver, at man har roen til det. Og så at man har et ualmindeligt stærkt parforhold. Det er altså meget væsentligt.
Men det er ikke altid plejefamilierne med mest erfaring, der får de sværeste børn, siger professor Inge Bryderup.
- Vi kan se, at de mest belastede børn og unge er spredt ud på alle typer af familieplejere, også dem der ikke har erfaring eller uddannelse i at arbejde med børn.
SL: For mange børn i pleje
I de seneste år har politikerne ønsket at anbringe flere børn i plejefamilier, for at give børnene en hverdag der er så normal som muligt.
En anbringelse i plejefamilie koster cirka halvdelen af en anbringelse på institution, og så viser trivselsundersøgelser fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, at børnene trives bedre i plejefamilier.
Men man er gået for langt, mener Benny Andersen, der er forbundsformand for Socialpædagogerne. Hans vurdering er, at der er kommet for mange af de mest vanskelige børn ud i familieplejen.
- Først og fremmest er det jo drenge og pigers liv, som er på spil, hvis de ikke får den faglige hjælp, som kunne gøre, at deres liv blev bedre.
- Den anden del er, at familieplejerne jo føler sig magtesløse og udfordrede, når de får børn med meget svære problemer, uden at de nødvendigvis er gearet til den opgave.
Ønsker mere hjælp fra kommunen
Når plejefamilierne åbner deres hjem for børn med så tunge problemer, så bør kommunen også sørge for at klæde familierne godt nok på, mener Inge Bryderup fra Aalborg Universitet.
- Hvis man vælger at sætte så belastede børn ud i familiepleje, så er man også nødt til fra kommunernes side at give en meget mere intensiv støtte og også meget mere efteruddannelse og mere supervision.
Men plejefamiliernes udsagn tyder på, at kommunerne ikke altid lever op til den opgave.
Undersøgelsen viser, at mere end hver tredje plejefamilie har oplevet, at kommunen ikke fik gjort det klart, præcis hvilke udfordringer deres kommende plejebarn havde. Og der er også en del plejefamilier, der fortæller, at de ikke har fået efteruddannelse inden for de seneste tre år.
Søren Mikkelsen håber, at kommunerne fremover vil ruste plejefamilierne endnu bedre til at tage sig af svære børn. Ellers kan det ende med at gå ud over både børnene og plejefamilierne, siger han:
- Hvis ikke man er klædt godt nok på, så rykker det familierne midt over, og man får ikke lavet et stykke arbejde, der er godt nok. Kvaliteten kommer simpelthen til at halte, siger han.
Kan ende dårligt
I værste fald kan det ende med, at en plejefamilie må opgive det barn, de ellers ønskede at hjælpe, siger forbundsformand for Socialpædagogerne, Benny Andersen. Og det gør det endnu sværere for barnet at få skabt et godt liv, siger han.
- Det er klart, at jo flere gange børn bliver udsat for nogle skift, så oplever de jo svigt. Og jo sværere bliver det at rette op på tingene.
Og det er det værste, der kan ske både for barnet og for plejefamilien, hvis et udsat barn må flytte til et nyt sted, siger plejefaren Søren Mikkelsen.
- Det er altødelæggende. Det tager lang tid at falde til, og det tager lang tid også for familien at få et barn til at falde til. Plejebørn, der bliver genanbragt en, to eller tre gange, de får ikke en chance.
Kommunernes Landsforening har ikke ønsket at stille op til interview.
Om undersøgelsen:
- •
Mere end 3.000 plejefamilier har svaret på et spørgeskema, hvor de blandt andet beskriver deres plejebørn
- •
Over halvdelen af de anbragte børn og unge har omfattende vanskeligheder og særlige komplekse behov.
- •
Af de plejefamilier der har haft 5 eller flere børn anbragt angiver 58%, at de børn og unge, der anbringes hos dem nu, er mere belastede end tidligere.
- •
38% af familieplejerne mener ikke, at kommunens beskrivelse af det anbragte barn i forbindelse med anbringelsen var dækkende for dets behov og vanskeligheder.
- •
18% af familieplejerne svarer, at de ikke har modtaget den efteruddannelse indenfor de seneste tre år, som de lovgivningsmæssigt har krav på og pligt til.